Hotellet ved Lilleåen – som er rørført under Østerbro – fungerede i 100 år under flere navne, som hotel, restauration og musiksted for tilrejsende fra by og land.
Skyttes Hotel
Tømrermester Kjærgård opførte hotellet på Østerbro 14 lige overfor Jacobsens lervarefabrik ved Lilleå i 1884. Hotellet blev grundlagt af gæstgiver Mikkel Skytte fra Nykøbing som Skyttes Hotel. Han drev det indtil 1898, hvor han flyttede til Århus og grundlagde et Skyttes Hotel i Frederiksgade.
Hotellet i Skive blev længe efter kaldt Skyttes Hotel. Der har været adskillige hotelværter og ejere siden.
Skyttes Hotel var i den første tid meget benyttet af jernbanerejsende og blev også samlingssted for folk fra opland og by, heriblandt en del stamgæster, der mødtes hver dag til “fem-the”, som det kaldtes, og fik deres puncher. Det gjaldt for eksempel flere medlemmer af “Foreningen til Østerbros Interesser”, som blev stiftet på Skyttes Hotel 9. september 1902.
I gården havde hotellet stalde, og der var en tømrervirksomhed. Naboen var en købmandsforretning. I mange år var der studeopkøbere, som lejede sig ind på hotellet og averterede om opkøb af stude. I trediverne var det ofte grisehandlere. I Auktionshallen, som var en af længerne, var der tvangsauktioner, dødsboauktioner og almindelige realiseringssalg.
Hotellet lagde lokaler til generalforsamlinger og møder, for eksempel talte Aksel Larsen, formand for DKP 6. marts 1939 på et møde arrangeret af kommunisterne i Skive.
Skiftende hotelværter
Ejeren af hotellet tømrermester Kjærgård bortforpagtede i 1898 hotellet til den tidligere vært i Den Ny Borger- og håndværkerforening Jens Pedersen. Pedersens varemærke var i flere år at servere postejer om søndagen.
En af værterne var Andreas Christiansen fra 1901 – 1903, som ved Dyrskuedagen i festteltet serverede middag med hummer, and og kylling med kompot, ost og radiser og til sidst kaffe til 2 kr. pr. kuvert.
I 1908 brændte sidebygningen til hotellet, hvor købmand Breum havde varelager. Restaurationen og hotelværelserne var uskadte.
I 1911 overtog Marius Jensen fra Hotel Phønix i Århus hotellet. Han moderniserede stedet med nye selskabslokaler og lavede kaffekoncerter.
I 1912 hed værten Buch, som også forpagtede Rosenhøj. Han fik sat i værk, at verandaen på Rosenhøj blev udvidet og udsynet forbedret ved træfældning.
Jernbanehotellet
I 1914 blev det officielle navn Jernbanehotellet på grund af beliggenheden tæt ved Skives Hovedbanegård ved Viborgvej.
1919 fik Engsnep, som tidligere havde forpagtet Højslev Kro, hotellet. Nogle år senere kom en ny restaurationsskat. I 1927 fik Engsnep problemer med Toldvæsenet. Han kom for retten sigtet for at undlade at opgive korrekt omsætning. Efter at restaurationsskatten var indført, var hotellets omsætning faldet til det halve, og Engsnep kunne ikke give forklaring på uoverensstemmelser mellem bon’er og kassestrimler. Ved Landsretten blev Engsnep dømt til at betale 1000 kr i bøde til statskasse og 1000 kr i efterbetaling. Efterfølgende fik Engsnep ikke fornyet sin alkoholbevilling pga toldsagerne. I 1930 blev hotellet solgt til A. Jensen fra Hotel Royal.
1937 solgte hotelejer A. Jensen Jernbanehotellet til Asmus Aggergård, under forudsætning af at der kunne opnås alkoholbevilling.
I 1940 samledes en kreds af venstremænd – byboere og landboere – for at overtage Jernbanehotellet. Det skulle gøres til det naturlige mødested for by og land. De dannede aktieselskabet “A/S Jernbanehotellet, Skive”, og det lykkedes dem at samle kapital til at købe hotellet. De havde store planer. Ret kort tid efter købte Aktieselskabet smedemester H. C Iversens ejendom, der stødte op til jernbanehotellet, mhp udbygning af hotellet. Man havde tegninger af Hans Toft Hansen for udvidelse og stor renovering af hele komplekset, evt. også med bådebro, så turisterne kunne komme ud på åen.
Så kom verdenkrigen. Man kom igang med renoveringen i 1941 og startede med at pilotere. Bygningen hældede, hele hotellets østlige del – den, der vender mod åen – var i færd med at synke i åen, så der blev banket adskillige betonpæle 7-10 meter ned i jorden for at få støtte på fast grund. I februar 1943 trådet A/S Jernbanehotellet i likvidation. Underskuddet udgjorde halvdelen af aktiekapitalen. Kun en del af arbejdet var blevet gennemført, bla. piloteringen.
Under krigen var der ofte besøg af det tyske arbejdsanvisningskontor, som søgte danske mænd og kvinder til at arbejde i Tyskland. Efter krigen boede der en periode tyske flygtninge i hotellets værelser.
New Look – Sans Souci
I 1949 købte Ove Damborg hotellet og indrettede en intim hyggerestaurant i bygningen over gården i den – i følge Skive Folkeblad – utiltalende, tidligere restaurant kaldet Nyhavn. Der blev lavet bar, musiktribune og lille dansegulv. Efter publikumsforslag blev navnet New Look. Avisen så sig nødsaget til at skrive navnet med lydskrift [Nju Luk].
Allerede i 1954 skulle der ske nyt. Nu nyindrettede danserestauranten og omdøbtes til Sans Souci. Damborg havde også i flere år forpagtningen af Rosenhøj.
Grand Hotel
I 1963 købte Skivedrengen, Martin Majlund, hotellet. Han havde været fabrikant i Århus. Han satte stedet i stand.
Renoverede værelserne og øgede dem til 19 stk., og så omdøbte han hotellet til Grand Hotel og restauranten til Landsbyen. Efter 3 år var Majlund klar til at slippe restaurationsbrancen igen, og Egon Møller overtog forpagtningen.
Han lagde nabolokalerne fra den tidligere købmandsbutik til restauranten og ændrede navnet til Å-kroen. Hotellet fik også en ny facade. På et tidspunkt blev en del af restauranten kaldet “Spjældet”.
Efter et par ejere var hotellet igen i problemer, og Martin Majlund var, som panthaver, i 1974 igen nødt til overtage hotellet. Han kastede 150.000 kroner ind i projektet og moderniserede og byggede om. Han fjernede bl.a. navnet “Spjældet”, som han aldeles ikke brød sig om.
I 1975 solgte Majlund igen til Poul Sulbæk, som drev hotellet med ugentlig musik i Å-kroen, og sideløbende forpagtede han restaurant Rosenhøj. Han stoppede i 1988. I en årrække formentlig til omkring 1996 var der diskotek Mona Lisa og formentlig heromkring omdannedes hotellet til lejligheder.
Bygningen står stadig.
Kilder:
- Skive Folkeblad og Skive Avis for perioden.