Skivehus – et historisk overblik
I anledning af Skive Købstads 700-års jubilæum og den betydning, som kongsgården Skivehus i den forbindelse spillede, kunne det være relevant at skaffe sig et overblik over Skivehus´ historie fra lokaliteten var kongsgård, til den i dag fungerer som hotel og Skive Byarkiv med hovedvægt på funktion, ejerskab og bygninger. Derfor vil artiklen også kunne bruges i forbindelse med evt. rundvisning på Skivehus, som samtidig kan knyttes til den aktuelle udstilling på Skive Byarkiv om Skive Købstad i 700 år.
Knudepunkt
Allerførst kan man stille sig det spørgsmål, hvorfor der i det hele taget kom til at ligge en kongsgård på lokaliteten allerede fra 1200-tallet. Dertil må man i første omgang svare, at stedet var et naturligt knudepunkt først og fremmest på grund ad byen Skives beliggenhed ved Skive Å og Skive Fjord. Ad åen kunne man på det tidspunkt grundet højere vandstand sejle eller stage sig frem mod syd til Flyndersø eller længere ned ad åen. Når man man fra Skive å sejlede ud i fjorden, havde man forbindelse til bl.a. den senere store handelsby Aalborg, som med tiden blev en alvorlig konkurrent til Skive Købstads handelsliv Mod øst gik “alvejen” til den forholdsvis store middelalderby Viborg og mod vest førte landevejen til Vestsalling og Holstebro. Mod nord var der forbindelse til Nordsalling, Mors og Thy. Mod syd førte en gammel vej mod sydøst mod Kolding. At stedet også topografisk og forsvarsmæssigt var et egnet sted et placere en kongsgård, talte sikkert også med, da kongen valgte at placere sin gård. Kongsgården lå i ly neden for den stejle bakke mod vest og beskyttet af åen lige op ad gården mod øst og sydvest. Desuden var områderne lige øst for og mod syd meget vandfyldte områder, som var svære at passere for fjender. På dette sted kunne kongen således kontrollere al trafik, og ved den vigtige bro på stedet over Skive Å kunne han opkræve bropenge og andre afgifter hos de passerende.
Voldsted
Inden Skivehus blev kongsgård havde der sikkert ligget et voldsted på stedet. Det bestod oftest af en cirkelformet voldgrav og en vold inden for graven med jord fra den opgravede voldgrav. Oven på volden var rejst en palisade af træ. Inden for voldanlægget befandt der sig et forsvarstårn af træ bygget på en borgbanke af sand og jord, og desuden fandtes det træbygninger til bolig og stalde til dyr. I bund og grund var disse anlæg tænkt som et forsvarsanlæg, hvor den lokale stormand, hans hird og tyende kunne søge tilflugt, hvis de blev truet. Disse ”motte (fort)- and bailey(banke)anlæg, som man kender fra England, fandtes også mange steder her i landet allerede fra vikingetid og tidlig middelalder, og da den daværende danske konge valgte at gøre stedet her til kongsgård, havde der sikkert ligget et sådant voldsted, som kongen med tiden kunne udbygge med bygninger af sten og med stråtag/tegl.
Kongsgård ca. 1200-1328
Skivegaard
I 1231 nævnes Skivegaard, som gården hed dengang, i kong Valdemars Jordebog, og her står kong Valdemar Sejr som ejer af gården Skivegaard , Skive by og det meste af jorden i Salling. Hvordan Skivegaard på det tidspunkt havde set ud vides ikke, men man må formode, der inden for voldgrav, vold og palisade lå en flerelænget gård med bolig og stalde, heraf flere af tegl/ bindingsværk og ståtag. I øvrigt mener man, at selve palisaden, der bestod af lodrette træplanker, kaldet ”skiver”, har givet navn til både Skivegaard og købstaden Skive. På dette tidspunkt havde kongen sikkert også været nødt til at placere en ladegård på stedet, hvor han kunne opbevare det korn, kvæg og andre naturalier han fik som skatter og afgifter.
