15. oktober 1906 åbnede Emil Andersen biografen “Kosmorama” i bødker Nissens ejendom på Tårnborgvej – en sidegade til Østertorv, der førte ned til engene, også kaldet Kosmoramagade. Efter et par år flyttede Kosmorama til Frederiksgade 10 og blev her rammen om mange Skibonitters “aftener i Paradis”. Kosmo lukkede i 1988.
Premiere i “Kosmoramagade”
Emil Andersen (1870 – 1955) var smedesøn fra Hammel – eller rettere hans far var smed på Frijsendal, hvor også Emil Andersen selv blev udlært smed. Han blev soldat – feltkonstabel og var en overgang i provisorietiden i 1889 gendarm. Desuden arbejdede han 10 år ved DSB’s værkstederne i Århus
Han var hyppig gæst i Kosmorama i Århus og fik “film på forstanden”. Han fik den ide, at han selv kunne fremvise film og købte et apparat, som han rejste lidt rundt med. Han kontaktede Ole Olsen, som i 1905 havde oprettet Nordisk Film, for at få fat i film. Ole Olsen spurgte, om han havde lov til at vise film. På den måde fandt han ud af, at det var nødvendigt med en bevilling fra politimesteren. Han sendte mange bevillingsansøgninger rundt til landets købstæder. Skive responderede positivt, og Emil Andersen fik bevilling til at vise levende billeder i Skive med løftet om, at han ville blive byens eneste biograf. Han skulle som modydelse svare en lille afgift til Fattigkassen.
Eneretten holdt dog ikke, i 1907 åbnede Skive Bio i Torvegade.
Programmet ved åbningen var 5 små film á 5-6 min. varighed med titler som : “Efter regn og torden kommer solskin”, “Præstens højsind” og lignende. Der var tale om stumfilm med musikledsagelse på klaver. I de første år beholdt Andersen sit faste job som gas – og elaflæser. Det med filmen var egentlig kun en hobby, men det kom til at gå anderledes.
Andersen drog også ud i oplandet og viste film. Han sørgede bl.a. for elektricitet i Durup forsamlingshus, så der kunne vises film her om lørdagen, og han var i Roslev med film om søndagen.
Kosmorama i Frederiksgade
Emil Andersen var primus motor i at få optaget fim på egnen, og dem viste han også i sin biograf. F. ex. lod han i 1907 optage “Den midtjyske Arbejderfest i Skive” og Dyrskuet i Skive. I 1908 var det Kongeparrets besøg og senere, ved byjubilæet 1926, var han initiativtager til en film om egnen. Da Emil Andersen fejrede 30 års jubilæum i 1936 præsenterede han filmene ved en række særforestillinger.
I 1914 flyttede Emil Andersen sin biograf til Frederiksgade 10 som nabo til Th. Brandts isenkramforretning.
Lydfilm
I 1931 kom lydfilmen til Skive. Den begivenhed fik fyldige omtaler i de lokale aviser. I Skive Venstreblad citerede man direktør Andersen: “Det, der sker her i dag betyder for Kosmorama en vending i filmens historie. Hvad der glæder mig mest ved forandringen er, at det lydfilmsanlæg, der her er installeret, er dansk arbejde med undtagelse af den lille fotocelle, der ikke kan laves herhjemme. Det er ikke tilstrækkeligt alene at have et godt materiale. Der skal også være et godt personale. Min datter, fru Pedersen, har hidtil betjent koncertapparatet, og Bang & Olufsens repræsentanter siger, at det apparat, jeg har, er et af de apparater, der er blevet bedst betjent. Også lydfilmsapparatet skal have en forstående og kyndig betjening, og denne vil også blive lagt i min datters hænder.«
Ildebrand
4 år efter at man havde installeret nyt udstyr opstod der brand i operatørrummet. Filmstrimlen sprang, satte sig fast, og på få sekunder var hele rummet et flammehav. Operatøren måtte springe ud i gården for at redde sig selv. Der var henved 75 tilskuere i salen. På lærredet kunne de se et genskin af flammerne. Knud Pedersen var til stede og fik tilskuerne gennem sidedørene ud af salen. Operatørrummet var heldigvis isoleret, så ilden ikke kunne brede sig. I løbet af syv-otte minutter kom brandvæsenet til stede, og det varede kun en halv snes minutter at få ilden slukket. Salen led ingen overlast.
Nyt Kosmorama i Frederiksgade
I 1939 blev den gamle Kosmoramabygning revet ned. Arkitekt H. Toft Hansen, Skive, tegnede et helt nyt hus. Bygherre var Den ny Borger- og Håndværkerforening. Resultatet blev det som direktøren selv kaldte for Jyllands mest moderne biograf.
Først og fremmest var der et fuldt moderne toneanlæg fra Bang & Olufsen i Struer, rost til skyerne og nævnt som det bedste i Skandinavien. Salen blev udvidet til 382 pladser. Fra foyeren førte en tunnelagtig gang ind i selve salen, som man stod midt i, når man skulle finde sin plads, hvadenten den var foran eller bagved. Stolene var brede og behagelige og der var rigelig plads til selv den mest langbenede. Der var en kraftige stigning i gulvet og stolene stod forskudt, så udsynet var ikke generet, selv om den foransiddende havde “manke som en grønkålsstok” som det hed i Skive Venstreblad.
