Arbejdernes Fællesbageri først på Godthåbsvej 7 og siden i Vestergade 16 blev startet 1909 og lukkede i 1978.
Arbejdernes Fællesbageri i Skive
Det første brød fra Arbejdernes Fællesbageri blev bagt 10. juni 1909 i bageriet på Godthåbsvej 7 i Skive. Åbningen var forberedt igennem et lille års tid. 23. november 1908 blev der afholdt stiftende møde på Landmandshotellet. Et lille udvalg med murer Jens Chr. Jensen som formand, havde sørget for at der blev tegnet aktier – mange var små. I alt 293 stk. der samlet stod for en aktiekapital på 1400 kr.
Den første bestyrelse bestående af smed Mogensen, snedker Josefsen, L. Lauridsen (som blev formand), Marinus Pharsen og bager Christensen skulle finde egnede lokaler.
Ved en ekstraordinær generalforsamling 9. marts 1909 besluttede man sig for at købe P. Odgaards ejendom på Godthåbsvej 7, hvor der tidligere havde været børstetræsfabrik. Købesummen var 5500 kr. og 1. prioriteten i ejendommen på 5000 kr tilhørte Industriforeningen. Med ombygning til bageri kom det hele til at koste 14.000 kr.
I april 1909 ansatte bestyrelsen mestersvend Anton Poulsen og brødkusk Thomas Thomassen, lærer Poul Larsen blev forretningsfører.
Start på fællesbagerier i Danmark
I begyndelsen af 1880 faldt kornpriserne i Danmark, men det kunne ikke mærkes på brødpriserne. Brød var et hovednæringsmiddel for arbejderne, hvis realløn var faldet. Det var en udbredt opfattelse, at de private bagermestre gennem interne prisaftaler holdt brødpriserne på et urimeligt højt niveau og derved udnyttede udsving i kornprisen til at skaffe sig høje fortjenester.
Fællesbageriet i Århus startede som det første i 1884 og fænomenet spredte til de fleste af landets større byer. Startkapitalen blev – som i Skive – typisk fremskaffet ved, at flere hundrede lokale forbrugere tegnede små 5- eller 10-kroners aktier. Initiativet til etableringen af et bageri kom ofte fra arbejderbevægelsens lokale organisationer.
Målsætningen var at sikre brød af god kvalitet til lav pris.
Det gik ikke altid helt let, fællesbagerierne var ikke økonomisk godt polstrede. De blev mødt med skepsis, når de forsøgte at få lån i de lokale pengeinstitutter, og de lokale private bagermestre lavede priskrig eller søgte at få råvareleverandørerne til at boykotte fællesbagerierne.
Men de private bagermestres monopolmagt blev svækket ved den øgede konkurrence på pris og kvalitet, og fællesbagerierne havde loyale forbrugere, der måske selv havde været med til at starte kooperationen.
Vækst
Fællesbageriet bagte rugbrød, sigtebrød og “25-øres franskbrød”.
Ved generalforsamlingen i 1909 efter et lille halvt års drift var man godt tilfreds med resultatet. Omsætningen var 16.974 kr. Udgifterne 14.663. Nettofortjeneste 2310. Resultatet var så godt, så man bestemte at sætte endnu en brødvogn igang. I løbet af de første år nåede omsætningen op på 42.000 kr.
I februar 1912 måtte lokalerne udvides og man satte en 3. brødvogn i gang. I 1915 udvidede man igen og byggede pakhus. For at være selvforsynende med mel indrettede man mølleri og ansatte møllermester Jensen. I 1916 blev der bygget ny ovn.
I 1917 købte man Gammelgårds mølle. Møllen blev moderniseret, man gik over til mekanisk drift, købte jord, anskaffede grynkværn og tørveskur. Møllens omsætning overgik langt bageriets, men bageriet gik også tilfredsstillende.
På generalforsamlingen i 1919 blev omsætningen opgjort til 1.205.000 kr og brødssalget var steget med 100 %. 1921 overtog Fællesbageriet Kjærs bageri i Vestergade, hvor man kunne sidde til leje i lokalerne og så begyndte man at bage finbrød.
Økonomiske problemer
Under årene med stor aktivitet og opsving havde man også involveret sig i Assens Fællesbageri ved Hadsund. Dette viste sig at blive en tabsgivende forretning. Pengene til alle aktiviteterne var lånt, og da det efter 1. verdenskrig gik nedad i mange brancher, så begyndte de økonomiske problemer, og nu kunne Gammelgårds Dampmølle ikke længere løbe rundt.
I 1922 fratrådte forretningsfører (og lærer) Poul Larsen, han døde kort tid efter. Han havde været den drivende kraft i bageriet. Hans afløser kunne ikke rette noget op, tværtimod viste revisionen en kassedifference på 22.000, da han fratrådte samme år.
Så vedtog bestyrelsen af ansætte den hidtidige mestersvend Anton Poulsen som forretningsfører.
Det lykkedes at få solgt Gammelgårds Dampmølle i 1922 til de Samvirkende Fællesbagerier for 600.000 kr. Nu kunne bageriet begynde at afvikle sin store gæld til Andelsbanken og Arbejdernes Landsbank. I 4-5 år arbejdede bageriet med overordentlig store vanskeligheder, men det gik så småt fremad. I 1926 lykkedes det at opnå en ordning med Arbejdernes Landsbank, så gælden blev nedskrevet, og nu kunne konsolideringen begynde, og langsomt – lidt efter lidt – blev gælden afbetalt.
