Omkring århundredeskiftet fik Skive bys beboere vand fra brønde i gårdene eller bypumper placeret rundt i byens gader. Efter en overgang med privat vandforsyning og en tyfusepidemi blev vandforsyningen kommunal.
A/S Skive Vandværk
I 1905 oprettede et privat firma “A/S Skive Vandværk” et vandværk i Lundhede, hvor man fik vandet fra tre brønde. Vandværket opførte også vandtårnet på Holstebrovej, som stod til 1973. Vandværkskonsortiet med formand tømrermester Kjærgaard i spidsen havde en koncession fra byrådet om levering af vand til kommunen frem til 1932.
Vandværket havde ret hurtigt klager over vandkvaliteten, og der var flere røster fremme om at få oprettet et kommunalt vandværk, som stort set alle andre købstæder i Danmark.
Tyfusepidemi
Det var ikke et ukendt fænomen, at der kunne hærge tyfusepidemier i danske byer. En tyfus epidemi opstår typiske under dårlige hygiejniske forhold, og i slutningen af 1800-tallet og ind i det nye århundrede stod det fortsat skidt til med vandforsyning og kloakering i mange byer. Den store tyfusepidemi med mange syge og døde i september – december 1909 blev anledningen til, at der kom et kommunalt vandværk i Skive.
Der blev sat en stor undersøgelse i værk for at finde årsagen til epidemien, og i november samme år kom konklusionen. Epidemien var forårsaget af overjordiske oplagringer af latrinindhold med nedsivning af bakterier til vandrør med utætte samlinger. Man havde fundet afføringsbakterier i jorden omkring mufferne, som tegn på utætte rør. Samtidig blev det private vandværks hygiejniske forhold og vandkvalitet stærkt kritiseret.
Der blev anbefalet omlægning af kloaksystemet med dybtliggende rør midt i vejen. Endvidere skulle åbne den grøft med kloakvand mellem Slotsgade og Thinggade straks lukkes. Der blev endvidere anbefalet, at der blev blev ansat en ingeniør til at lede arbejdet med at gøre kloaknettet forsvarligt. Det råd fulgte kommunen. 1. januar 1910 blev byens første stadsingeniør Aage Hansen ansat.
Allerede inden der var svar på prøverne ulmede utilfredsheden med det private vandværk ude i byen og førte til opsigelser af vandhaner. I Skives grundejerforening blev man ved generalforsamlingen enige om at anbefale alle, der kunne undvære vandværksvandet, at opsige deres aftale med værket og således lægge økonomisk pres på det private værk. Få dage efter var 1000 vandhaner blevet opsagt og flere fulgte.
Vandværksudvalg
Resultatet blev at “A/S Skive Vandværk” tilbød kommunen at købe bygninger og ledningsnet. Byrådet nedsatte et vandværksudvalg med 2 socialdemokrater (Lærer Kjems og redaktør Gerhard Nielsen, Skive Social-Demokrat), 2 højrefolk (bankdirektør Müller og overbanemester Petersen) og en venstremand (postmester Jørgensen).
Forhandlingerne mellem A/S Skive Vandværk og vandværksudvalget endte med en aftale om kommunal overtagelse. Forinden havde vandværksudvalget fremskaffet bedømmelser af vandkvaliteten fra Lundhede brøndene, og det faldt ikke fordelagtigt ud. Vandet lugtede og smagte skidt og misfarvede vasketøjet. Selv DSB kunne ikke bruge vandet på lokomotivkedlerne men foretrak åvand. I 1910 kom man frem til en aftale om en pris på 95.000, de 20.000 heraf dog kun hvis det lykkedes at skaffe brugbart vand ved vandværket i Lundhede.
Kommunalt vandværk fra 1911
Under den nye stadsingeniørs ledelse blev der ledt efter vand i omegnen af Skive. Det viste sig, at det vand man kunne hente op ved Lundhede lå i 4 meters dybde, og altså var overfladevand, herefter var der kun blåler. Selv om man borede til 100 meter, lykkedes det ikke at komme under leret.
Efter 12 forgæves boringer rundt om Skive, lykkedes det at finde vand i Jegstrup ved kanten af den udtørrede Tastum sø. Vandet blev fundet i en dybde af 30-40 meter i et stærkt vandførende lag af grus og sten. Over det vandførende lag var der vekslende lag af sand og mergel, som beskyttede mod forurening ovenfra.
Efter et halvt års forberedende manøvrer var byrådet i februar 1911 klar til den endelige beslutning om opførelsen af et nyt vandværk ved Jegstrup, og værket kunne indvies 1. september 1911. De samlede udgifter medregnet køb af Lundhede vandværk løb op i 185.000 kr.
Skive Vand A/S
Vandværket i Jegstrup har forsynet borgerne i Skive med drikkevand i over 100 år. Der leveres også vand til Dommerby, Rønbjerg, Hindborg. Mens værket i 1911 i et gennemsnitsdøgn leverede 500 m3 vand til forbrugerne, så er mængden i dag over tidoblet.
Skive Vandværk indvinder i dag vand fra ni boringer placeret i nærheden af værket. Flere af disse er anlagt i den udtørrede Tastum Sø. Enkelte boringer tæt på Skive by har vist tegn på indhold af pesticider, hvorfor en ny kildeplads er blevet anlagt i Tastum Plantage. Den blev taget i brug i slutningen af 2014, idet der fortsat er indvinding ved den gamle kildeplads.
9 vandværker i Skive Vand
Ved kommunesammenlægningerne i 2008 blev Skive, Spøttrup og Sundsøre vandværker sammenlagt til Skive Vandforsyning A/S. Sallingsund kommune havde privat vandværk som fortsatte.
I 2013 opførte Skive Vand nye bygninger ved siden af de gamle på grunden i Jegstrup, to af de gamle bygninger fra 1911 blev sat i stand. Der blev suppleret med ny boring på de militære arealer i Tastum plantage ved Fly (Viborg kommune). 25. august 2014 blev det nye anlæg koblet til, og det leverer som det tidligere vand til Skive by, Dommerby, Hindborg og Rønbjerg.
I 2019 kom der nyt vandværk i Lem, det næststørste i kommunen. Det gamle vandværk fra 1978 havde havde flere problemer med forureninger. Sammen med det nye vandværk blev to nye boringer indviet. Lem vandværk forsyner fra Kåstrup i nordøst over Oddense, Balling, Rettrup og videre mod vest til Lem.
Skive vand driver desuden vandværkerne: Vihøj i Roslev, Ørslevkloster, Junget, Selde og Fur vandværker.
Kilder:
- Da skibonitterne fik rent drikkevand, Rud Kjems. Skivebogen 2011
- Skive Kommunes Historie 1880 – 1940. Skive Museum 2002.
- Skive Vand, https://www.skivevand.dk/
- Skive Folkeblad, 1.november 2018