Løve Apoteket Skive er Skives ældste apotek. Oprindeligt kendt blot som Skive Apotek, siden Det gamle apotek og endelig Løve Apoteket.
Skive fik i teorien bevilliget et apotek i 1712, grundet pestepidemi. Det er dog usikkert, om der eksisterede et apotek i denne periode, det var i hvert fald ikke noget længere varigt.
I 1801 drev Viborg apotekeren Peter Valeur apoteket måske allerede her fra Slotsgade 2, hvor apoteket lå i mange år. I 1810 købte bestyreren Siemens apoteket og fra det tidspunkt vides apoteket med sikkerhed at have ligget på adressen.
Det fungerede som byens eneste apotek frem til 1918, hvor Svaneapoteket (Skive Ny Apotek) fik lov at åbne på Nørregade. Derefter blev apoteket ofte omtalt som det gamle apotek.
I forbindelsen med opførelsen af Posthuset, på hvad der skulle blive Posthustorvet, blev apotekets gamle bygning revet ned og apoteket flyttede til hjørnet af Adelgade og Thinggade
Området er stadig i dag kendt som Apotekerhaven.
I 2015 blev Løveapoteket flyttet fra Adelgade til Posthusbygningen på Posthustorvet. Derved er apoteket på en måde flyttet tilbage på den adresse, hvor det blev lagt for godt 200 år siden .
Apotekere
1801-1810 Peter Valeur (muligvis endnu ikke på Slotsgade 2, er uvist)
1810-1812 P.C.P. Siemens
1812-1814 Christoffer Heiberg
1814-1830 Johan Diderik Beckmann
1830-1831 Henrik C. Lund
1831-1835 Jens Valentin Arentzen
1835-1847 Christian Albrecht Jørgensen
1847-1868 N. Nielsen
1868-1904 Gerhard Norgaard
1904-1907 J.S.F. Møller
1907-1919 Wilhelm Faber Hirth
1919-1963 Emil G. Esfeldt (Apoteket flyttede adresse efter opførelse af Posthuset)
1963-1973 Julius Hede Andersen
1973-1992 Tage Hvingelby
1992-2014 Annalise Christiansen
2014- Lars Mou Balstoft Andersen
Kilder
- Thielsen, Charles, Bogen om Skive, Skive Folkebladsbogtrykkeri, s.348-9
- Ny apoteker på Løve Apoteket | Skive Folkeblad
- Apotek og café flytter til Posthustorvet | Skive Folkeblad
- Madsen, Finn, Skive Gamle Apotek, 1982, Forlaget Thiese