Johan Severin Benzon blev født i Viborg d. 27. april 1692. Han var som søn af justitsråd Hans Benzon til Skærsø og Chritiane Glud født ind i en velhavende familie. Johan blev med tiden udnævnt til Kancellisekretær. Johan blev gift med sin kusine Frederikke Lovise Glud. Johan og Frederikke fik ingen børn.
Benzon overtog ved sin moders død et pant i Estvadgaard, der på dette tidspunkt var ejet af Anders Brønsdorff. Brønsdorff gik fallit og kunne ikke indløse pantet og dermed blev Johan Severin Benzon og hans viv Christiane Glud ejere af Estvadgaard i 1725. De forsøgte uden held at sælge godset, og valgte i stedet at flytte til Estvadgaard.
Johan Severin Benzon opbyggede gennem årene et omdømme som en gudsfrygtig og overfor kirken gavmild mand. I nutiden fremhæves hans hårdhændede omgang med sine fæstere og tyende. Jeppe Aakjær afdækkede dette i sit lokalhistoriske arbejde i: I Estvadgårds Halsjern. I dette værk skildres hvordan; en af de forurettede bønder rejste i 1740 sag mod Benzon, der tabte og idømtes en bøde såvel som at udbetale erstatning til den forurettede sagsøger. Johan Severin Benzon døde d. 9. maj 1741 et halvt år efter dommen.
Hans kone overtog godsets drift. Ved hendes død havde hun lade oprette: Stiftelsen Estvadgaards Kloster, der overtog alle godsets værdier.
Kilder:
www.historiskatlas.dk
Lausten, Svend: Estvad og Rønbjerg sogne. hovedtræk af sognenes historie indtil 1880. Skive Museums Forlag 2000.