Hjalmar Kjems var Danmarks og Skives første folkevalgte borgmester, hvor han sad 1914-1916. Kjems blev som den eneste borgmester i Skive valgt ved direkte valg, og ikke som en del af byrådsvalget. Foruden det politiske arbejde var Kjems først skolelærer og siden skoleinspektør i byen.
Livet før Skive
Hjalmar Kjems blev født ved Odder i 1878 på forældrenes friskole Solbakken, som fulgte den Grundtvig-Koldske tradition for undervisning. Forældrene arbejdede først på denne skole, og siden en anden i Odder førend familien i 1891 rejste til USA. Her blev faderen missionær og højskolelærer i området omkring De Store Søer. I USA blev Kjems inspireret af både det godgørende arbejde og de amerikanske arbejderes kamp. Kjems far døde, mens han arbejdede derover, og familien besluttede at vende tilbage til Danmark i 1891. Særligt grundet den dårlige økonomiske situation der var resultat af faderens død, og de muligheder man havde for hjælp blandt venner og familie i Danmark.
Tilbage i Danmark besluttede Kjems at følge i faderens fodspor og uddanne sig til lærer. Uddannelsen til lærer foregik på Silkeborg Seminarium i årene 1898-1900. Kjems gik på trods af eksamensnervøsitet fra uddannelsen med gode udtalelser.
Kort efter uddannelsen blev Kjems vikar på skolen i Østergade, og blev meget betaget af synet udover Karup-ådalen, selv om selve byen på dette tidspunkt stadig fremstod meget beskidt og umoderne. Byen gav så godt et indtryk, at Kjems efter sin militærtid i 1901 vendte tilbage til byen og blev ansat som fast lærer.
Lærer og skoleinspektør
Kjems blev ansat som timelærer på Skive Nordre Skole også kendt som Skivehus Skole i 1902. Her kom han med en for tiden ganske moderne tilgang til undervisning, det bragte Kjems i konflikt med de gamle lærer i byen, særligt med C.W. Hasselriis leder af skolevæsnet i Skive. Konflikten med Hasselriis blev på mange måder afgørende for Hjalmar Kjems’ politiske bevidstgørelse og for hans senere virke for skolevæsnet i Skive.
I 1919 blev Kjems udnævnt til overlærer, og i 1924 blev han skoleinspektør for de samlede skoler i Skive. Først da han faldt for aldersgrænsen i 1948, lod Kjems sig pensionere efter en lang karriere som en populær lærer og embedsmand.
Politisk karriere
Efter en del overvejelser valgte Hjalmar Kjems at blive medlem af Socialdemokratiet. Det faktum at Venstre støttede “Prygleloven” i 1905, gjorde det klart for Kjems at han ikke kunne støtte Venstre. Hjalmar meldte sig ind i Socialdemokratiet i 1905 og blev i 1906 valgt ind i Skive Byråd.
Allerede i forbindelse med valget i 1913 ønskede Kjems egentlig at trække sig – i hvert fald midlertidigt – fra politik, men han blev presset til at fortsætte af de andre socialdemokrater.
Valgt til borgmester
At Kjems fortsatte i byrådet betød, at han var den mest fremtrædende socialdemokrat og i forbindelse med, at der var en overgang til folkevalgte borgmestre skulle Hjalmar Kjems blive Danmarks første. Kjems efterfulgte Constantin A. J. Hastrup som borgmester.
Borgmestrene i Danmark blev på dette tidspunkt stadig udpeget, officielt af kongen men i praksis stod ministerierne for det. Det var der fra regeringens side et voksende ønske om at lave om på . På lokalt plan var man dog mere i tvivl om, det ville være den rigtige løsning. Dels ville arbejdet som borgmester blive ulønnet, hvilket man frygtede ville skabe lav kvalitet, og dels fordi borgmesteren i forhold til de gældende regler enten skulle vælges uden for byrådet eller træde ud af det.
Man lod sig overtale i Skive, og opsatte et direkte valg, hvor vælgerne kunne stemme på enten Kjems eller Højre manden bankdirektør V. Müller. Valgkampen blev intens og personlig, men stemmeafgivningen faldt ud til Kjems fordel med 880 stemmer mod Müllers 790.