Emil Andersen var medlem af bestyrelsen i Den ny Borger-og Håndværkerforening i flere år og blev 21. april 1945 udnævnt til æresmedlem.
Kosmorama havde nu sammen med 9 mindre og 3 andre større lejemål til huse i Frederiksgade 10. I 1977 blev ejendommen solgt til isenkræmmer Jens Saustrup, der selv havde forretning i ejendommen.
Ny direktør
Emil Andersen døde 25. oktober 1955. Datteren Lilli Pedersen havde hjulpet faderen med ledsagelse af klaverspil til filmene fra 1910, da hun endnu var en stor pige. Hun tog sig også af billetsalget. Ved faderens død i 1955 overtog hun ledelsen i samarbejde med sønnen Knud E. Pedersen.
Knud Pedersen var udlært elektriker hos Harald Espersen, og i 1941 bestod han justitsministeriets prøve for filmoperatører med ug minus i gennemsnit. Det var hårdt at være operatør om aftenen, når man som han havde været på arbejde som elektriker på fuld tid. Det kunne give en arbejdsdag fra 7 morgen og omtrent til midnat.
Da Kosmorama-Andersen døde i 1955 (85 år gammel) blev bevillingen ledig, og det var ikke en selvfølge, at dattersønnen Knud Pedersen tog over, selvom han i realiteten havde ledet Kosmo i de seneste år af morfaderens liv. Bevillingen blev opslået ledig, og der kom 14 ansøgere. Det endte dog med at Knud Pedersen fik bevillingen i juni 1956 med borgmester Wolhardt Madsen og byrådets støtte.
I ministeriets begrundelse hed det, at det havde tillid til, at K.Pedersen “fortsat ville drive biografteatret med forståelse af, at en biograf ikke blot er en forretning, men at der også er kunstneriske hensyn at tage.”
Svære tider for biograferne fra 60’erne
I 60’erne blev konkurrencen fra TV mere og mere mærkbar, og som modtræk indførte biograferne widescreen og cinemascope, store lærreder, det sidste et buet lærred 2 1/2 gange større end det gængse.
Men trods nye systemer var det svært at hamle op med konkurrencen fra TV. Det blev bla. mærkbart da TV samlede ind til fordel for Ungarnshjælpen, men ellers kom det gradvist og det betød at færre voksne gik i biografen.
I 1971 åbnede Knud Pedersen Elektroniklageret i kælderen til Kosmorama. Da Kosmorama lukkede, blev aktiviteterne flyttet til lokaler på Væselvej, og fra 1985 havde Elektroniklageret til huse i Østergade. Sønnen Erik Pedersen kom ind i firmaet i 1979. Han købte det i 1989 og drev det frem til 2013 som en del af den landsdækkende kæde Telekæden.
Lukning af Kosmo 1988
For Kosmorama lakkede det mod enden i slutningen af 70’erne. Isenkræmmerforretningen blev solgt videre til Hans Kolding efter Jens Saustrups død. Efter købet opsagde Hans Kolding lejemålet for såvel biografteatret som Knud Pedersens privatbolig ovenover Kosmo. Det skulle gælde fra 1. december 1984. Samtidig krævede den nye ejer en lejeforhøjelse fra 59.000 kr. årligt til 150.000.
Knud Pedersen protesterede, og det kom til en retssag, som K.P. vandt. Ved salget til Saugstrup var dennes forretning splittet op i to dele, een på hver side af Kosmoramas hovedindgang. Det var denne indgang, Hans Kolding gerne vil have fjernet, så de to isenkramforretninger kunne bygges sammen. Efter flere forhandlinger indgik de to parter forlig. Knud Pedersen indvilgede i at forlade bygningen, og alt udstyr blev sat til salg.
Kosmo fik endnu tre år som interessentselskab, inden biograflokalerne blev opslugt af Koldings forretning.
Fire unge mennesker, der havde været knyttet til Kosmos personale, rejste kapital, så de kunne overtage biografudstyret, og de sluttede en treårig kontrakt med Kolding om lejemålet.
Man behøvede ikke eksamen og biografbevilling længere. Nu kunne enhver slå sig ned som filmudbyder. De fire var manufakturlærling Allan Kamp Nielsen, bogbinder og operatør Heinrich Nielsen, bogbinderlærling Jan Kristensen og kontorelev Tom Friis Hansen. De passede deres almindelige jobs ved siden af driften af Kosmo, så det var krævende og det viste sig ikke at være en guldrandet forretning. I 1988 var det endegyldigt slut.
Isenkræmmerforretningen blev til Imerco, der lukkede i 2008 i forbindelse med økonomiske problemer.
Biograf-fremtid i Skive
I næsten 20 år var den gamle konkurrent i Torvegade ene på markedet i Skive, men rundt om i nabobyerne åbnedes store biografcentre med tidssvarende sale og teknisk udstyr. I 2006 blev det Skives tur med åbningen af Cinema3 i KulturCenterLimfjord.
Kilder :
- Aarbogen 1950 Skive By og Borgere i fortid og fremtid “Man skal tage det gode med sig og la’ det onde ligge” si’r Kosmorama-Andersen
- Skive bogen 2003 : 97 år med film i Skive af H. Frank Jensen
- Skive Folkeblad 25. oktober 1955