Fredensgade var en ny vej i begyndelsen af sidste århundrede og mest beliggende i Landsognet.
Skattely i Fredensgade
6. oktober 1910 varslede et par linjer i i Skive Folkeblad i et referat af byrådsmødet, at der var ved at ske noget ved købstadens sydlige grænse.
“En lille Gade ved Apotekets Have, hvoraf det meste ligger uden for Byens Grund, fik lov til at kalde sig Fredensgade. Beboerne fik Ret til at bruge elektrisk Lys”.
I 1907 var det hus, der nu er Fredensgade 5 blevet bygget på Skive Markjorder matr. nr. 176. I 1908 blev den store villa skråt overfor bygget på Fredensgade nr. 4, Skive Markjorder matr. nr.170.
Vinkelhuset Fredensgade 1 (hvor der i 2022 blev lavet gavlmaleri) på hjørnet mod Tværgade blev bygget i 1909. I 1910 blev Fredensgade 7 bebygget, og i 1911 byggede konsul Aagaard Villa Ibis, tegnet af byens førende arkitekt Erik V. Lind på matr. nr. 213 b.
Senere kom Stillingsvej til at føre op til Fredensgade østfra fra Stillings eng, og Villa Ibis blev en hjørneejendom. Så blev der stilhed i byggeriet lidt.
Men i byrået havde man observeret aktiviteterne ved bygrænsen. 8. november 1911 kiggede byrådet nemlig på en 7-8 tønder land stor grund på Fredensgade ejet af dir. Kjærgård, Struer, konsul Dige og Gasmester Brøndum, Skive. Byrådet havde fået arealet på hånden til en pris af 2500 kr. pr. tønde land.
Skive Folkeblad kunne meddele: “Årsagen til at Byrådet ønsker at købe arealet er, at man for enhver pris vil afværge dannelsen af et skattely ved Fredensgade, der ligesom det areal, man ønsker at købe, hører ind under Skive Landsogn”. Man handlede hurtigt, fik ministeriel godkendelse og afsluttede købet på en uge.
I Skive var skatteprocenten 14, hvorimod den var 5 % i landsognet, så der var tale om et reelt skattely.
Usunde boliger og bolignød i købstaden
I 1909 satte en tyfusepidemi fokus på hygiejneforholdene i Skive by. En undersøgelse konkluderede bla. at “således som renovationsforholdene for tiden er i Skive, kan man derfor ikke undres over, at epidemien har fået så stort et omfang”. Der var tale om møddinger i gårdene, utætte septiktanke og åbne kloaker. Flere huse havde egne brønde og det viste sig, at vandet fra det private vandværk var af ringe kvalitet, forurenet af nedsivning fra latriner. Endvidere boede mange mennesker i usunde boliger f.eks. flere i fugtige kælderlejligheder. I 1911 kunne det kommunale vandværk med vand fra Jegstrup starte, og der blev indført kommunal renovation.
Som følge af tyfusepidemien fik byen en sundhedsvedtægt i 1915, og sundhedskommisonen ønskede at kassere op mod 50 kælderlejligheder i byen. Men der var boligmangel, og man måtte gå langsomt frem. Nybyggeri af udlejningslejligheder var gået i stå under verdenskrigen. Det gav anledning til heftige byrådsdebatter mellem socialdemokratiet og højrefolkene. Presset fra de boligløse blev så stort, at byrådet måtte give sig, og nu blev der vedtaget at indføre et huslejenævn og at indføre støtteordninger for private, der ville bygge eller indrette nye lejeboliger. Endvidere ansøgte man staten om tilskud til byggeri af husvildeboliger, de blev opført de følgende år.
Byggeri med tilskud i Fredensgade
I marts 1917 blev der vedtaget en lov om statslån til Byggeforeninger, som ville bygge “billige og sunde boliger for ubemidlede personer af arbejderklassen og økonomisk ligestillede”, hvorefter man kunne opføre ejendomme, der tjente som beboelse for mindst en familie mere end ejeren.
I Skive blev betingelserne, at der i de huse, der blev opført, foruden ejerens var en “Lejlighed paa mindst 2 gode Værelser foruden Køkken, til Udleje til saadanne, der i Forvejen ere bosatte i Købstaden”
Der kunne opnås et statslån til 90 % af anlægsværdien, hvis man fik en kommunal anbefaling og hvis kommunen helt eller delvist dækkede udgifter til gas, vand, el, veje og fortov. Der skulle envidere bevilges 10 års fritagelse for husskat, vand og renovationsafgift. Men et WC blev anset som luksus, og det kunne man ikke opnå tilskud til.
Allerede i slutningen af 1917 havde flere meldt sig med et ønske om at komme med til at bygge efter de nye regler, og kommunen besluttede at igangsætte planlægningen af jord- og kloakarbejder bag Sønderbyen, ved det man kaldte Fredensgades forlængelse. I sommeren 1918 var man klar, og det blev starten på byggeri af en del to-families huse rundt om i byen. Nu kom der gang i byggeriet i Fredensgade igen.
I 1918 solgte kommunen af den indkøbte jord, og der blev bygget 2-familieshuse i form af dobbelthuse på Fredensgade nr. 8-10 og 12-14, matriklerne Skive Markjorde 228 d, e og 213 e og f. Endvidere på Fredensgade 20 matr. 287 h.
I 1998 bestod Fredensgade af:
1 ejendom med 5 lejligheder
1 ejendom med 4 lejligheder
1 ejendom med 3 lejligheder
7 ejendomme med 2 lejligheder
3 erhvervsejendomme
14 parcelhuse
Flere ejendomme med 2 lejligheder er siden blevet til en-familieshuse.
Sabroes børnehjem fra 1920, Skive Friskole fra 1984
I 1913 omkom den socialdemokratiske journalist og folketingsmand Peter Sabroe i en togulykke ved Bramming. Han havde været en glødende forkæmper for de børn, der levede under kummerlige forhold på børnehjemmene. Til hans minde indsamlede man i Sabro-fonden penge til et børnehjem. Skive Byråd vedtog i 1917 at lægge grund til Sabros børnehjem til 25 børn, og kommunen skulle yde driftsgaranti. Børnehjemmet kom til at ligge på grunden Fredensgade 11, matr. 287.
P. Sabroes Børnehjem i Skive blev indviet 29. august 1920 og fungerede indtil 1984, hvor børnehjemmet flyttede til Sabroegården i Glattrup. Den 3 år gamle Skive Friskole flyttede ind i ejendommen på Fredensgade 11.
I 1989 overtog man ejendommen Fredensgade 15 og indrettede klasseværelser i begge etager. I 2013 købte skolen ejendommen Fredensgade 17 til nedrivning. Skolen lavede i 1989 en tilbygning langs Stillingsvej og i 2005 en ny fløj til faglokaler. I 2021 blev der bygget idrætshal på den sydlige del af skolens areal.
Fredensgade 21
Murermester A C Nielsen opførte i 1921 en typisk firkantet funkisvilla i 2 plan med gule sten, rødstensbånd og runde vinduer i nordgavlen samt over indgangspartiet. Villaen var tegnet af Hans Toft-Hansen.
Indlemmelse i Skive Kommune
1. april 1925 blev området omkring altså Fredensgade , Sønderbyens enklaver og Gl. Skivehus indlemmet i Skive kommune, sammen med den øvrige “bylignende” del af Skive Landsogn, dvs. området fra Holstebrovej og i en halvcirkel rundt om den nordlige del af Skive by.
Kilder :
- Skive Folkeblad 1909 – 1925 tilgængelig på mediastream
- Skive Kommunes weblager vedr. ejendommene på Fredensgade
- Skive kommunes historie fra 1980 – 1940 bd. 2, Skive Museums forlag 2002. S. 265-266, s. 342, s. 355–356