Resenvej er som navnet angiver oprindeligt landevejen fra Skive til Resen. Vejen strækker sig fra indre by ved Nørregade og næsten helt til Resen. Vejen oplevede stor vækst i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor Skive by voksede markant.
Erhverv og lign.
Resenvej 28-30:
I perioden omkring første verdenskrig var der stor tilvækst i Skive og stor bolignød. Derfor garanterede Skive kommune for lån til nye boliger ol. I 1917 byggede Byrådet decideret selv huse til såkaldte husvilde med Resenvej 28-30. Byggeriet blev regnet som en succes og byen byggede herefter en lang rækker boliger.
Resenvej 2:
Oprindeligt Skives første telegrafstation fra 1857-1875. Hvor den senere ejer af Skive Mølle Christian Nielsen, var den første kontorbestyrer. Fra 1875 til 1903 blev bygningen til lærerboliger. I perioden 1903-1923 var Resenvej 2 et alderdomshjem.
Skive fattiggård:
fra 1869 til 1950 lå Skive fattiggård på Resenvej. Stedet var i det meste af perioden et lukket sted med hegn omkring og tremmer for vinduerne.
Skive sygehus:
I 1886 blev Skive sygehus flyttet til Resenvej 25 fra Søndergade.
Kulturelle bygninger
Resenvej 1: her lå tidlige kunstner Nikolaj Mølgaard Andersens bolig.
I 1913 blev en Apostolsk kirke bygget på vejen.
Kilder
- Skive-egnens jul 83, s. 6-8
- Skive | Trap 5 (lex.dk)
- Thielsen, Charles, Bogen om skive, Skive Folkebladsbogtrykkeri 1926,s. 111, 119, 145-6