Nordbanevej

Nordbanevej i Skive blev grundlagt i 1883/84, da man med indvielsen af Sallingbanen fik brug for en togstation. Vejen var derfor en vej fra den gamle by til den nye station. I starten var det da også kun Stationsbygningen samt Jernbanerestauranten, som befandt sig her.  

På Nordbanevej står overfor den gamle jernbanerestaurant en statue til minde om den gamle station.

Interessante adresser 

Nordbanevej 6:

Skives gamle Tekniske skole, opført i 1890, skolen indviet i 1891, udvidet i 1932 og 1950. Skive Tekniske Skole flyttede herfra da nybyggeriet i Egeris stod færdigt i 1968 

Nordbanevej 15:

Opført omkring 1900. Borgmester Holms kontor og boligbygning, i samme forbindelse fungerede huset som borgmesterkontor.  

Nordbanevej 23:

Oprindeligt Nordbanerestauranten – er opført i 1885. Senere blev bygningen til Restaurant Nordstjernen. Efterfølgende bar og natklub først “Eldorado”, siden “Pigen og Trompeten. Fra 2013  Zwei Grosse Bier Bar Skive. 

Nordbanevej 24:

“Krabbeshus ”, opført i 1905 tegnet af skive arkitekten Erik V. Lind 

 

 

Kilder 

  • Thielsen, Charles, Bogen om Skive, Skive Folkebladsbogtrykkeri, s. 108 
  • Mortensen Niels, Skive kommunes historie Bind II, Skive Museums Forlag 2002, 236-7
  • Skive tekniske skole 100 år 1871 4 oktober 1971 
Forfatter vedelslund