Erik V. Lind (1875 – 1958 )

0

Erik Vorm Lind 29. juli 1875 – 1. november 1958

Erik V. Lind var en arkitekt, der fra tiden omkring forrige århundredeskifte og til slutningen af halvtredserne satte stort præg på offentlige og private byggerier i Skive og omegn og som blev kendt som mejeri-arkitekt over hele landet.

Opvækst

Erik Vorm Lind blev født i Nykøbing Mors i 1975 som 2. søn i en søskendeflok af 5 drenge. Forældrene var landinspektør Janus Balthazar Krarup Lind og hustruen Christine Marie f. Begtrup. 

Begge forældre kom fra præsteslægter og moderen var meget boglig. Hun havde hjulpet med undervisningen af sine egne 8 søskende og havde hjulpet sine fastre med at holde privatskole i Fredensborg.

Familien flyttede til Thomsensvej 20, Skive i 1887, hvor Janus Lind var blevet ansat som branddirektør – vurderingsmand mm. for et brandforsikringsselskab. 

Læretid

Moderens erfaringer kom sønnerne til gode og Erik V. Lind kunne efter moderens grundige undervisning tage præliminæreksamen i Skive. 

I familien var der tradition for akademisk uddannelse og storebroderen var igang med at blive cand. pharm, men Erik V. Lind tog ud med skoleskibet Georg Stage. Efterfølgende omkring 1893 gik han i tømrerlære hos tømrermester Kjærgaard i Skive, hvor han i læretiden var med til at bygge den nye kirke 1896-1898.

Efter udstået læretid aftjente Erik V. Lind sin værnepligt i marinen og  var bla. på opmålingstur til Island. 

Naverår

Som mange andre unge håndværkere dengang drog Erik V. Lind afsted på valsen med sin gode ven fra Skive, Morten Christensen. Turen bragte dem ned igennem Tyskland, fra job til job via Schweiz, Italien og Frankrig helt til Algier. Hjemturen gik på samme måde og efter 22 mdr. vendte de hjem igen rigere på erfaringer på mange områder. Lind havde fået prøvet sig af både i håndværks- og konstruktionsmæssige opgaver. 

Hjemme igen var ældste bror Jens blevet cand. pharm og arbejdede på Løveapoteket i Randers. Den yngre bror Johannes  var i lære hos kolonialhandler Kloch i Skive og tog kurser på Købmandsskolen. Carl var i boghandlerlære i Lemvig og kom senere til Hillerød og den mindste – Ove på 16 – skulle snart i isenkræmmerlære i Viborg. 

Familien havde stor omgangskreds blandt byens bedsteborgere, bla købmændene Harder og Kielgast.  Jens Lind giftede sig senere med Hedevig Harder, datter af Købmand Adolf Ferdinand Harder,  og Johannes med Vilhelmine Kirkeby, datter af dyrlæge Kirkeby. 

Bygningstegning og første byggeri i Skive

Dyrlæge Kirkebys søn, Hother Kirkeby, kunne fortælle Erik Lind om et kursus, han havde gennemgået i København. I  vinteren 1900/01 drog Erik V. Lind også til København, hvor han delte værelse med Hother Kirkeby og fulgte et kursus i bygningstegning på Det Tekniske Selskabs Skoler. 

Hans skitsebog fra den periode bærer præg af tidens fremherskende stil – nationalromantik, som især arkitekt Martin Nyrop (Københavns Rådhus mm) var eksponent for. 

I 1901 stod Erik V. Lind for byggeriet af hjørneejendommen Adelgade 22/ Vestergade til manufakturhandler Johan Henrichsen. Bygningen var kvaderpudset i stueetagen og stod med blank mur i overetagen. Bygningen står endnu, men er ombygget af flere omgange. Den fik i 1991 Skive kommunes bygningspræmieringspris.

I 1903 var Lind på rejse til USA, hvor han, ud over at besøge morbroderen og hans familie i Jersey City, også tog et arkitekturkursus. 

