Skivehallerne – KCL – Cinema 3-4 – KCS

Næsten 20 års arbejde for en sportshal gav først i 1968 et resultat. Siden er Skive-hallerne vokset og blevet til KulturCenter Limfjord – sidst KulturCenter Skive KCS –  med haller, motionscenter, badeland og biografer.

Ønske om hal siden 1949

Allerede i 1949 efter samlingen af Skive Idrætsklub (SIK) og Arbejdernes Idrætsforening (AI) i Skive Idræts Forbund (SIF) var der ønsker om en sportshal i byen. Hallen skulle bruges til store arrangementer, idrætsstævner og opvisninger samt til møder og kongressen, som ikke tidligere havde kunnet afholdes i Skive. Og så skulle hallens økonomi være så god, at idærtsforeningerne og andre foreninger havde råd til at bruge den.

SIF startede med 3-dages byfest og senere kom Salling Gymnastik- forening og Salling og Fjends Herreders Ungdomsforeninger med. Der blev lavet sommerfester og samlet ind hvert år. Det samlede overskud på sommerfesterne fra 1950 til 1958 blev på 48.091 kr. plus indvundne renter – og samtidig var prisen for en hal flerdoblet. Det var tydeligt, at man ikke kunne feste sig til en hal.

Ny start 1960

I 1960 var Peder Jepsen, redaktør af Skive Ventreblad,  formand for Skive Idrætsforbund – SIK.  Under hans formandstid lykkedes det SIK at indsamle 75.000 ved fester og tombolaer og et haludvalg fik startet halplanlægningen. Planen omfattede en 2000 m2 stor hal der kunne bruges til træning og udstillinger. I 1961 kom  byrådet på banen og bevilligede 100.000 til en fond for halbyggeri. Man skønnede, at der blev brug for et 4 gange så stort beløb.

I forbindelse med Peder Jepsens død gik arbejdet i stå.

Overhalet af naboerne og for 3. gang ny start

I 1963 gik den nye formand for Skive Erhvervsråd Poul Hjalmar Sørensen (Schades Papirfabrik) ind i sagen. Samtidig gav Børnehjælpsdagens bestyrelse løfte om, at fremtidige overskud skulle gå til et friluftsbad.

Ikke mindst ansporende for endelig at få noget gjort ved planerne var det faktum, at man i sommeren 1963 kunne indvie et friluftsbad i Nr. Søby, og at Salling Gymnastikforening i eftersommeren 1963 kunne præsentere en plan om en hal i Salling!

17.oktober 1963 indkaldte SIK og Skive Erhvervsråd til møde og der blev aftalt at danne et aktieselskab, som skulle stå for drift og anlæg og have almennyttige og kulturelle formål. Den nødvendige private kapital måtte være 500.000 kr. Byrådet gav tilsagn om at give dobbelt op på startkapitalen og endvidere stille  en 17 ha grund ved Sdr. Boulevard / Skyttevej  til rådighed rente og afdragsfrit.

Haludvalget gik nu igang med at indsamle penge  i form af private bidrag, overskud fra Børnehjælpsdage og en Skive-uge, beløb indsamlet fra foreninger og aktietegning. SIK lovede at stille med 251 frivillige, der ville give byggehjælp. Resultatet blev fulgt på “barometre” på torvet i Skive og Egeris. I marts 1965 gennemførtes en husstandsindsamling og så nåede beløbet endelig op på 570.000 kr.

Stiftende generalforsamling Skive Idrætshal og Friluftsbad

18. maj 1965 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Aktieselskabet Skive-Hallen. Skive Idrætshal og Friluftsbad. Aktierne var fordelt på A-aktier til de private aktionærer, der valgte 4 bestyrelsesmedlemmer og B-aktier til kommunen der udpegede 3 bestyrelsesmedlemmer. Poul Hjalmar Sørensen blev valgt til formand og manufakturhandler Bjarne Nielsen blev adm. direktør uden løn.

Endnu engang måtte Skive lide den tort at se sig overhalet af naboerne. 20 november 1966 kunne Salling-hallen  – den første på egnen – indvies i Roslev.

Først 29.august 1967 kunne man se resultat af anstrengelserne, da åbnede friluftsbadet med et 50 m. bassin og svømmeklubben kunne samme år afholde de jyske ungdomsmesterskaber i svømning og danske mesterskaber 50 m fri svømning og bjærgning.

Så blev der taget fat på hallen – der blev til hal A –  tegnet af arkitekt Erling Vind, som pga økonomien blev mindre end der var stillet i udsigt med mindstemål for en håndboldbane, 5 badmintonbaner og bad fælles med friluftsbadet.  16. juni 1968 blev hele anlægget indviet men allerede på indvielsestidspunktet for småt. Det blev hurtigt et problem for idrætsforeningerne at træning måtte aflyses pga. hallens brug til udstillinger, koncerter eller andre idrætsgrenes arrangementer.

Det var hurtigt et problem, at svømmebadet kun kunne bruges i sommerhalvåret. Det blev løst fra 1971 med en bobleoverdækning, der blev fjernet om sommeren, så svømmebadet igen var et friluftsbad. Systemet fungerede – dog ikke uden omkostninger og besværligheder – indtil Skive Badeland åbnede i 1990.

Hal B 1981

I 1979 vedtog et stort flertal i byrådet at sætte et ny hal på Skive Kommunes budget for 1980. Det var ikke uden diskussioner, da man i 1980 vedtog et projekt til 15 mio. kr.

20. september 1981 kunne hallen med stor foyer, cafeteria 1500 tilskuerpladserne og baner til boldspil eller gymnastik indvies. Ugen efter fandt det første musikarrangement med bysbarnet Preben Kristensen og Linje 3 sted. