Hospice Limfjord åbnede den 30.maj 2007 som en selvejende institution, der har en driftsoverenskomst med Region Midtjylland under sygehusloven. Hospice Limfjord blev indrettet i den bygning, der oprindeligt var bygget til epidemisygehus i 1916.
Epidemier til alle tider
Epidemier har hærget verden til alle tider. Den italienske forfatter Boccaccios beskriver i værket Dekameron, hvordan de rige under pesten i 1350 flygtede ud på landet og isolerede sig. Pesten kom i bølger fra 1300-tallet til 1700- tallet. I Europa udviklede de enkelte stater beredskaber, som satte syge i karantæne og kontrollerede rejsende med sundhedspas. Chr. d. IV gav i 1625 Danmark en forordning (den første epidemilov), hvor det blev fastslået, at epidemier var et offentligt ansvarsområde, og at loven omfattede hele befolkningen. Endvidere skulle bystyret nedsætte en sundhedskommision med 2-3 kloge og pålidelige folk, som skulle rådføre sig med lægerne og præsterne og håndhæve forordningen. Det offentliges redskaber var at adskille de sygdomsramte fra de raske i et såkaldt pesthus, sikre mad og medicin, begrænse fester, sørge for hurtige, små begravelser, og så skulle befolkningen flittigt bede til Guds nåde.
I Danmark kom den sidste pestepidemi i 1710-11, men der kom andre epidemier – både eksotiske som : kopper, plettyfus og kolera og mere hjemlige som: skarlagensfeber, difteri og tyfus.
En tyfusepidemi var starten
Skives “nye” sygehus fra 1886 bestod af 3 bygninger, hvor østfløjen lå langs Resenvej. Her havde man indrettet en af fløjene til epidemibygning. I epidemifløjen var der nogenlunde plads til patienterne ved små epidemier, men under den store tyfusepidemi i 1909 blev sygehuset hurtigt fyldt, og man måtte opsætte midlertidige lazaretter i telte i anlægget. Samtidig var der tiltagende problemer med overbelægning på de øvrige afdelinger. Sygehuset var bygget til 102 patienter, men der var ofte over 130 indlagte. Det var Viborg amt og Skive by, der i fællesskab ejede og drev sygehuset. Efter den store tyfusepidemi begyndte sygehusets bestyrelse at drøfte udvidelse. Efter lange tilløb blev beslutningen om opførelse af ny epidemibygning taget i 1916.
Bygningen
Epidemibygningen blev opført på en stor grund, der lå vinkelret på Resenvej langs sygehusets nordlige og vestlige skel på det, der senere blev Kompagnigade. Det var Erik V. Lind, som havde fået gang i en omfattende arkitektkarriere i Skive og også var kendt som mejeriarkitekt, der kom til at tegne bygningen. I 1907 havde han været arkitekt på ændringer og udvidelse af de eksisterende sygehusbygninger. Syd og vestfløjen var blevet bygget sammen, og vestfløjen var blevet forlænget, så der var blevet yderligere 19 sengepladser.
Epidemibygningen blev en statelig tre-etages bygning med centralt midterparti ikke ulig Linds mejerier og “mejeribygningen” blev også tilnavnet. Der var plads til 26 patienter, og man kunne let skaffe plads til yderligere 40-50 indlagte. Det var vanskelige tider at bygge, idet Første Verdenskrig havde medført dyrtid. Selv om byggeudvalget med deltagelse af bankdirektør Michael Nielsen og lærer Hjalmar Kjems, gjorde meget for at begrænse byggeudgifterne, blev der en overskridelse på omkring 150 %. Den endelige pris for bygning, inventar og haveanlæg lød på 173.000 kr. De første patienter blev overført fra sygehuset 26. september 1918.
Der var oprettet 3 selvstændige afdelinger, en afdeling for hver af de tre almindelige epidemiske sygdomme i den tid: difteri, skarlagensfeber og tyfus – lige som man i øvrigt havde haft det i østfløjen af sygehusbygningen på Resenvej. Hver afdeling havde opholdsstuer, tekøkken, toilet og badeværelse til patienterne, ligesom der også var indrettet værelse med børnemøbler til de små patienter. En sal var indrettet med funktionærværelser. Alt fastansat personale (undtagen overlægerne) boede på sygehuset, det var en del af lønnen.
I 1934 blev epidemibygningen udvidet med 2 lave tilbygninger, for at få plads til birum. Midterpartiet på bygningen blev udstyret med et stort glasparti, og der blev installeret en sengeelevator.
Nye epidemier og ny anvendelse
Knapt 2 år efter epidemibygningens indvielse, holdt den Spanske Syge sit indtog i Skive. Det første dødsfald skete i august 1918, og i oktober tog epidemien for alvor fart. I løbet af den første uge i november var der 279 nye tilfælde alene i Skive by. For at begrænse smitten blev skolerne lukkede, ligesom biograferne og teatret. Mange af de syge blev passet hjemme, men trods det blev epidemiafdelingen hurtigt fyldt, og man måtte opstille midlertidige barakker i sygehusgården. Epidemien ebbede ud i marts 1919.