Kongelig embedsmand
Kongsgården tjente som boligfor kongen, når han var på rundrejse og inspektion i landet, men til daglig boede kongens ombudsmand her sammen med en militær garnison og tjenestefolk. Denne kongelige embedsmand var den øverste lokale leder, og ud over at indkassere alle skatter og afgifter fra kongens besiddelser på egnen, herunder fæsteafgifter, skulle han også varetage kongens pligter, hvad angår beskyttelse af borgerne samt opretholde lov og orden.
Kongelig lensgård 1328-1661
Skivehus
I 1328 fik Skivegaard status som kongelig lensgård, hvilket indebar, at kongen overgav kongsgården med tilliggender besiddelser til en adelig lensmand, der fik godset som len, dvs. overhøjhed over lenet. Han skulle forsat varetage kongens interesser ved på dennes vegne at opkræve afgifter og skatter og i det hele taget være kongens mand på stedet. I modsætningen til den kongelige ombudsmand have lensmanden en rette privilegier, Han og hans familie havde fuld råderet over lensgården og fik hele sin husholdning dækket af lenets indtægter. Desuden fik han også ofte en aftalt vis brøkdel af lenets indtægter, inden de overgik til kronen. Den første lensmand på stedet var Ludvig Albertsen Eberstein, og han overtog et len, som omfattede selve Skivehus (som det nu hed), købstaden Skive (købstad 1326) og bl.a. de fire herreder i Salling. Ud over funktionen som øverste administrator for kongens og kronens gods var han også øverste militære kommandant for kongens garnison på stedet, men også politimester og øverste dommer i hele lenet. Eberstein var uden tvivl adelig, men for at varetage alle de nævnte funktioner var det ikke ualmindeligt, at de kongelige lensmænd også var udannet inden for jura, teologi eller måske begge dele. Det samme havde sandsynligvis været gældende for Eberstein.
Firlænget borggård
Hvordan Skivehus så ud, da gården blev til lensgård o. 1328 ved vi ikke, men forsvarsanlægget med vold og voldgrav fortsatte sikkert med at eksistere. Inden for volden lå der sandsynligvis en firlænget gård i bindingsværk med en hovedbygning, der bl.a. tjente som bolig for lensmanden og hans familie. Mod øst lå et såkaldt økonomihus, som bl.a. indeholdt et køkken. Mod nord var der staldbygninger og mod vest en portbygning, hvor en bro havde ført over til ladegården. Det samlede bygningskompleks havde således udgjort en form for lukket borggård med en brønd i midten.
Skarpenberg
Fra begyndelsen af 1400-tallet ved vi lidt mere om bygningerne, for her lod ridder og lensmand Johan Skarpenberg opføre kælderen til den nuværende østfløj i årene 1404-1409 (kulstofdatering). Kælderen er således den ældste eksisterende bygning i Skive bortset fra Vor Frue Kirke. Den nuværende kælder fungerede under Skarpenberg som fadebur (kølekælder) for fødevarer. Hovedbygningen mod syd, hvor Skarpenberg boede med sin familie, mener man, havde haft to etager. Nordfløjen havde både stalde og måske tyendeværelser og mod vest portbygning med bro over til ladegården.
Pjaltenborg
Fra 1600-tallet ved vi mere konkret om Skivehus’ bygninger, hvilket bl.a. skyldes Jeppe Aakjærs studier af Skivehus. Den firlængede borggård bestod af hovedbygningen i måske to etager med kvist mod syd og var bolig for lensmanden og hans familie, og her fandtes også lensmandsstuen, hvor lensmanden kunne modtage sine gæster og holde møder, men også en ”fruerstue” til damerne. Desuden blev kælderen brugt af svende og fiskere. Hovedbygningen synes at være opført i bindingsværk, for da man i 1806 rev den daværende sydfløj ned for at give plads til den nuværende sydfløj (Annexet) fandt man sandsynligvis fundamentet til den gamle hovedbygning. Dette fundament bestod nemlig af kompakt syldsten (kampesten) som var det almindelige fundament, når det skulle bære en bygning af sten/ bindingsværk. Østfløjen indeholdt udover udover Skarpenbergs kælderfadebur køkken, bryggers og stegers. Muligvis var der også kamre for tjenestefolk. Mod nord var der hestestald og ”borgerstue”. Fangetårnet var placeret mod nordvest lige op mod voldgraven. Længen mod vest over mod ladegården (avlsbygningerne) indeholdt kontorer og skolestue i bygningens nordlige ende og ”gæstestald” i den sydlige ende. Midt i bygningen lå porthuset, som via en bro over voldgraven førte til ladegården. Midt i borggården var gårdens brønd placeret. Bygningernes tilstand i 1622 var ifølge Jeppe Aakjær ikke prangende, for han kaldte Skivehus for ”Pjaltenborg”, og det blev ikke bedre, da Skivehus´ formelle ejer, Chr. 4, engagerede sig i 30- årskrigen i 1627 og i den grad lod Skivehus forfalde. Det endelige forfald skete under svenskekrigene (1658-60), da Skive gentagne gange var oversvømmet af fjendtlige soldater, men også lejetropper, der var hyret af den danske konge. Uanset om det var venner eller fjender, rippede de alt, hvad de kunne fra Skivehus.