Broderen Johannes Lind havde besluttet sig for prøve lykken i Sibirien, hvor der efter åbningen af den transsibiriske jernbane havde åbnet sig muligheder for driftige unge mennesker og planen var, at Erik Lind skulle følge med. 

Eget firma 

Et tilfældigt møde i december 1903 forstyrrede rejseplanerne. 

Erik V. Lind mødte kreaturhandler og slagtermester Blom Wiborg hos barberen. Denne skulle til at opbygge en ejendom på hjørnet af Slotsgade og Adelgade på brandtomten efter restaurant “Børsen”, og tilbuddet om at stå for dette byggeri var for fristende. 

Det blev starten på firmaet “Erik V. Lind, Tømrermester og Arkitekt” i Skive, og  “Børsen”, der stod færdig i 1904, blev hans byggesag nr. 2. 

Børsen blev et markant byggeri, der lige som Adelgade 22 oprindeligt var kvaderpudset i stueetagen. Til gengæld var Børsen glatpudset i bygningens øvre etager og med en karakteristisk løgkuppel. 

Inden Børsen stod færdig, var der gang i flere opgaver. Skive Dagblad i Torvegade, og Diges store prestigebyggeri på Østertorv – Brogården var undervejs. Skive Badeanstalt, Krabbeshus, Højslev Kro, flere private villaer kom til, og så var der kommet gang i mejeri byggerierne.

Planerne om et eventyr i Sibirien var endegyldigt punkteret. 

Familie

Ved rejsegildet på “Børsen”, som foregik på Rosenhøj 23. juni 1904, fik arkitekten Pouline Petrea Holm – kaldet Polly – til bords. Hun var en forældreløs Læsøpige, hvis søster i Højslev var kreaturhandler Wiborgs tidligere ansatte og fortsat en kær ven af familien Wiborg. Polly var ansat i en forretning i Adelgade, men slagtermesteren havde besluttet sig for, at hun skulle “have hans arkitekt” – og sådan blev det efter festen på Rosenhøj. 

I 1905 blev de gift og kunne flytte ind i “Hytten”, som Lind havde opført til dem på Odgårdsvej. Her var der planlagt fire lejligheder (“arbejderboliger”), men huset endte med kun at blive hjem for pantefoged Lydersen m. familie, ud over at det kom til at rumme Erik Linds familie og tegnestue. 

Både tegnestue og familie var i vækst. 

I 1906 kom sønnen Paul Janus, året efter John Wilhelm, i 1910 Christian Birger, i 1912 eneste datter Gudrun Christine og til slut Carl Ove i 1914. 

I 1915 tegnede Erik V. Lind familiens nye hus på Frederiksdal Allé 3 – “Lindholm” – med smuk udsigt over ådalen i det daværende Skive Landsogn. Her fik børnene deres opvækst og  herfra fik Erik V. Lind sin travle erhvervskarriere. 

Mejerierne

Danmark og Skive by var inde i en stor vækstperiode. Landbruget var i fremgang, andelsbevægelsen blomstrede og jernbanenettet udvidedes. Der var mange opgaver for en dygtig arkitekt alene i Skive by, men Erik V. Lind fandt også en niche, som en af Danmarks førende mejeriarkitekter. 

De første mejerier fra slutningen af 1880-erne var blevet utidssvarende og for små til den store ekspansion i landbruget, der fandt sted omkring århundredeskiftet. På grund af eksporten var kravene til hygiejne og rationel drift stærkt stigende. 

Fra 1907 til 1935 tegnede eller ombyggede Erik V. Lind 208 mejerier.

Starten på mejeribyggerierne var beskeden med et lille ishus til et mejeri i 1906, men året efter kom det første egentlige mejeri. 

Erik V. Lind fik kontakt med statens mejerikonsulent for Vestjylland Niels Pedersen – Struer, som gik i brechen for, at der blev brugt arkitekter ved ny- eller ombygning af mejerier, hvilket ikke var almindeligt dengang. 