I 1935 var der større udbrud af både skarlagensfeber og difteritis. Børnene med skarlagensfeber blev isoleret på “smitten” i op til seks-otte uger, og forældrene måtte stå udenfor på en midlertidig træbro og vinke til deres børn gennem vinduerne. Efterhånden blev epidemierne sjældnere. I 1943 blev difterivaccination en del af børnevaccinationsprogrammet, og antallet af sygdomstilfælde faldt straks. Penicillinen, som gjorde sit indtog under 2. verdenskrig, blev almindeligt tilgængeligt efter krigen, og nu kunne skarlagensfeber bakterien behandles. Det ændrede sygdommen fra at have stor dødelighed og mange følgesygdomme til at blive en banal børnesygdom med kun sjældne alvorlige tilfælde.
Danmark havde indtil det nye årtusinde sin sidste store epidemi i 1950’erne, hvor der var udbredt smitte med polio. De fleste fik milde influenzasymptomer og kunne behandles hjemme, men hos en ud af 200 smittede kom der alvorlige komplikationer med lammelser og eventuel påvirkning af åndedrættet. I 1955 blev poliovaccinen indført i det danske vaccinationsprogram, og sygdommen har været udryddet i Danmark siden 1976.
De bedre hygiejniske forhold, bedre behandlingsmuligheder og børnevaccinationsprogrammet medførte færre epidemisyge, og der blev plads i epidemibygningen. I 1960 blev øre-næse-halslæge Svend Christensen overlæge på en nyoprettet afdeling, som fik operationsafdeling og sengestuer til øre-næse-halsaptienter i østenden af epidemiafdelingens stueetage. Resten af bygningen indtog medicinsk afdeling M4, hvor der kunne indlægges patienter med smitsomme sygdomme.
Nedrivning truede
Fra 1957 og frem 1973 var Skive Sygehus inde i en lang ombygningsfase med nedrivning af de gamle bygninger og opførelse af nyt sygehus. Epidemibygningen blev indimellem i den periode brugt til at huse de “hjemløse” afdelinger. I en periode fra 1973 til 1984 blev epidemibygningen brugt til intensiv afdeling, men herefter blev bygningen “overflødig” som sygehusafdeling. Der var i perioder forskellige anvendelser som værksted, personaleomklædning og motionscenter. Midt i 80’erne var der tale om at rive bygningen ned, amtet brugte ikke penge på vedligehold, og bygningen stod og forfaldt.
I 2004 afsatte Viborg amtsråd et millionbeløb til at rive bygningen ned trods det, at bygningen i Skive Kommuneatlas fra 1995 som en af de få bygninger i byen, var blevet tildelt bedømmelsen “høj bevaringsværdi”. Det affødte protester, men der kom også et forslag om at indrette bygningen til hospice, og det blev den gamle epidemibygnings redning.
Hospice Limfjord
Tanken om et hospice i Skive opstod i 2004, hvor Fællesforum for ældreområdet, holdt et stormøde om hospicetanken. Der var på det tidspunkt fire hospicer i Danmark. Mødet blev startetn på et initiativ, der kom til at arbejde på at få et hospice til landsdelen. Regeringens beslutning om, at der skulle være hospice i hvert amt i landet, blev anledningen til en henvendelse til Viborg Amts sundhedsudvalg underskrevet af borgmestrene i Skive og Salling. Snart var en støtteforening med stor lokal opbakning i gang, planerne om inddragelse af epidemibygningen blev konkretiserede og indgik i konkurrence med de andre hospice projekter i Viborg Amt.
I august 2005 fik hospice i Skive i konkurrence med et initiativ i Kjellerup Amtsrådets tilslutning, og d. 31. oktober 2005 blev den selvejende institution Skive Hospice en realitet. Der blev aftalt en driftsoverenskomst med amtet, og der kom tilsagn fra ministeriet om økonomisk støtte fra hospicepuljen. Dermed var oprettelsen sikret. I 2006 købte man det tidligere epidemisygehus af amtet og ansatte Birte Markfoged som leder af Hospice Limfjord. Ejendommen blev gennemrenoveret og indrettet med 12 hospicestuer klar til at modtage de indlagte i lyse og imødekommende omgivelser.
Kilder:
- Christian 4.s pestforordning, 15. januar 1625 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 26. november 2025 fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_4.s_pestforordning,_15._januar_1625
- Svend Laustsen, Birte Markfoged & Niels Mortensen: Historien om Hospice Limfjord, Skive, specielt kapitlet: Fra epidemibygning til Hospice af Niels Mortensen.
- https://da.wikipedia.org/wiki/Hospice_Limfjord (sidst besøgt 30. november 2025)