Herregård 1661-1801
Enevælde og afskaffelse af lensvæsnet
Efter svenskekrigenes afslutning blev enevælden indført og lensvæsnet blev afskaffet. Det betød, at Skivehus ikke mere skulle være hjemsted for en lensmand, og kronen havde ikke mere brug for Skivehus. Bygningerne måtte dog trods forfaldet havde haft en vis værdi, for i 1661 fik rigsadmiral Ove Gjedde overdraget Skivehus med tilliggende som erstatning for tabte godser i Skåne under svenskekrigene. Således fik Skivehus nu status af herregård, men som et lille kuriosum skal det nævnes, at Gjeddefamilien var den eneste blandt herregårdejerne, der tog fast ophold på Skivehus.
Parsberg
I begyndelsen af 1700-tallet overtog oberst Werner Parsberg og Barbara Rantzau Skivehus, og som det fremgår af efternavnet Rantzau var det ikke kun obersten, der var af adelig herkomst, for Ranzaunavnet dækkede over en af de store adelsslægter herhjemme, og Barbara havde sikkert bidraget en del ved købet af Skivehus. Byningsmæssigt kom Parsberg til at sætte sit præg på borggården, idet han byggede den nuværende bindingsværkbygning oven på Skarpenborgs kælder i østfløjen. Denne fremstår nu som østfløjens nyligt restaurerede arkivbygning og benævnes Parsbergbygningen. Parsbergfamilien ejede samtidig Eskjær i Østsalling, og trods familiens nybygning af østfløjen, boede familien på Eskjær og havde en forvalter på Skivehus som stedfortræder. Som nævnt var det kun den første ejer, der boede på selve Skivehus, og derfor havde de andre ejere ligesom Parsberg på Eskjær deres forvaltere til at bo på Skivehus til administrere godsets anliggender. Disse forvaltere var dog ikke hvem som helst, og ofte havde de en juridisk embedseksamen.
Prokurator Peder Lund
En anden af Skivehus´ herremænd, som er værd at bemærke, var prokurator Peder Lund (1773-1791), om end det ikke var for det bedste. Ud over at være jurist var Lund herremand på herregården Kyø ved Nibe, som han efter sigende havde giftet sig til, ligesom han senere kom til at eje Sebberkloster i nærheden. Når han opholdt sig på Gl. Skivehus, kom han ofte i klammeri med selve Skive by. Det var så slemt, at byen i 1776 sendte en klageskrivelse til kong Chr. 7, der på grund af sit vanvid nok ikke selv havde kunnet svare på skrivelsen. Klagen drejede sig for det første om ”bygaden”, der var vejen over broen mod Viborg lige nord for Skivehus, som byen havde ladet brolægge. Her havde prokuratoren beordret sine fæstebønder til at grave brostenene op, så de kunne bruges til udbedring af Skivehus. Også Slotsgade var brolagt, og her havde Lund gravet en rende nedenfor, så gaden nu blev undermineret. Den sidste klage i skrivelsen omhandlede Brårup Kjær, som var et vigtigt græsningsområde for byboernes kreaturer. Her var Lund begyndt at grave tør. Udover disse klagepunkter var der ballade om pælespærringer i åen, som prokurator Lund sammen med herremanden på Krabbesholm havde etableret til stor gene for byboernes færdsel på åen, men også fiskeriet. Den mest ”svinske” sag mellem byen og prokuratoren handlede imidlertid om noget så prekært som byens – for at sige det lige ud – lort!
