Hjalmar Kjems (1878-1969)

Hjalmar Kjems var Danmarks og Skives første folkevalgte borgmester hvor han sad 1914-1916. Kjems blev som den eneste borgmester i Skive valgt ved direkte valg, og ikke som en del af byrådsvalget. Foruden det politiske arbejde var Kjems først skolelærer og siden skoleinspektør i byen.  

 

Livet før Skive 

Hjalmar Kjems blev født ved Odder i 1878 på forældrenes friskole Solbakken, som fulgte den Grundtvig-Koldske tradition for undervisning. Forældrene arbejder først på denne skole, og siden end anden i Odder førend familien i 1891 rejste til USA. Her blev faderen missionær og højskolelærer i området omkring De Store Søer. I USA blev Kjems inspireret af både det godgørende arbejde og de amerikanske arbejderes kamp. Kjems far døde mens han arbejdede derover, og familien besluttede at vende tilbage til Danmark i 1891. Særligt grundet den dårlige økonomiske situation der var resultat af faderens død, og de muligheder man havde for hjælp blandt venner og familie i Danmark.  

Tilbage i Danmark besluttede Kjems at følge i faderens fodspor og uddanne sig til lærer. Uddannelsen til lærer foregik på Silkeborg Seminarium i årene 1898-1900. Kjems gik på trods af eksamensnervøsitet fra uddannelsen med gode udtalelser.  

Kort efter uddannelsen blev Kjems vikar på skolen i Østergade, og blev meget betaget af synet udover Karup-ådalen, selv om selve byen på dette tidspunkt stadig fremstod meget beskidt og umoderne. Byen gav så godt et indtryk at Kjems efter sin militærtid i 1901 blev ansat som fast lærer i Skive.  

Som skolelærer

Kjems blev ansat på Skive Nordre Skole også kendt som Skivehus Skole i 1902. Her kom han med en for tiden ganske moderne tilgang til undervisning, det bragte Kjems i konflikt med de gamle lærer i byen, særligt C.W. Hasselriis leder af skolevæsnet i Skive. Konflikten med Hasselriis skulle på mange måde være afgørende for både at få Kjems til at blive politiks aktiveret og for at sikrer hans indflydelse på skolevæsnet i Skive.  

I 1919 blev Kjems udnævnt til overlærer og i 1924 blev han skoleinspektør for de samlede skoler i Skive. Først da han faldt for aldersgrænsen i 1948, lod Kjems sig pensioner, efter en lang karriere som en populær lærer of embedsmand.  

 

Politiks karrierer

At Kjems i første omgang valgte at blive medlem af Socialdemokratiet, var efter en del overvejelser, men særligt Venstres støtte til “Prygleloven” i 1905 gjorte at han ikke mente han kunne støtte op om dem. Hjalmar meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1905 og blev i 1906 valgt ind i Skive Byråd.  

Allerede i forbindelse med valget i 1913 ønskede Kjems egentlig at trække sig i hvert fald midlertidigt fra politik, men blev presset til at fortsætte af de andre socialdemokrater.

Valget til borgmester

At Kjems fortsatte i byrådet, betød at han var den mest fremtrædende socialdemokrat og i forbindelse med at der var en overgang til folkevalgte borgmestre skulle Hjalmar Kjems blive Danmarks første.  Kjems efterfulgte Constantin A.J. Hastrup som borgmester.

Borgmestrene i Danmark blev på dette tidspunkt stadig udpeget, officielt af kongen men i praksis stod ministerierne for det. Det var der et voksende ønske om at lave om på, fra regeringens side. På lokalt plan var man dog mere i tvivl om det ville være den rigtige løsning. Dels ville arbejdet som borgmester blive ulønnet hvilket man frygtede ville skabe lav kvalitet, og dels fordi borgmesteren i forhold til de gældende regler enten skulle vælges uden for byrådet, eller træde ud af det.  

Man lade sig overtale i Skive, og opsætter et direkte valg hvor vælgerne kunne stemme på enten Kjems, eller Højre manden Müller. Valgkampen bliver intens og personlig, men falder ud til Kjems fordel med 880 stemmer mod Müllers 790. 

