Skive Mølle var 4 vindmøller, der efter brande afløste hinanden med 5 forskellige ejere igennem årene 1827-1919 ved det nuværende Møllegade i Skive. Møllen stod som et betydeligt blikfang, der rejste sig højt over byens tage.
Carl Vilhelm Ring (1827—1851)
I det tidlige 1800-tal var der et stadig voksende behov for en mølle i Skive by. Der var relativt langt til de omkringliggende møller, men manglen på næringsfrihed i møller-erhvervet gjorde det vanskeligt at oprette nye møller uden at komme i karambolage med andre møllers privilegier.
Den lokale købmand Carl Ring blev den person som brød dødvandet.
Han erhvervede sig Vestertoft (senere Mølletoft) vest for Vor Frue kirke. Sammen med en lille del af Vesterfælled var der grundlag for at bygge en mølle på højen. Ring donerede den østlige del af mølletoften til byen, hvor der senere blev handelsplads samt nybyggeriet Skive Kirke.
Da Vesterfælled blev nedlagt, var det ydermere muligt for Ring at flytte sin gård ud til møllen. Gården skulle senere blive brugt som kornmagasin.
Ring formåede med sin store indflydelse at få en meget fordelagtig aftale om beskatning og at få begrænset de andre møllers privilegier, så møllen blev travl og en god forretning.
Med grundloven i 1949 og den senere næringsfrihed på møllerne opgav Ring dog Møllen og solgte den til mølleforpagteren på Dueholm mølle i 1851.
Niels Frederik Jahnsen (1851 — 1873)
Jahsen moderniserede forretningen. Næringsfriheden for møllerne gav mulighed for at oprette et bageri i forbindelse med møllen. Desuden blev der oprettet en dampmaskine i møllen, som sikrede, at man kunne fortsætte med at male mel, når der var vindstille. Tidligere stod mølleren for at fragte kornet til en vandmølle, når der var vindstille, så dette sikrede forretningen ganske betydeligt.
Den 16. juni 1855 brændte vindmøllen ned. Den efterfølgende genopbygning blev standset flere gange af ukendte gerningsmænd, der saboterede byggeriet. Sabotages involverede blandt andet endnu en nedbrænding, da møllen næsten var færdigbygget.
I 1857 lykkedes det dog Jahnsen at få møllen i gang igen.
I 1873 solgte Jahnsen møllen til telegrafist Christian Nielsen.
Christian Nielsen (1873—1882)
Christian Nielsen stod for yderligere moderniseringer inde i møllen og på bageriet. Bageriet fik f.eks. en moderne æltningsmaskine, som sikrede, at man ikke længere behøvede at ælte med fødderne og derved frigjordes arbejdstid.
Der var forsøg på at oprette en konkurrerende mølle i Brårup. I stedet for helt at stoppe projektet, overtog Nielsen det og ejede fra 1877 Østre Mølle, der primært fungerede som en savmølle.
Møllerne blev i 1882 solgt videre til Brødrene Christensen.
Christen Christensen og Niels Christian Christensen (1882—1892)
Brødrene fra Vium mellem Oddense og Roslev havde nogle hårde år foran sig. Med en udvikling i landbruget mod mere og mere mejeridrift og mindre korn, havde møllen ikke så travlt. Dette blev yderligere forværret af, at møllen trængte alvorligt til renovation.
I 1884 blev Gammelgaard Mølle opført i Brårup, dette øgede konkurrencen om markedet yderligere. Byens bagere havde desuden moderniseret hvilket pressede bagerforretningen.
I 1887 nedbrændte møllen igen – denne gang under hvad, der blev opfattet som mistænkelige omstændigheder. Der var politiundersøgelser og anholdelser men aldrig nogen dom. Møllen blev genopbygget og i 1892 solgt videre til C. Th. Damgaard.
C. Th. Damgaard (1892—1917)
Damgaard moderniserede yderligere møllen. I 1896 med oprettelse af gasværket i byen blev en gasmotor indlagt som drivkraft.
Mogens Chr. Pedersen (1917-1919)
Pedersen blev den sidste og meget kortvarige ejer af møllen, som nedbrændte igen i august 1919, hvorefter den ikke blev genopbygget.
Se også
Da Skive Mølle på Vestertoft brændte for sidste gang, 12. august 1919
Kilder
- Skivebogen 1920, s. 150-208