Spøttrup Borg eller Spøttrup Herregård er en renæssance borg lokaliseret i det vestlige Salling ved Spøttrup Sø nær Rødding.
Bispens gård i Vestsalling
Spøttrup omtales førstegang i sin egen ret i 1404, hvor ridderen Johan Skarpenberg tilskødede Viborg Bispestol sin gård i Spøttrup, herunder også Spøttrup Sø. Efter overtagelsen lod biskopperne godset styre af fogeder, der tog ophold på Spøttrup. Fogederne var ofte præsteuddannelse. Et eksempel er Hr. Laurids, der blev præst i Lem efter tiden på Spøttrup og Spøttrups sidste foged, Hr. Anders Jensen, blev den første protestantiske præst i Rødding og Krejbjerg.
Viborg Bispestol ejede allerede jord i Vestsalling inden erhvervelsen af Spøttrup, herunder Krøgeborg ved Krejbjerggård i Krejbjerg Sogn. Efter erhvervelsen af Spøttrup samlede bispen sine aktiviteter i området på Spøttrup gods i Rødding Sogn. Det betød at Krøgeborg blev nedrevet eller forfaldt, i dag er der kun et voldsted tilbage.
Udover navne på tidligere fogeder er der ikke meget information om Spøttrup i 1400-tallet og det er derfor først da borgen Spøttrup blev bygget, at man begynder at hører mere om godset.
Fra gård til fæstningsværk
Siden Margrethe 1.s regeringstid (1387-1412) havde det i Danmark været forbudt for private at opføre fæstninger, dette gjaldt også for kirkens folk. Med indsættelsen af Kong Hans i 1481 blev der indført en passus i kongens håndfæstning, om at majestæten ikke længere kunne forbyde “nogen mænd, åndelige eller verdslige i noget rige at befæste eller bygge sine gårde, dem og riget til nytte og gavn”. Dette medførte at Bispen i Viborg påbegyndte arbejdet med at befæste godset i Spøttrup.
Der er ingen klare historiske kilder, som omtaler byggeriet af Spøttrup Borg. Det er derfor ikke muligt at sige præcist hvornår bygningsværket stod færdigt, men Spøttrup Borgs bygningsmæssige detaljer tyder på at borgen er færdigbygget senest i midten af 1520’erne. Spøttrup var ved sin opførelse en af rigets mest moderne fæstninger. Voldene og de dobbelte voldgrave blev anlagt i et forsøg på at holde kanoner på afstand af borgen.
Årsagen til opførelsen af Spøttrup, som befæstningsværk, var først og fremmest urolige tider, herunder florerende bondeoprør, ulmende uro omkring de religiøse spørgsmål og usikkerheden omkring kalmarunionen. Derudover var Spøttrup Borg et symbol på bispernes magt og administrationscentrum for tiende og skatter, som biskopperne opkrævede på egne og ofte også på kongens vegne. Spøttrup Borg blev også retsligt centrum i Vestsalling, da biskopperne fik birkeretten over Krejbjerg birk flyttet til borgen.
Borgens udformning
Sydfløjen blev bygget først. Den nederste etage var et stort, mørkt kornmagasin til opbevaring af biskoppernes tiendekorn, men over dette lå biskoppens beboelse, som, da borgen blev bygget, var en lys lejlighed med store vinduer. Efter sydfløjen opførtes henholdsvis øst- og nordfløjen. Østfløjen med den store sal, i dag kaldet bispesalen, og nordfløjen med kapellet. På loftet over alle tre fløje var der et veludbygget skytteloft, hvor soldaterne opholdt sig. Det havde været meningen at bygge en vestfløj, men af uvisse årsager skiftede man mening og nøjedes med et kraftigt porttårn forbundet med spærremur.
Udenom byggede man de dobbelte voldgrave og den ni meter høje vold med palisader og skansekurve.
Bispens pragtbolig i sydfløjen holdt ikke længe og allerede i forbindelse med kirkekampen op til reformationen blev de store vinduer i sydfløjens 2. sal erstattet med skydeskår, hvilket helt ændrede biskoppens fine rum.
Siden opførelsen i starten af 1500-tallet er der sket flere ændringer af borgens udformning efterhånden som tiderne skiftede og nye ejere kom til borgen. Heriblandt har Henrik Below (1540-1606) bidraget til store ændringer i forbindelse med sin overtagelse af Spøttrup i 1579. Below renoverer de to trappetårne i borggården, tilføjer en dansesal i sydfløjen og nedriver biskoppens skytteloft.
Kongeligt len
Med reformationen og de medfølgende religiøse og politiske uroligheder i form af Grevens fejde var medvirkende til, at den daværende katolske biskop i Viborg, Jørgen Friis (1495-1547), blev fængslet op Hald i Viborg. Samtidigt med fængslingen konfiskerede kongen kirkens gods og ejendom, heriblandt Spøttrup Borg.
Spøttrup Borg blev kongeligt len og administreres i de næste 43 år, dels som len under Hald, og dels som len i sin egen ret. Otte Krumpen (ca. 1480-1569) forlenedes med Hald, Spøttrup og Rødding Birk i 1544. Krumpen var en af rigets store adelsmænd og fire år efter udnævnelsen som lensmand på Hald og Spøttrup blev han udnævnt til rigets marsk, dvs. øverstkommanderende over landets militære styrker.
