En stor tyfusepidemi i 1909 gav anledning til revision af Skive Købstads vandforsyning og kloakforhold.
Epidemiernes tid
Igennem mange år havde der i perioder været udbrud af tyfusepidemier i danske byer, også i Skive. Specielt var der i 1890 en epidemi med 109 smittede, svarende til 3 % af befolkningen, men dog ingen døde. Den epidemi, mente man, var forårsaget af smitte fra mælk.
Tyfusepidemier forekommer typisk, hvor der er dårlige hygiejniske forhold. Tyfus – forårsaget af bakterien Salmonella typhii (og den lidt mindre alvorlige paratyfus forårsaget af Salmonella paratyphii) – overføres gennem forurenet mad og drikke. Bakterien forårsager en alvorlig, evt. livstruende, infektion med en dødelighed på 2 – 10 %, hvor man får høj feber, og er alment påvirket med mavesymptomer. Efter overstået infektion kan nogle få blive ved med at være smittebærere og udskille salmonella bakterier i afføringen i lang tid.
Epidemien i 1909
I 1909 udbrød en epidemi i Skive af omfang og dødelighed som ikke tidligere set. Allerede få dage efter de første tilfælde var sygehuset overfyldt med smittede, og man indrettede pavillonen i anlægget til midlertidigt lazaret. Det blev også nødvendigt at leje telte til nødlazaretter. Tre såkaldte Døckerske filttelte blev sat op i anlægget, hvor Børnenes Paradis er nu.
Smitten var dukket op forskellige steder i byen, og man mistænkte mælke- eller vandforsyningen for at være smittekilden. De første smittede havde drukket mælk fra forskellige leverandører, så derfor rettede mistanken sig mod en vandbåren infektion. De fleste tilfælde forekom omkring Adelgade og de nærmestligende dele af Østergade, Thinggade, Slotsgade og Søndergade. Der var enkelte tilfælde i Frederiksgade og Asylgade, men resten af byen var gået fri. Hovedparten af de smittede havde ikke fået vand fra private brønde, så vandværkets vand blev sat under mistanke, og der blev taget vandprøver.
Den første vandprøve viste ingen bakterier, men Sundhedskommisionen blev alligevel ved med at tilråde, at man kogte vandet. Samtidig havde man iværksat en undersøgelse af både kloaksystemet og vandværksanlægget.
Epidemien i tal
I alt var der 115 tilfælde af tyfus i hele forløbet med 13 dødsfald, svarende til en dødelighed på 11 %. Der var sygdomstilælde i Skive Købstad og de bymæssige dele af Skive Landsogn. Der kom 2 bølger af epidemien. Den første med 56 tilfælde omfattende 25 kvinder, 12 mænd og 19 børn, og de var hårdest angrebne med 10 ud af de 13 dødsfald i denne gruppe. Den første bølge var efter alt at dømme smittet fra drikkevandet, hvor den anden bølge mest sandsynligt var kontaktinfektion. Ved juletid var epidemien overstået.
Svar på undersøgelserne
I november kom svaret på undersøgelserne: Ledningsnettet var i forholdsvis god stand men kunne forbedres især ved stikledninger, og flere steder lå hovedledning for tæt på kloakledning. De sanitære forhold på vandværket var kritisable, pumpeværket dårligt vedligeholdt, og det tekniske udstyr fungerede ikke korrekt. Der var dog hverken tyfus- eller colibakterier i vandet men for meget jern, lidt svovlsyre og ammoniak. De sidste stoffer dog ikke sundhedsskadelige. Ingeniørerne kunne ikke afvise, at epidemien kunne være opstået, ved at tyfusbakterier fra kloakledningen var trængt ind i stikledninger.
Kloaksystemet blev karakteriseret som stærkt kritisabelt. Latriner blev oplagret til dels i overjordiske gruber i byejendommenes gårde, og byen havde mange septiktanke, begge dele udgjorde en stor risiko. De private installationer og spildevandsledninger med manglende vandlåse var i højeste grad “i Strid med de moderne Principper for saadanne Anlæg”. Kloakrørenes samlinger var utætte, fordi de ikke var udført korrekt, og der blev påvist afføringsbakterier i jorden omkring kloakmufferne. Der blev anbefalet omlægning af kloaksystemet med dybtliggende rør midt i vejen. Endvidere skulle åbne den grøft med kloakvand mellem Slotsgade og Thinggade straks lukkes. Ingeniøren mente at ud fra de foreliggende oplysninger, var der god grund til at tro, at de utætte kloakker havde været medvirkende til tyfusepidemiens udbrud.
Epidemiens konsekvenser
Det måtte der gøres noget ved, og nu blev der igangsat renoveringsarbejder af kloaksystemet. Åbne grøfter blev lukket, de gamle kloaker blev fjernet, den inficerede jord ligeså og nye kloakledninger blev lagt dybt i gaden under vandrørenes niveau, så man ikke risikerede nedsivning.
Forbrugerne af vand fra det private Skive Vandværk A/S havde sat pres på både Vandværk og byråd ved at opsige deres aftaler om at aftage vand fra vandværket, og internt i byrådet var der kræfter igang for at få oprettet et kommunalt vandværk. Det lykkedes i 1911 hvor kommunen indviede vandværket i Jegstrup.
Der blev udarbejdet en sundhedsvedtægt som blev grundlag for at hæve hygiejnen i byen, og siden har der ikke været tyfusepidemier i Skive.
Kilder:
- Da skibonitterne fik rent drikkevand, Rud Kjems. Skivebogen 2011
- Skive Kommunes Historie 1880 – 1940. Skive Museum 2002.