Skive Seminarium eller læreruddannelsen i Skive, er et lærerseminarium oprettet i 1952 i Skive by. Institution er stadig eksisterende i 2024, dog som en del af VIA University College.
Oprettelse og tidlige år
Var oprindeligt planer så langt tilbage som i 1815 om at oprette en lærer uddannelse i byen, men byfoged i Skive, Ole Selmer satte sig imod. Selmer mente simpelthen ikke bønderne var egnede til at blive lærere, og at de mest ville bruge skolen for at undgå deres værnepligt.
Der skulle gå over hundrede år førend chancen kom igen. De store børnetal omkring krigen, samt nye love om at forbedre skolegangen på landet satte antallet af læreruddannede under stort pres og en lang række seminarier blev grundlagt. Seminarierne blev på dette tidspunkt oprettet under lokalt initiativ fra kommunerne, og Skive var ikke nogen forskel.
Tre mænd kom til at fungerer som primus motor bag beslutningen: Stadsskoleinspektør i Skive Holger Paaskesen (som også blev skolens første rektor), redaktør på Skive Socialdemokrat Jens Eriksen og borgmester Woldhardt Madsen.
I skolens første år 1952-1959 var seminariet i Skive Tekniske Skoles bygninger på Nordbanevej.
Ambitionerne på området var voksende. Efter ny lovgivning på området i 1954, blev en lang række fag blev tilføjet og småskolelærinde uddannelsen blev lagt ind under den egentlige læreruddannelse. Det betød at man fik brug for et egentligt seminarium i byen, med en nyindrettet bygning.
Egerisvej og Dalgas Allé
I 1959 byggede man nye lokaler på Egerisvej. Grunden var en foræring fra Skive kommune og havde tidligere været brugt til landbrug for gårdene Østre og Vestre Gammelgård.
I bygningen var der lokaler til alle de forskellige fag som skolen kunne tilbyde, indrettet specifikt til bl.a. gymnastik, sløjd, tegne lokale, håndgerning, skolekøkken, fysik, metalsløjd samt et lokale til violinspil.
Med plads til 240-270 elever blev bygningen for trang til behovet. Seminariet flyttede ud i 1970 efter at have bygget et nyt seminarium. Bygningen på Egerisvej blev overgivet til Skive Gymnasium.
Skive Seminarium flyttede ind i den nye bygning på Dalgas allé i 1970, den officielle indvielse fandt sted i 1971. Her fik man plads til alle de elever som søgte ind, derforuden blev der bygget en øvelsesskole i forbindelse med seminariet.
Kort efter indflytningen på Dalgas Allé døde rektor Paaskesen, og embedet blev overtaget af dimittend fra seminariets første årgang Kaj Ove Miltersen.
Op i 1980’erne var lærermanglen overstået og mange seminarier bliver nedlagte, Skive Seminarium overlever dog. Siden har skolens fortsatte eksistens ofte været til debat grundet lave elevtal, skolen har dog undgået lukning.
Rektorer
Holger Paaskesen 1952-72
Kaj Ove Miltersen 1972-1994
Kjeld Fredens 1994-5
(konstitueret leder Jens Møller) 1995-96
Dorthe Esbjørn Holck 1996-2007
Efter Dorthe Holcks død sker der større omlægning, og skolen har ikke længere enlige rektorer. Peter Lykke-Olsen bliver rektor for Skive, Silkeborg og Nørre Nissum. Herefter nævnes de lokale daglige leder.
Daglige leder
Jens Møller 2007-2010
Jens Godiksen 2010-2014
Henrik Lundsted Nielsen 2014-2020
Lise Nygaard Markussen 2021-2022
Anna Marie Hangaard Jensen 2022-
Kilder
- Skive – fra udmark til uddannelsescenter 2001, s. 125-40
- Offentlig konkurrence om et seminarium i Skive (folder Skive Byarkiv)
- Skivebogen 2000, s. 175-77
- Skive folkeblad (til fastlæggelse af skiftende rektor og leder skift)