Otte Krumpen havde nær tilknytning til Spøttrup Borg i de sidste ti år af sin levetid, hvor han muligvis foretog en del ombygninger på borgen. Krumpens enke, Anne Lykke, søgte om tilladelse til at beholde Spøttrup efter mandens død. Frederik d. 2 tillod at hun kunne blive boende mod at betale 1000 daler til kronen, men skiftede senere mening og hun fik i stedet overdraget Øslev Kloster.
I de kommende ti år bliver borgen forlenet ud til flere forskellige adelige, men ingen af dem bliver tilknyttet borgen i længere perioder. I 1573 forlenedes Spøttrup til Bendix von Ahlefeldt, som forblev lensmand på borgen i 24 år. Ahlefeldt dør i Mecklenburg i 1576. Efter Ahlefeldts død overgår Spøttrup til sin første private ejer, Henrik Below.
Henrik Below overtager Spøttrup
Henrik Below (1540-1606) var født i Klincken i Mecklenburg i 1540. Han studerede 3 år på universitet i Rostock og gjorde efterfølgende militærtjeneste, han tog blandt andet del i den fransk-spanske krig. Efter års krigstjeneste blev kan diplomat og stiftede i den forbindelse kendskab med Danmark. Som 24 årig blev han udpeget som hofmarskal i Mecklenburg og blev derigennem sent på mission til det danske hof under Frederik d. 2. regeringstid.
Frederik 2. tilbød Below tjeneste hos sig og Below blev i 1575 en del af det danske hof og siden hofmarskal. Han fik af kongen et gods i Skåne, som ved et mageskifte i 1579 blev skiftet ud med Spøttrup.
Da Below overtog godset bestod Spøttrup af 74 bøndergårde og fire møller i Rødding og Krejbjerg Sogne, samt birkeret over området, samt landområder svarende til 600 tønder hartkorn.
Below foretog en del renoveringer og ændringer af borgen. Blandt andet blev de to trappetårne i borggården og dansesalen i sydfløjen renoveret og bispeborgens skytteloft blev revet ned.
I 1583 holdt Kong Frederik d. 2 bryllupsfest for Henrik Below og dennes hustru Lisbeth Skram (1563-1600) på Koldinghus og året efter var kongen også gudfar til parrets førstefødte barn, Frederik, som dog kun blev to år gammel. Below og Lisbeth fik fire levedygtige børn, herunder sønnen Claus og døtrene Marie (1586-1651) g Sofie (1590-1641).
Below dør i 1606 i en alder af 66 år og Spøttrup blev overtaget af Belows ældste søn, Claus Below (1588-1620), da denne var 21 år gammel. Claus dør imidlertid allerede i 1620, kun 35 år gammel. Claus’ enke Karen Lange, blev boende på Spøttrup indtil sin død i 1644, hvorefter Claus’ søn, Henrik Below den yngre, overtog gården. Han måtte sælge gården fire år senere.
Rosenkrantz-familien på Spøttrup
Below-familien afgang fra Spøttrup medfører nogle års rolighed og skiftede ejere, hvilket forværres af Karl-Gustav-krigene i anden halvdel af 1600-tallet. Fra 1665 til 1702 ejes Spøttrup af den tyske panthaver Joachim Kohlblatt og hans søn Paul. De var ikke synderligt interesserede i deres besiddelser i Salling og lod Spøttrup styre ved forpagtere.
I 1702 solgte Paul Kohlblatt Spøttrup til Axel Rosenkrantz (1660-1724). Rosenkrantz var blandt de danske adelsmænd, som ved freden i Roskilde havde mistet sine skånske besiddelser. Da Axel Rosenkrantz overtog borgen blev den beskrevet som “meget forfalden og ruineret”. Derfor Ved gik Rosenkrantz i gang med renovering, blandt andet blev der importeret store mængder bygningstømmer. I 1722 blev Spøttrup betegnet som “meget velbygt” af biskop Søren Lintrup.
Axel Rosenkrantz levede et stille liv på Spøttrup i sine 22 år på borgen. Det sammen gjorde hans søn, Morgens Rosenkrantz (1701-1778), som tog offentlig stilling som assessor i Højesteret og ellers passede Spøttrup. I 1776 sluttede Rosenkrantzernes tid på Spøttrup, da Morgens Rosenkrantz sætte Spøttrup til salg på auktion.
Studehandel og Nis Nissen
I 1784 overtager Peder Nissen (d. 1788) Spøttrup. Nissen så store muligheder i græsningsarealerne og flyttede sin studebedrift fra ringkøbningegnen til Salling. Peder Nissen dør imidlertid allerede i 1788 og hans enke, Bodil Hillerup, henter sønnen Nis Nissen (1771-1849) hjem fra latinskolen i Ribe. Bodil Hillerup (d. 1808) og sønnen Nis arbejdede sammen om driften af gården indtil 1803, hvor Nis Nissen selv overtog driften. Nis Nissen købte Spøttrup af moren for 61.500 rigsdaler og samme år giftede han sig med Karen Stabel fra Ullerup på Mors.