Han tilskyndede også Erik V. Lind til at fortsætte med at være “mejeri-arkitekt”, da han efter det første byggeri og kontakt med en “småtskåren og mistroisk” mejeribestyrelse (Krejbjerg Mejeri i 1907), var parat til at opgive det hele. Året efter stod Erik V. Lind for byggeriet af 3 mejerier. 

Et problem i de tidligere mejerier havde været fugt og manglende ventilation. Erik V. Lind tegnede mejerierne med skummesale med højt til loftet og ventilation i taget, så fugt og neddryppende vand kunne undgås. For at hjælpe på udluftningen udviklede han et specielt patenteret vinduesbeslag, så vinduer kunne åbnes i forskellige grader. Det høje rum, som Lind lagde på tværs af bygningens længde, blev varemærket på hans klassiske mejeri.

Det blev til en lang liste af mejerier over hele Jylland især nord for Kongeåen. I alt omfattede Erik V. Linds livsværk i følge Paul-Erik Lind et sted mellem 275 og 310 opførte mejerier. 

Arkitekturen – Lind og strømningerne – “uden stil og fodslæbende” ?

“Nogle har hævdet, at han ikke havde nogen stil “ (citat fra Skive Kommunes historie 1880 – 1940  “De tegnede Skive”)  –  andre steder omtales hans skift af arktitekturstil som fodslæbende (fra Historisk Samfunds hjemmeside).  Jo –  Erik V. Linds arkitektur fremstår samlet set med et meget forskelligartet udtryk.

I den periode Erik V. Lind var aktiv arkitekt fra 1904 til få år før hans død, afløste flere stilarter hinanden. 

Hans første byggerier var dominerede af historicisme. Dens kendetegn er pompøse bygninger med brug af træk fra forskellige historiske stilarter med mange forskellige bygningsdele og dekorative elementer – Børsen og Brogården er eksempler på dette. 

I de store byer havde man forladt historicismen til fordel for nationalromantikken eller nordisk historicisme. En stilart domineret af traditionelle og – i et vist omfang – tilbageskuende strømninger hvor danske/nordiske stilelementer blev fundet frem fra historien og sat sammen på nye måder. Det kunne være elementer fra ældre bygningsstilarter kombineret med f.eks. bindingsværk og  fint udskåret træværk med vikingeornamentik på vindskeder og kviste.

Nationalromantikkens bygninger er især opført fra ca. 1850 til 1920 med Københavns Rådhus opført i årene 1892-1905 af arkitekt Martin Nyrop som et fremtrædende eksempel. 

I Skive by var denne stilart endnu ikke slået igennem, da Erik V. Lind lavede sine første bygninger. 

Formentlig har bygherrens ønsker været bestemmende, for i samme periode tegnede Erik V. Lind nationalromantisk prægede bygninger som Højslev Kro fra 1905, Villa Ibis 1911 og flere mejerier bla. Skive Andelsmejeri i 1912. Men også så sent som i 1923 var nationalromantikken / historicismen på færde med Garver Thomsens hus i Nørregade. 

Erik V. Lind havde også stiftet bekendtskab med skønvirkestilen i studietiden. Skønvirke var den danske udgave af jugendstilen, en nationalromantisk strømning, der var særligt populær fra 1900 -1930. Skønvirkes formgivning og detaljer havde naturen som inspirationskilde med ornamenter formet som blomster, planteranker, dyr og lign. 

Der er eksempler på skønvirke i Erik Linds byggerier – udsmykningen af boghandlen i Nørregade med stiliserede ugler, udsmykning ved vinduer og døre på Krabbeshus fra 1905 og Købmandshuset i Højslev. 

En stilperiode omkring 1915-1930 benævnes nyklassicisme. Nogle af de væsentligste træk er enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning. Man ville skabe en stor og ren arkitektur efter den historicistisk periode, hvor bygningerne havde haft et meget blandet udtryk.

Blandt Erik V. Linds bygninger repræsenterer – i tråd med tiden ! – Vestjysk Papirposefabrik 1918, FDB’s fælleslager 1922 og  det (nedrevne) ligkapel ved Skive Sygehus 1926 denne stilart. 