På torvet i Skive ved siden af rådhuset lå det såkaldte ”militære vandhus”, hvor byens soldater kunne forrette deres nødtørft. Under normale omstændigheder blev skidtet gravet ned på torvet, når vandhuset løb over, men efterhånden var stedet fyldt op og stank forfærdeligt, ligesom ekskrementerne flød sammen med al mulig andet affald ned ad Thinggade og Østergade ned mod åen. Den militære kommandant i Skive havde derfor anmodet byfoged Selmer om at få tømt vandhuset og fjernet affaldet fra torvet. Denne havde så beordret byens natmand Pibhytte, som boede i Vinde om at sørge for , at der blev ryddet op. Natmanden stillede derfor, da mørket faldt på, med en trillebør og to mand. Da de nåede ned til åen og fik tømt den det første læs, opdagede prokurator Lund det. Han ville på ingen måde finde sig i, at byens skidt blev losset i åen lige ved siden af hans herregård, så sammen med nogle af sine folk tog han fat i de tre skraldemænd og gennempryglede dem. Natmand Pibhytte blev så forskrækket af denne behandling, at han smed trillebøren fra sig og truede med, at han han aldrig mere ville være natmand. Nu var en natmand- trods en tvivlsom social status – en vigtig mand for byen, og skarnet skulle fjernes fra byen torv. Ved næste forsøg fik natmanden derfor militær ekskorte på en soldat, og med byfogeden i spidsen bevægede skraldegruppen efter mørkets frembrud sig nu ned mod åen, men her stod Lund med seks af sine fæstebønder og ventede. Inden natmanden havde fået tømt sin trillebør blev han, byfogeden og soldaten overfaldet, så de måtte flygte over til den nærliggende købmandgård, hvorfra de skulle høre på, at Lund overøste dem med trusler og skældsord. I øvrigt skulle Lund nok have fejet for egen dør, inden han angreb byens skarnsfolk for at smide skidt i åen, for indtil flere vidner havde set hans folk smide både halvdøde dyr og kadavere i åen. Engang skulle han endog have smidt et føl, som han ønskede at skille sig af med, i åen, men da det ikke var helt dødt, måtte nogle af hans folk ud i åen for at presse føllets hoved ned i vandet, så det druknede. Også en ”rådden” hund og dyretarme fra hans hus endte i åen. Ja, man må sige, at prokurator Lund som herremand på Skivehus satte sine spor i Skive.
Gammel Skivehus
Den sidste egentlige herremand på Skivehus var justitsråd Christian Lange til Eskjær (1791-1801). Han tog konsekvensen af, at Skivehus nu mere eller mindre var blevet en del af Skive by, og der ikke mere var plads til avlsbygingerne, så for at få mere plads flyttede hele ladegården på den vestlige side af Skivehus op til den nuværende Odgårdsvej, hvor den nybyggede gård fik navnet Ny Skivehus, mens det oprindelige Skivehus blev omdøbt til Gammel Skivehus (Gl. Skivehus). Gl. Skivehus fik herfra status af herskabsbolig.
Herskabsbolig 1801 – 1929
“Annexet”
En af de første private ejere af Skivehus som herskabsbolig var generalmajor von Bülow. Han lod o. 1812 sydfløjen, som indtil formentlig 1700-tallet havde haft status som hovedbygning, nedrive og byggede en ny sydfløj, som ligger der den dag i dag under navnet ”Annexet” . Man må formode, at stuehuset allerede på dette tidspunkt var flyttet til østfløjens Parsbergbygning (1719). Et kort fra 1825 viser, at Gl. Skivehus således bestod af den nybyggede sydfløj, østfløjen med Parsbergbygnngen og en vestfløj samt en nordfløj. Sidstnævnte tjente som stald og lade og var stråtækt, mens sydfløj og østfløj havde tegltag.
