Rødding sogn:
Sognet er en del af Viborg Stift. Sognene Rødding, Lem, Lihme og Vejby er i 2025 et sammenhængende pastorat.
Rødding Sogn udgjorde fra 1847-1970 en selvstændig landkommune – Rødding kommune.
Stednavnet:
Rødding kendes fra begyndelsen af 1200-tallet i staveformen: Rything. Ordet er afledt af det gl. danske ord: rythiung der betyder ‘rydning’. Rødding herred i Salling antages at nære opkaldt efter byen Rødding
Kirkebygningen:
Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et våbenhus mod nord. Desuden er et kapel tilføjet ved skibets sydside i slutningen af 1500-tallet. De romanske dele er opført i granitkvadre over en skråkantet sokkel. Korets østmur støttes af to piller i mursten og kvadre med tegltag. Den østlige gavl er opbygget af røde teglsten. Det nuværende pyramideformede spir blev tilføjet i anden halvdel af 1700-tallet. Spirets tagflade var oprindeligt lagt med spån, som dog blev udskiftet med aluminium efter et lynnedslag i 1961. Spiret krones af en vindfløj med årstallet 1961. Våbenhuset fra 1961 er bygget i munkesten over granitsokkel.
En fortælling om Rødding kirke:
I Krejbjerg boede der i 1870 en ugift 32-årig snedker og tømrer ved navn Laust Møller.
Rødding kirketårn var dengang meget forfaldent. Ejeren af Spøttrup Borg Breinholdt som med andre mænd ejede kirken hyrede Laust til at istandsætte kirke og tårn . Hans løn ville være 10 mark per dag samt fri kost. Hans forældre rådede ham imod at tage jobbet, da det var dårligt betalt og de frygtede at han skulle falde ned fra tårnet. Laust far tilbød ham endda 100 Rigsdaler for at sige nej til opgaven. Men Laust holdt ved.
Opgaven med at sætte tårn og spir var vanskelig. Laust tænkte længe over opgaven. En dag hvor han var Rødding kirkes kirkegård, lagde han sig ned for at sove på det. Han lagde sig oven sin bedstefaders grav. Da han vågnede stod løsningen på tårnbyggeriet soleklart for ham: “Jeg maa have tre Træer,” sagde han, „et 12 Alens Træ og to 9 Alens
Træer og Skrue og Ringe til at samle dem med samt 400 Favne Reb og Barduner eller Line til at gøre fast med.”
Da tårnet var færdigt og kronen på værket – spiret blev monteret var kirkegården rund om Rødding kirke fuld af mennesker.
Kilder:
Dansk Stednavneleksikon, Jylland – nordlige del. 1982 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A .S., Copenhagen. ISBN 87-00-72221-9
lex.dk
Jespersen, Marie: Rødding Kirke. Da Laust Møller satte det nye tårn. Skivebogen 1940.
#stednavn #Rødding Sogn #Rødding #Rødding kirke #Breinholdt