Borgmestertiden
Tiden som borgmester blev præget af to ting. For det første var der indkvartering af mere end 1000 soldater i Skive, i forbindelse med Første Verdenskrig. Det satte naturligvis massivt pres på den lille by, der ellers på dette tidspunkt kun talte 5500 sjæle. Den anden sag omhandlede salg af koks. Kommunen solgte typisk koks uden de store problemer. I forbindelse med krigen steg prisen på koks markant, det benyttede postmester og medlem af byrådet Jørgensen sig af til at indkøbe store mængder. Kjems reagerede efter han fik besked og forsøgte at stoppe salget, men det satte ham i konflikt med postmester Jørgensen og Jørgensens partifælle Carl Hansen.
Det skulle blive endnu en konflikt med postmester Jørgensen, der blev enden på Kjems tid som borgmester. Jørgensen var medlem af Vestsallingbane udvalget, og Hjalmar Kjems m.fl. rejste kritik af den måde, hvorpå han brugte sit mandat. De forsøgte af få Jørgensen til at trække sig. Det skabte så meget røre fra Venstres side med Carl Hansen, redaktør for Skive Folkeblad i spidsen, at det i stedet endte med, at Kjems nedlagde sit eget mandat som borgmester.
Efterfølgende gik man over til et valg af borgmester, der ligner de nutidige valg mere, hvor borgmesteren udpeges af byrådets midte.
Menigt byrådsmedlem
Efter borgmesterperioden 1914 – 1916 blev Hjalmar Kjems igen menigt byrådsmedlem. Han forsøgte igen i 1925 at blive borgmester, men folkebladets redaktør Carl Hansen, der var ny i spidsen for Det radikale Venstre, nægtede at pege på Kjems. De radikale kunne derimod godt pege på en anden socialdemokratisk kandidat. Det betød, at Kjems aldrig fik chancen igen.
Som byrådsmedlem blev Kjems i 1923 formand for Sabroe Børnehjems bestyrelse i Skive. I den egenskab rejste han kritik af forstanderinden for børnehjemmet for hendes hårde fremfærd overfor børnene. Bestyrelsen indstillede til byrådet at forstanderinden skulle afskediges men det mislykkedes efter modstand fra Carl Hansen og Skive Folkeblad. Carl Hansen og avisen gik ind i sagen på Gerda Nielsens side og kampen bølgede frem og tilbage i alle byens 4 aviser. I sine erinderinger beskriver Hjalmar Kjems at “han efterhånden vadede i en sump af giftig sladder, bagvaskelser og løgnagtige beskyldninger” og han følte sig tvungen til at indgå et ydmygende forlig. Som konsekvens at de langvarige belastninger mistede han lysten til at fortsætte i politik og trak sig i 1925 fra byrådet for ikke mere at deltage i det politiske liv.
Politisk baggrund
Kjems’ fokusområder som politiker var inspireret af sin egen og faderens baggrund som lærer og omhandlede i særlig grad uddannelse og børns vilkår. Et særligt forbillede for Kjems var Peter Sabroe, og Kjems stod ofte sammen med ham i kampen mod kritisable forhold for særligt forældreløse børn. Lokalpolitisk forsøgte Hjalmar Kjems at stoppe eller begrænse børnearbejde i byen. Desuden arbejdede han for at stoppe brugen af fysisk vold overfor børn. I et interview til Skive Folkeblad i forbindelse med Kjems 90-års fødselsdag fortæller han, at hans største fortrydelse i livet er at han en gang slog en elev i skolen, hvad der ellers var både lovligt og almindeligt i samtiden.
Særligt fokus havde han dog på adgangen til undervisning og viden, uden at der skulle være økonomiske hindringer i vejen. Kjems var således en del af kampen for gratis skolegang, der betød, at Skive blev den blot fjerde kommune i landet til at have gratis adgang til folkeskolen.
Arbejdet for undervisningen var ikke kun rettet mod børn. Kjems var en af hovedmændene bag oprettelse af gratis bibliotek i byen og bag oprettelse af arbejdernes aftenskole.
Kjems var afholdsmand, og arbejdede på at begrænse adgangen til spirituslicenser i Skive.
Privat
Kjems var gift Dorthea Abelone Laustsen, med hvem han fik tre børn Helge, Yrsa og Aksel. Kjems’ bror Olav Kjems var forstander på Krabbesholm højskole 1917-1924.
Kjems brugte sin fritid på havearbejde og i Odd-fellow logen “Erik Holst”.
Kilder
- Skive Folkeblad 1/6-1968
- Kjems, Rud, Socialdemokraten Hjalmar Kjems – Danmarks første folkevalgte borgmester, 2014
- Skive Kommunes Historie 1880 – 1940, s. 368 -371 Skive Museums Forlag 2002