Palæbygning
I 1847 købte Johan Spliid, der var ud af en præste-og herrgårdsslægt fra Østsalling(Langesgård/Eskjær), Gl. Skivehus, og han byggede stueetagen til den nuværende Palæbygning mod nord som en sidefløj til Parsberbgningen. I 1893 overtog den unge sygehuslæge Henrik Sporon og hans hustru, Ingeborg, Gl. Skivehus, og de tog straks fat på at indrette ”lensstuen” med bl.a. mørke træpaneler med udskæringer på væggene, hvor de også lod udskære deres initialer mellem vinduerne ud til gården, og i 1896 lod det unge par overetagen på Palæbygningen opføre, så Palæbygningen kom til at fremtræde, som den omtrent står i dag , og som Jeppe Aakjær i datiden beskrev som byens eneste rigtige ”patriciervilla”. Også lensmandsstuens fornemme interiør er bevaret. Den unge særdeles populære sygehuslæge døde desværre alt for ung i en alder af kun 33 år efter at have spist kødsuppe, som han, efter at være blev smittet med tyfus af en patient, ikke kunne tåle. Sporon var i øvrigt ven med prins Valdemar, som var kong Chr. 9.´s yngste søn. Da den lokale toldinspektør Wristberg fik nys om, at prinsen ville anløbe Skive Havn for at besøge Sporon, stillede han derfor i fuld galla, på havnen, men måtte skuffende erfare, at prinsen i al ubemærkethed blev ført til Gl. Skivehus for at blive beværtet med lammesteg og champagne hos Sporonfamilien.
Fangekælder
Af andre mere prominente ejere efter Henrik Sporon kan nævnes direktør for Skive Andelsslagteri, englænderen Frank Fawkner, der erhvervede Gl. Skivehus i 1898. Skive Andelsslagteri havde på det tidspunkt engelske ejere. Sporon tilføjede blandt andet en træveranda ud mod åen og en vinterhave ud mod gårdspladsen i hjørnet mellem østfløjen Palæbygningen. I begyndelsen af 19oo-tallet skulle der opføres en ny bygning nordvest for Palæbygningen, den såkaldte ”Tårnborg”, som stod færdigt i 1905, men i forbindelse med udgravningerne til bygningen fandt man resterne af Skivehus´ gamle fangekælder i form en hvælvet kampestenskælder, som man tolkede var til Skivehus´ egne fæstebønder og tyende, der havde forbrudt sig mod herremanden, samt en tilstødende kampestenskælder, som skulle huse fanger, der havde forbrudt sig mod øvrigheden. Under udgravningen fandt man en fangelænke, som pt. befinder sig i østfløjens kælder, samt mindre genstande som en jernnøgle, en hængetaskelås og en båndvæv. Fawkner tilbød at betale for istandsættelse af kældrene, men tilbuddet blev afslået af Skive Byråd.
Fredet
Af andre mere prominente herskaber på Skivehus skal nævnes fabrikant Mar. Jensen (1910-1923), der blandt andet andet ejede Skive Folkeblad. I 1919 var Mar. Jensen medvirkende til, at Gl. Skivehus blev fredet i 1919. Også grossist og konsul Albert Dige, der var en markant erhvervsmand i Skive, var ejer af Gl. Skivehus (1224-1927).
Afslutning
Fra 1929 overgik Gl. Skivehus til hoteldrift og som sådan fungerer bygningen ud mod Sdr. Boulevard (vest) og Palæbygningen fortsat i dag (2026) under navnet Hotel Skivehus, mens den nyrestaurerede Parsbergbygning, der ejes af Skive Kommune, huser Skive Byarkiv, og Annexsbygningen, der er i gang med at blive restaureret, er opkøbt af den nystiftede forening “Annexet- historiens hus”.
Kilder:
Skivebogen 2012: Gamle Skivehus af Niels Mortensen
Skivebogen 2022: Stadig muligt at skaffe viden om Gl Skivehus af Turi Thomsen
Skivebogen 2023: Fra Kongelig lensgård til hotel og byarkiv af Johan Nielsen
Skivebogen 1919: Prokurator Peder Lund af Jeppe Aakjær