På andre områder var Erik V. Lind næsten forud for sin tid. 

Boligbyggeriet i Danmark blev omkring århundredeskiftet i høj grad præget af håndværksuddannede bygmestre, som, med et citat fra Slots- og Kulturstyrelsen, “ikke levnede æstetik eller arkitektur megen opmærksomhed”. Som en modreaktion opstod der initiativer til tegnehjælp og mønsterblade, og efter flere års tilløb oprettedes i 1915 Landsforeningen Bedre Byggeskik af en gruppe arkitekter, der tog udgangspunkt i ældre dansk byggeskik med overlap fra nyklassicismen.  

Byggerierne skulle præges af større enkelhed med arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele og evt. udhuse. Proportionerne fik større vægt og den røde mursten fik oftere lov at stå som et materiale i sig selv med afdæmpede murværksdekorationer og hvidkalkede gesimser. Tagene var belagt med røde vingetegl, gavlene afvalmede og rygningen lagt i mørtel. Vinduerne var hvidmalede og opsprossede med små rudeformater, hoveddørene fint forarbejdede og frontkviste var i plan med facaden.

Bedre Byggeskik tog hånd om at Murermestrene fik en arkitektoniske skoling ved at levere smukke typetegninger til enfamilieshuse og mange andre bygningstyper med vægt på bygningsdetaljer som vinduer, døre, kviste, trapper, havelåger m.m.

E. V. Lind havde tidligt – allerede før Landsforeningen for Bedre Byggeskik formulerede sine “dogmer” –  inkorporeret alle stilens karakteristika i sin mejeriarkitektur og fortsatte med det i sin karakteristiske mejeristil langt op i 30’erne. 

Retningen Bedre Byggeskik kom til at præge dansk arkitektur frem til 1930-40’erne, hvor funktionalismen tog endeligt over.

Funktionalismens stramme kubistiske former og enkle facader var en tilgang, der fokuserede på funktionen af en bygnings form og på dens formål, frem for at dekorere og pynte.

I Danmark så man funktionalisme som i udlandet (forbilledet var Le Corbusiers) med huse, der i stort omfang brød med traditionel dansk byggeskik (kubistiske bygningsdele, flade tage, hvide facader, eksperimenter med beton), og man så en gruppe af arkitekter, der søgte at kombinere funktionalismen med danske materialer og håndværkstraditioner (bygninger opført i  mursten og med tegltage).

Fra midten af 30’erne begyndte Erik V. Linds tegnestue at levere mejerier inspireret af funktionalismen : Andelsmejeriet Fuglsang og bestyrerbolig på Vestergade i Holstebro (nedrevet), Mejeriet Enigheden på hjørnet af V. Ringgade og Silkeborgvej i Århus 1936 og mejeriet i Akureyri på Island tegnet samme år. 

På andre mere tekniske områder var Erik V. Lind langt forud for sin tid. I 1921 gjorde han et tidligt forsøg med byggeri med betonelementer, som kunne fremstilles på fabrik og samles på byggepladsen. Det blev ved det ene forsøg – elementbyggeriet slog først igennem i 1950’erne. Men huset “Reformhuset” blev bygget og senere i 1949 udvidet, og det ligger der stadig på Frederiksdal Allé 58 i Skive.

1935 – året hvor Erik V. Lind fyldte 60 – bragte forandringer på tegnestuen. 

Ansatte arkitekter og kompagnoner

Erik V. Lind havde gennem årene haft ansatte arkitekter. 

Hans Toft Hansen var tømreruddannet og herefter elev hos Erik V. Lind. Han åbnede selvstændig tegnestue i Skive i 1918 og kom til at blive endnu en markant arkitekt i Skive. Han tegnede bla. Topps Konditori og byggede på Thinggade for Skive Børstefabrik. 

