Estvadgaard Kloster blev dannet ved en testamentarisk gave fra Friderica Lovise Glud (1702-1745) der indstiftede: Stiftelsen Estvadgaard kloster. Klosteret var ikke et religiøst sæde for munke og nonner, det skulle huse frøkner og enker fra adelstanden. Klosteret skulle dog først indrettes og det stod først klar til indflytning i 1753.
Klosterets bygninger:
Klosterbygningen var en trefløjet bygningen omgivet af en voldgrav. Mod Nord lå avlsbygninger og forpagterbolig på ydersiden af voldgraven.
Hovedbygningens tre fløje havde ialt 60 fag. Fordelt på hver af nord- og sydfløjens 17 fag, samt den dominerende østfløjs 26 fag. Hvilket har givet bygningens yderside en omkreds på omtrent 160 meter. Og et anslået etageareal på 1000 m2.
Avlsbygningerne var store; en lade på henved 800 m2, og to lange øxnehuse til de stude som var en stor del af klosterets drift.
Disse bygninger blev imidlertid revet ned i årene 1815-18. Mens at opførslen af den nuværende hovedbygning pågik.
Priorinderne:
Klosterets daglige leder var en udnævnt priorinde. Hendes opgaver var ifølge stiftelsens fundats blandt andet;
- at være en moralsk vogter : “have opsyn med de andre i klosteret, at de lever et kristent og gudeligt, ja deres stand anstændigt levned.”
- at tilse at alle tilknyttet klosteret deltager i alle gudstjenester og holder bøn morgen og aften.
- at varetage økonomien på bedste vis sådan at udgifterne ikke oversteg indtægterne.
- at sikre ingen af de indskrevne jomfruer eller fruer forlod klosteret uden priorindes vidende.
Priorinderne for Estvadgaard Kloster og deres forvaltningsperiode:
- Anna Kierulf 1746-1759
- Rebecca Anne Weisse 1759-1762
- Mette Marie Moldrup 1763-1779
- W. de Askenschock 1779-1782
- Margrethe Kathrine Schrader 1782-1792
- Sophie Charlotte Briand 1792-180
Økonomien:
Den økonomiske basis for stiftelsen var hovedsagelig; de bønderjord der var tilknyttet Estvadgaard. Bønderne betalte til stiftelsen gennem fæsteafgifter og med deres hoveriarbjede på klosterets jorde. Derudover kom der indtægt fra Flyndersø Mølle og stampemølle. Desuden tilflød der tiende afgifter for Hvidbjerg, Estvad og Brøndum sogne. Økonomien for klosteret og dermed stiftelsen blev aldrig god. Så først da klosteret blev nedlagt og jordene solgt 1809-1810, kom der balance i Stiftelsens økonomi.
Kilder:
Lausten, Svend: Estvad og Rønbjerg sogne. hovedtræk af sognenes historie indtil 1880. Skive Museums forlag 2000.
www.historiskatlas.dk