Ved 25 års jubilæet i 1934 mente bestyrelsen godt, at man kunne fejre begivenheden. De næste 25 år blev til langsom men sikker fremgang.
I 1935 var ejendommen “Skandinavien” i Vestergade, hvor bageriet sad til leje, kommet til salg, og Fællesbageriet købte den for 53.000 kr.
Helskindet gennem besættelsen
Ved besættelsen kom der problemer med forsyninger, så kvaliteten af brødet faldt, og bageriet måtte gå over til at bruge heste til varetransport. I sommeren 1940 anskaffedes 4 vogne og 9 heste, og der blev indrettet hestestald i en gammel sidebygning i Vestergade. Det lykkedes under hele krigen at holde forsyningerne nogenlunde i orden.
I 1944 opsplittedes aktieselskabet af skattemæssige grunde, således at ét selskab drev Arbejdernes Fællesbageri i Vestergade, og ét selskab drev Arbejdernes Brødfabrik på Godthåbsvej.
Konsolidering frem til 50 års jubilæet
Bageriet var slidt, og man ønskede egentlig at bygge om, men det var først økonomisk muligt i 1951. Efter tegninger af arkitektfirma Erik V. Lind og Tage Hansen og Svend Poulsen fik man endelig i 1952 Byggenævnets tilladelse til byggeri og kunne holde licitation. Indretningen af det nye bageri kostede 200.000 kr, som kunne finansieres med egne midler.
15. jan. 1953 stod det nye bageri færdigt. Bager Johannes Andersen fra Århus blev ansat, og han skabte succes med god kvalitet trods lave priser. Dette fortsatte med hans efterfølger bager Christen Sørensen.
Fællesbageriet havde brødudsalg 11 steder i byen, samt i Selde og Højslev K og Højslev St. Der var biler, der kørte ud med brød mange steder i Salling og Fjends.
24. februar 1958 døde forretningsfører mestersvend Anton Poulsen. Hermed var en lang karriere slut. Som forretningsfører ansattes Nørskov Jensen, som havde været bogholder gennem mange år. Som mestersvend på Godthåbsvej ansattes bager Thomsen, som over 40 år havde været i bageriet.
Fællesbagerierne i Danmark efter 2. verdenskrig
Fællesbagerierne klarede sig indtil tiden efter 2. verdenskrig generelt godt i konkurrencen med de private bagerier og var i vid udstrækning i stand til at opfylde deres kooperative målsætning om at sikre billigere brødpriser. Samtidig havde de bedre løn- og arbejdsforhold for deres ansatte end de private bagerier. Fællesbagerierne havde ikke søndagsåbent.
De mange bagerier gik sammen i De Sammensluttede Fællesbagerier (der senere blev døbt Rutana-sammenslutningen), der i 1941 omfattede i alt 39 fællesbagerier. Hvert fællesbageri lavede typisk nogle typer af brød : f.ex. Rutana (mørk rugbrød), Vitana (lyst rugbrød), Fultana (fuldkornsbrød)
I en tid hvor danskernes rugbrødsforbrug var kraftigt faldende fik fællesbagerierne en øget markedsandel, så den i 1971 var nået op på 27,4 % i kraft af et tæt samarbejde med brugsforeningerne. På trods af det faldende brødforbrug foretog mange både private og fællesbagerier store investeringer med det resultatet, at der igennem slutningen af 60’erne og i 70’erne opstod betydelig overkapacitet.
I 1963 viste en opgørelse lavet af Sammenslutningen, at 21 ud af 33 bagerier havde underskud, hvis de skulle forrente deres egenkapital og foretage en rimelig afskrivning på maskiner og inventar. Fællesbagerierne var sene til at reagere på overkapaciteten. Man kunne godt identificere problemerne, men ønskede ikke at lukke sit eget lokale bageri.
Men i 1970 var der kun 25 fællesbagerier tilbage i sammenslutningen og i 1979 fusionerede de tilbageværende jyske og fynske bagerier, med undtagelse af Viborg Fællesbageri, i selskabet Rutana Vest A/S for at klare sig, men alligvel var tilbagegangen voldsom, og næsten alle bagerierne blev lukket ned.
Fællesbageriet i Skive mod lukning
I september 1976 fik Fællesbageriets forretning i Vestergade en ansigtsløftning. Forretningslokalet blev udvidet til det dobbelte og inventaret blev udskiftet til nyt og moderne. Vareudvalget var øget væsentligt, så man nu kunne købe både konditorkager og groft brød. Rugbrødet kom fra Fællesbageriet i Viborg, ellers blev alt produceret i bageriet. I 1976 beskæftigede man 19 medarbejdere, kørte fortsat 4 landture i Salling og Fjends og søndaglukningen var bibeholdt.
I det følgende år planlagdes udvidelse af FDB’s engagement i Skive by incl. byggeri af butik med eget bageri. Trods forsøg på at fastholde FDB som kunde, måtte Fællesbageriet erkende at løbet var kørt.
Ved årsskiftet 1977 – 78 kunne avisen meddele, at Fællesbageriet i Vestergade lukkede og blev fusioneret med A/S Fællesbageriet i Viborg.
Fællesbageriet i Viborg blev under navnet Rutana A/S drevet i en ny stor fabrik på Livøvej i Viborg, men måtte pga. manglende rentabilitet lukke i 1984.
Kilder :
- Arbejdernes Fællesbageri Skive 50 år v. Georg Christoffersen
- Arbejderhistorie nr. 1 2013, Arbejdernes Fællesbagerier v. Kasper Sandberg Sørensen
- Skive Folkeblad 16. september 1976
- Skive Folkeblad 21. december 1977