Andre navne var Hans Povelsen senere Herning og David Thomsen, der senere blev selvstændig i Roskilde og stod for mange mejerier på Sjælland. 

Tage Hansen blev ansat 16. december 1929. Efter nogle år i Århus kom han i 1935 tilbage som kompagnon. Erik V. Lind var nu 60 år og var begyndt at planlægge sit otium, og efter 1935 nedtrappede han sine aktiviteter gradvis over årene. 

Nogle af byggerierne fra 1935 og frem bærer fortsat umiskendeligt præg af den ene eller den anden af kompagnonernes hånd. Tage Hansen stod for byggeri i tidens nye arkitekturstil – funktionalismen, hvilket ses i byggeriet Vulkan på hjørnet af Nørregade/ Thomsensgade fra 1935 og bryggeriet Thordal fra slutningen af 40’erne.

De senere års mejeriarkitektur bød på en vis grad af tilbagevenden til det klassiske mejeri, men med mere forenklede og industrielt prægede (modernistiske) bygninger. 

Tage Hansen førte efter Erik V. Linds død firmaet videre med optagelse af arkitekten Axel Ritto og endnu senere svigersønnen Svend Sennels.

“Hjemvejen”

I 1941 var børnene flyttet hjemmefra, Polly var blevet ramt af Parkinson syge og Lindholm var blevet for stort. 

Parret udstykkede derfor den store grund i 2 parceller med Lindholm øverst ved Frederiksdal Allé. På det nederste grundstykke mod engen og åen og med adgang ad en grusvej fra Frederiksdal Allé byggede de “Hjemvejen” –  et lille gasbetonhus med garage. (nedrevet ?) Arkitektfirmaet flyttede til Nordbanevej. 

Mennesket bag arkitekten Erik V. Lind

I barnebarnet Paul-Erik Linds bog om farfaderen beskrives Erik V. Lind som et menneske med udprægede borgerlige værdier. Han var en autoritær person – som fædre almindeligvis var dengang – med en gammeldags borgerlig moral. Han var en mand af få ord, og at få ros var en stor udmærkelse. Et familiemedlem (Pollys søster – Kathrines – svigerdatter) beskriver Erik V. Lind som “elsket i familien, varm, så hjertelig med masser af humor, afholdt og respekteret overalt”. 

Han var en travl far med mange rejsedage men dog altid hjemme om søndagen. Her fik han tid til at ordne de store linjer i natur-haven på Lindholm, hvor han i følge datteren Gudrun fik sin “gudstjeneste”. Han havde – sagde han – aftjent sin “kirkepligt” i præstehjemmet. Trods dén lille detalje var værdierne de klassiske : gud, konge, fædreland og familie.

Hans omgangskreds var familien – hans forældre, Pollys søster og hendes mand, deres 6 børn og gamle venner fra ungdommen. Han holdt kontakt til sine søskende – de 3 brødre, der endte som landmænd i Californien, storebroderen, der afsluttede sin farmaceutkarriere som apoteker i Viborg, mosteren Eline Begtrup, der startede den første danske højskole for kvinder i Levring og fætteren, der var gårdejer på Lemvigegnen.

Erik og Polly Lind havde et livslangt venskab med Niels og Mathilde Aagård Nielsen – han var grosserer i glas og kul, og hun havde tandlægepraksis i Brogården og blev i 1943 valgt ind i Skive Byråd for de konservative. Lind tegnede Villa Ibis i Fredensgade i  1911 for parret og senere i 1928 en kulgård i havnen for grossereren.

Erik V. Lind kunne være en spøgefugl som udsatte venner og bekendte for “practical jokes”. Under byggeriet af Villa Ibis opdagede Aagaard Nielsen en stor granitsten med indhuggede runer på siden og et ringformet fabeldyr, der bed sig selv i halen. 