Som borgmester

Tiden som borgmester blev præget af to ting. For det første var der indkvartering af mere end 1000 soldater i Skive, i forbindelse med Første verdenskrig. Det satte naturligvis massivt pres på den lille by, der ellers på dette tidspunkt kun talte 5500 sjæle. Den anden sag omhandlede salg af koks. Kommunen solgte typisk koks uden de store problemer. I forbindelse med krigen steg prisen på koks markant, det benyttede postmester og medlem af byrådet Jørgensen sig af til at indkøbe store mængder. Kjems reagerede efter han fik besked og forsøgt at stoppe salget, men det satte ham i konflikt med Jørgensen og Jørgensens partifælle Carl Hansen. 

Det skulle blive endnu en konflikt med postmester Jørgensen der blev enden på Kjems tid som borgmester. Jørgensen var medlem af Vestsallingbane udvalget, og Kjems m.fl. rejste kritik af den måde hvorpå han brugte sit mandat. De forsøgte af få Jørgensen til at trække sig. Det skabte så meget rører fra Venstres side, med Carl Hansen redaktør for Skive Folkeblad i spidsen, at det i stedet endte med at Kjems nedlagde sig eget mandat som borgmester.  

Efterfølgende overgik man til en proces der ligner i dag mere, hvor byrådet og ikke borgerne, udpegede borgmesteren.

Tiden efter borgmesterposten

Efter borgmesterposten kom Kjems tilbage i Byrådet. Her forsøgte han igen i 1925 at blive borgmester men Carl Hansen ny i sidsen for Det radikale Venstre nægtede at pege på Kjems, selv om de måske kunne pege på en anden socialdemokratisk kandidat. Det betød at Kjems aldrig fik chancen igen.  

I form af sin rolle i Skive Byråd blev Kjems formand for Sabroe Børnehjemmet i Skive fra 1923. Her rejste han kritik af forstanderinden for børnehjemmet, for hvad de regnede for opførsel tangerende mod børnemishandling. Kjems forsøg på at udskifte forstanderinden var dog mislykkedes efter modstand fra Carl Hansen og Skive Folkeblad. Modstanden bliver så stor at Kjems mister viljen til at fortsætte i politik og trækker sig i 1925 fra byrådet, for ikke mere at deltage i det politiske liv.

Politik

Kjems fokusområder som politiker var inspireret af sin egen og faderens baggrund som lærer, og omhandlede i særlig grad uddannelse og børns vilkår. Et særligt forbillede for Kjems var Peter Sabroe og Kjems stod ofte sammen med ham i kampen mod kritisable forhold for særligt forældreløse børn. På det lokalpolitiske kap kunne det også være Kjems forsøg på at stoppe eller begrænse børnearbejde i byen. Desuden arbejdet for at stoppe brugen af fysisk vold overfor børn, i et interview til Skive Folkeblad i forbindelse med Kjems 90-års fødselsdag omtaler han sin største fortrydelse som en gang han slog en elev i skolen, hvad der ellers var både lovligt og almindeligt i samtiden.  

Særligt galt det dog adgangen til undervisning og viden uden at der skulle være økonomiske hindringer i vejen. Kjems var således en del af kampen for gratis skolegang der betød at Skive blev den blot fjerde kommune i landet til at have gratis adgang til folkeskolen.  

Arbejdet for undervisningen var ikke kun rettet mod børn. Kjems var en af hovedmændene bag oprettelse af gratis bibliotek i byen og arbejdernes aftenskole. 

Kjems var afholdsmand, og arbejde på at begrænse adgangen til spirituslicenser i Skive.  

Som person

Kjems var gift Dorthea Abelone Laustsen, med hvem han fik tre børn Helge, Yrsa og Aksel. Kjems bror Olav Kjems var forstander på Krabbesholm højskole 1917-1924. 

Kjems brugte sin fritid på havearbejde og i Odd-fellow logen “Erik Holst”. 

Kilder

  • Skive Folkeblad 1/6-1968
  • Kjems, Rud, Socialdemokraten Hjalmar Kjems – Danmarks første folkevalgte borgmester, 2014
Forfatter vedelslund