Skive Børnefilmklub var en filmklub for børn, som eksisterede fra 1952 til 2012. Skiftede senere navn til Skive Børne- og Ungdomsfilmklub.
Foreningen blev grundlagt den 7. november 1952, som en underafdeling af Skive filmklub.
Foreningen var fra starten medlem af, “Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber” som ligeledes var stiftet i 1952. Foreningen var drevet af frivillige og uden der måtte være noget form for profitmotiv. Formålet var foruden underholdning at man kunne udvælge lærerige film til børnene — I avisen blev f.eks. foreslået færdselspropaganda.
Skive filmklub havde selv holdt deres forevisninger på afholdshotellet, men grundet de mange børn som ønskede at deltage indgik man samarbejder med de lokale biografer i byen.
Den første forestilling fandt sted den 7. december 1952 i Kosmorama, med tale af protektor for klubben, borgmester Woldhardt Madsen.
I 2009 da KCL gik konkurs måtte biografklubben også stoppe midlertidigt. I 2011 opstod uenigheder med Skives eneste tilbageværende biograf Cinema3 i KCL. De nye ejere ønskede ikke at fortsætte samarbejdet under de tidligere vilkår men forlangte et meget stort beløb fra børnefilmklubben. Cinema3 oprettede i stedet deres egen kommercielle børnefilmklub.
Skive Børnefilmklub fremviste i en overgang i stedet deres film i auditoriet på Skive Seminarium, men i maj 2012 ophørte foreningen grundet svindene medlemstal pga. konkurrence fra biografens egen børnefilmklub.
Kilder
- Skive folkeblad d. 8/11-1952, d. 8/12-1952, d. 7/5-2012
- KCL-konkurs rammer børnefilmklub | Skive Folkeblad
- Filmklub smidt ud af KCL | Skive Folkeblad
- Historie | DABUF