Ved morens død i 1808 måtte Nis Nissen udrede sine fire søskendes arvelod og samtidig krigen mod England det svært at drive landbrug. Ved hårdt arbejde lykkes det Nissen at få Spøttrup igennem krisen med en blomsterne forretning. I 1830’erne var Nis Nissen en af Jyllands rigeste mænd og hans påholdenhed var kendt og grænsede til det ekstreme. Historierne om hans nærighed nåede vidt omkring. Han blev kendt som Kongen af Salling eller bare Studekongen.
Nis Nissen fik ingen børn. Han var gift to gange. Hans første hustru døde i 1824 og året efter giftede han sig igen med den 33 år yngre Ane Dorothea Hagensen fra Mors. Hun fødte syv børn, men ingen af dem overlevede ud over to års alderen. De levede et stille liv på borgen uden den store selskabelighed.
Nis Nissen døde den 29. juli 1848. Hans hustru ønskede ikke at blive boede på borgen og Spøttrup blev derfor solgt på auktion. Efter fire forsøgt på at sælge Spøttrup på auktion lykkes det endeligt på femte auktion, at finde en køber. Spøttrup blev solgt til 105.800 rigsdaler sølv, hvilket var under 34.700 rigsdaler under den oprindelige vurderingspris.
Forfald og brand
Det var et konsortium bestående af flere driftige mænd som købte Spøttrup. De frasolgte det meste af bøndergodset, hvorefter møller Niels Breinholdt overtog resterne af Spøttrup. Breinholdt var ikke imponeret over borgen og lod flere af de gamle bygninger forfalde.
Breinholdt indrettede brændevinsbrænderi i borgens nordfløj og sprængte i den forbindelse de gamle tunge kælderhvælvinger bort med dynamit. Han fik den indre voldgrav kastet til og fjernede voldene på to sider. Breinholdt fik også afvandet Spøttrup Sø.
I 1875 sælger Breinholdt Spøttrup til sin forpagter Ludvig Henrik Thomas Balle. Baller købte Spøttrup dyrt for 250.000 kr. og havde af denne grund allerede fra start økonomiske vanskeligheder, som kun forværres af at avlsbygningerne brændte to gange i 1880’erne. Derudover var tiden løbet fra studedrift, som nu ikke længere var en god forretning, hvilket førte til en omlægning til mejeribrug.
Balle måtte opgive Spøttrup allerede i 1901, hvor gården gik på tvangsaktion og i 1903 overtog Christian Pedersen Toft gården for kun 175.000 kr.
Christian Pedersen Toft blev den sidste private ejer på Spøttrup. Toft var en dygtig landmand og interesserede sig for Spøttrups historie, men på trods af dette ønskede Toft at rive dele af borgen ned, da den var i stort forfald. Spøttrup Borg blev fredet i 1918, men Toft fik ikke midler til istandsættelse af staten. Dette førte til trusler om nedrivning af nordfløjen og siden en retssag mod staten som Toft tabte.
I 1919 bosætter Toft sig i København og lader gården passe af forpagtere. Fra 1926-1937 var det sønnen Peder Blichert-Toft, som forpagter gården. I denne periode begyndte turismen at tage fart og Blichert-Toft begyndte at fremvise borgen for interesse mod at de betalte en skilling, derudover solgte familien også postkort med borgen som motiv.
Den 3. marts 1937 brændte Spøttrups avlsbygninger for tredje gang på 50 år. Dette blev enden på landbrugsdriften af Spøttrup. Sædekorn og foder indebrændte sammen med 1000 dyr, som befandt sig i staldene.
Spøttrup Borgmuseum
Branden førte til at staten tilbød at købe Spøttrup Borg og tilhørende jord. Salgssummen lød på 380.500 kr. for gården og de 338 hektarer jord. Borgen og ni hektarer park skulle sættes i stand. Resten blev udstykket til 28 husmandsbrug.
Arbejdet med restaureringen af borgen foregik frem til 1941 under ledelse af kgl. Bygningsinspektør Mogens Clemmensen. Borgen blev delvis ført tilbage til oprindeligt udseende. Man valgte dog at bevarer Belows renæssanceombygninger, som for eksempel tårnene i borggården og dansesalen i sydfløjen. Desuden blev volde og voldgrave genetableret. Der blev anlagt en krydder- og lægeurtehave og rosenhave.
Borgmuseet blev indviet på Valdemarsdag den 15. juni 1941.
Kilder
Museum Salling. Spøttrupborg.dk. Borgens historie. Borgens historie – spoettrupborg. Sidst besøgt: 03.09.2025
Høvsgaard, Thomas. Spøttrup – en borg til hver en tid. Spøttrup Borgmuseum 2004.
Dansk center for Herregårdsforskning. Danskeherregårde.dk. Spøttrup Borg. Spøttrup. Sidst besøgt: 03t.09.2025
#herregård #middelalderborg #skarpenberg #museum salling #Spøttrup Borg