Aagaard Nielsen var meget interesseret i Historisk Samfund for Skive og Omegn og fulgte planerne om oprettelse af et museum i Skive. Uden at han dermed var decideret historisk kyndig. Han kunne ikke tolke runerne på stenen, som var fra det ældre runealfabet eller gennemskue, at fabeldyret var i den noget senere jellingstil. Ej heller Erik Vorm Linds bemærkninger om, at fabeldyret da vist forestillede en lindorm (lind vorm) vakte mistanke, så snart var stenen skænket til Skive Historiske Samling. 

I dag er spøgen dechiffreret, men stenen er fortsat at finde i Skive Museums park øst for hovedindgangen. 

Erik V. Lind  var medlem af Akademisk Arkitektforening MAA, medlem af Frimurerlogen “Cirklen” fra 1915 og medlem af det konservative folkeparti. 

I 1934 var Erik V. Lind med til at stifte Skive Naverlaug i “Hulen” en lille hytte i Linds baghave, som han havde indrettet til mødested for naverne. Siden flyttede man til restaurant “Kilden”, hvor der var indrettet en naverhule og sidst havde man til huse i Den Nye Borger- og Håndværkerforenings ejendom i Frederiksgade. Naverlauget nedlagde sig selv i 60’erne. 

Erik Lind var også med til at stifte Skive Marineforening i 1941 og fungerede som næstformand i mange år. I den egenskab var han bla. med til at byde Kong Frederik d. 9 og dronning Ingrid velkommen til Skive, da de anløb med Dannebrog i 1951. 

Erik V. Lind havde tillidshverv – han var repræsentant for Den industrielle Kreditforenings amtskredse i Viborg, Ringkøbing, Randers og Thisted – formand for Kreditforeningens tilsynsråd og medlem af Jysk Hypotheksforenings repræsentantskab. 

Han sad i bestyrelsen for den lokale grundejerforening i Frederiksdal og var – som den natur- og fugleinteresserede person han var – aktiv i forsøget på at gøre engene og Skive å til fuglereservat. 

I 1953 blev Erik V. Lind ridder af Dannebrog. 

I 1955 fejrede han og Polly guldbryllup, men i 1957 døde hun efter lang tids sygdom. Erik V. Lind nedtrappede sine arkitektopgaver endnu mere, men fortsatte med talrige tilsyn og vurderinger og besøg hos  familien rundt om i landet.

1. november 1958 fik han en blodprop og sov stille ind i “Hjemvejen”. 

Erik V. Lind er begravet på Skive Kirkegård, hvor gravstedet hører til blandt bevaringsværdige gravminder.

Eksempler på byggerier i Skive og opland : 

