Estvadgaards bygninger:
Estvadgårds nuværende lange hovedbygning består af en enkelt fløj i en etage med rødt, halvvalmet tegltag. Bygningen er opført i rød grundmur. Den blev opført over en længere periode fra 1815-1834, hvor den nordlige ende opførtes først. Bygningen har en gennemgående gavlkvist midtfor. Overgangen mellem tag og mur prydes af en hvidkalket frise, som løber ned langs bygningens hjørner.
I haven mod øst findes voldstedet fra den tidligere hovedbygning til Estvadgård, der formentligt blev anlagt i 1500-tallet. Johan Severin Benzon opførte i 1740’erne en trefløjet hovedbygning på det gamle voldsted, men den blev revet ned 1815-1818 i forbindelse med opførelsen af den nuværende hovedbygning.
Avlsbygningerne danner sammen med hovedbygningen et firlænget anlæg med to udstikkere mod nord. Avlsbygningerne blev opført i 1892. I haven mod øst findes resterne af det anseelige voldsted fra 1500-tallet. Havens åbne græsplæne er omgivet af to mindre lunde og leder ned mod Koholm Å, som udløber fra den nærliggende Flyndersø og ender ud i Skive Å.
Estvadgaard’s ejere:
Den første kendte ejer af Estvadgaard var Erik Nielsen Gyldenstierne ud af en af datidens mest magtfulde danske adelsslægter. Medlemmer af slægten havde stor indflydelse i datiden og var meget rig. Estvadgaard var blot en af slægtens mange gårde. Efter Erik Nielsen Gyldenstiernes død før 1455 forblev Estvadgaard i slægtens eje frem til 1569.
På grund af datidens arveregler blev Estvadgaard i midten af 1400-tallet delt mellem flere af familiens medlemmer, men i 1569 købte Peder Munk alle arvelodderne, og Estvadgaard blev igen samlet under en ejer. Peder Munk var en af tidens mest magtfulde adelsmænd. I 1571 blev han medlem af rigsrådet, og i 1588 blev Munk én af de fire adelsmænd i den formynderregering. Der styrede Danmark indtil Christian IV (1577-1648) blev myndig. Efter Christian IV overtog regeringsmagten blev Munk i 1596 udnævnt til Danmarks militære øverstbefalende. Peder Munk solgte gården i 1614, og dermed gik Estvadgaard nye tider i møde.
Den nye ejer af Estvadgaard var Jacob Lykke, men på grund af stor gæld blev hans tid som ejer af Estvadgård kort. I 1621 blev Estvadgaard solgt videre til Johan Rantzau. Slægten Rantzau kom oprindeligt fra Tyskland og ejede ligesom Gyldenstiernerne store godsbesiddelser. Johan Rantzaus efterkommere ejede gården frem til begyndelsen af 1700-tallet, men ligesom det havde været tilfældet for Gyldenstiernerne, var Estvadgård ikke blandt Rantzauernes vigtigste herregårde. I 1710 blev gården derfor solgt videre til Anders Peder Brønsdorph. Han sloges ligeledes med økonomiske vanskeligheder og måtte samme år pantsætte Estvadgård til Christine Glud.
Da Christine Gluds søn, Johan Severin Benzon, overtog Estvadgård i 1726, var gården i dårlig stand. Johan Severin Benzon engagerede sig levende i genrejsningen af Estvadgård og indledte opførelsen af en ny hovedbygning. Benzon døde imidlertid i 1741. Hans enke Frederikke Louise Glud oprettede Stiftelsen Estvadgård Kloster i sit testamente og overdrog deri herregården til denne stiftelse. Estvadgaard klosterstiftelser var et af flere jomfruklostre eller frøkenklostre, der blev oprettet i perioden. Klostrene var ikke religiøse centre, men derimod boliger for ugifte adelsfrøkener og -enker. Klostret havde økonomiske vanskeligheder, og i 1802 måtte klosterfrøknerne forlade herregården, mens de omkringliggende jorde blev solgt.
I 1810 købte Conrad Lundsgaard fra herregården Estvadgaards lergrav. På daværende tidspunkt var store dele af fæstegodset allerede blevet solgt til selveje, men under Lundsgaards ejerskab blev yderligere 46 tdr. htk af godsets jord solgt fra, inden familien i 1855 solgte gården til Frederik Marcus Knuth. Frederik Marcus Knuths søn, Eggert Christoffer Knuth, solgte i 1871 gården til Charles Adolph Denis de Neergaard fra den sjællandske herregård Gyldenholm. Gården forblev i familiens eje, indtil Eigil de Neergaard i 1923 solgte hovedgården. De Neergaard beholdt dog Estvadgaard Plantage. I 1944 blev købt af Karl I. Laursen. I 1965 blev gården solgt videre til Knud Højgård. Estvadgaard ejes i 2021 af Poul Graugaard Pedersen.
Kilder:
www.danskeherregaarde.dk/nutid/estvadgaard
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger – haver – landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
www.historiskatlas.dk