  1. Adelgade 22 1901
  2. Børsen 1904
  3. Skive Dagblad, Torvegade 11 1905
  4. Hytten, Odgårdsvej 18-20  1905
  5. Skive Badeanstalt Voldgade 9 1905
  6. “Krabbeshus”, Nordbanevej 24 1905
  7. Højslev Kro 1905
  8. Højslev købmandsforretning, Viborgvej 227 1905
  9. Brogården, Østertorv 7 1905-1906
  10. N. S. Nedergaards villa, Aakjærsvej 6 1906
  11. Ny Hovedbygning Dølbygaard, Rudemøllevej 1907
  12. Krejbjerg Mejeri
  13. Skivehus købmandshandel, Odgårdsvej 34 1907
  14. Skivehus Asfalt- og Tagpapfabrik, Godthåbsvej
  15. SIK’s Det Røde Klubhus 1908 –  siden tilbygget overetage af Hans Toft Hansen  1919
  16. Feldborg Andelsmejeri 1908
  17. Bonnet Andelsmejeri 1908
  18. Stjernholm Andelsmejeri 1909
  19. Skive Sygehus 1908 – 1937 fast arkitekt – flere udvidelser – stort set alle nedrevne.
  20. Forretningsejendom for gartner Maigaard, Søndergade 3, Vinderup 1910
  21. Villa Ibis for grosserer N. Aagard Nielsen, Fredensgade 1911
  22. Skive Boglade Adelgade 16 (boghandler Rybner Pedersen) 1912-13
  23. Skive Andelsmejeri, Thomsensgade 1912
  24. Skive Bank 1912-13 (nedrevet) 
  25. Vium Mølle, Jebjerg hovedbygning og avlsbygninger 1913
  26. Postgården, Sevelvej/Kapelvej Vinderup 1914
  27. Frelsens Hær, Nordbanevej / Voldgade 1914
  28. “Lindholm”, Frederiksdal Alle 3 1915
  29. Frederiksdal Allé 13, for lærer Jens Hansen 1915 (fra 1923 hjem for Valdemar Johansen borgmester 1923-1935)
  30. Solskrænten, Holstebrovej 23 (for A P Pedersen, Skive Børstefabrik )
  31. Epidemiafdelingen. Skive Sygehus 1916 – i dag Hospice.
  32. Fabriksbygning for Vestjysk Posefabrik v. Frederik Schade, Frederiksdal Allé 7 1918
  33. Konsul Kielgasts villa, Kielgastvej 10 1917
  34. Kulgård ved havnen for Aagård Nielsen
  35. Reformhuset, Frederiksdal Allé 58 1921 (senere 1942 udbygget med sidefløj)
  36. FDB fælleslager, Ågade 16 1922
  37. Frederiksdal Allé 6 for købmand/konsul Andreas Andersen 1923
  38. Garver Thomsens hus, Nørregade 17 1923
  39. Nordsalling Andelsmejeri 1923-24
  40. Vandtårnet v. Skive Sygehus 1927
  41. Brandstationen, Møllegade 1929
  42. Vinderup Apotek, Nørregade 10, Vinderup 1929
  43. Skive Tekniske Skole, Nordbanevej 6 – udvidelse 1932
  44. Skive Gasværk, Skive Havn 1933/34

Eksempler på arbejder fra Erik V. Lind og Tage Hansens tegnestue

  1. Arbejdernes Fællesbageri Skive 1939
  2. Erik og Polly Linds otiumhus “Hjemvejen”, Frederiksdal Allé 1941 (nedrevet ?)
  3. B&O, Struer 1941 (Schalburgteret men genopført m. udvidelse efter krigen)
  4. Inspektørbolig v. Hjerl Hede for H. P. Hjerl Hansen ?
  5. Nybygning Nordsalling Andelsmejeri 1951 (nu Cirkusfabrikken)
  6. Kielgastvej 30, Læderhandler Ella Münchows hus 1951
  7. Vestergade 16, Arbejdernes Fællesbageri ny bageribygning
  8. Porshøjvej 35, Knud Østergårds hus 1957

Lokale mejerier fra 1907 – 1935

Brodal, Balling, Borup, Breum, Daugbjerg, Durup, Danelykke (Hem), Ejsing, Fur, Gamstrup, Højslev, Heerup, Jebjerg, Krejbjerg, Kjeldbjerg, Nordsalling, Rødding, Skive, Sparkjær, Saugstrup, Sdr. Resen, Skovlund (Resen), Thejls (Sevel) 

Efter 1935 ombygninger og udvidelser af Nordsalling, Trevad, Dybbækdal (Thise).

I følge artikel på Historisk Samfund for Skive og Omegns hjemmeside så har  Erik V. Lind skønsmæssigt sammenlagt været hovedarkitekt på omkring 250-60 af Danmarks omkring 1400 mejerier, dvs. på omkring  17-18% af hans samtids mejerier.

Kilder: 

  • Paul-Erik Lind: Bygninger med sjæl. Arkitekt Erik V. Linds mejerier og andre bygninger 1904 – 1955. Forlaget Hovedland 2021.
  • Skive Kommunes Historie fra 1880 – 1940. Skives Museums Forlag 2002. S. 282 – 291
  • Historisk Samfund Skive og Omegn  : E.V. Linds  mejeriarkitektur
  • Kulturministeriet, Slots- og kulturstyrelsen
  • Arkitektforeningen – Bevaringsguide for bedre byggeskik-huse
  • Dansk Arkitektur Center – DAC.dk /arkitektur-tidslinje

 

Forfatter velling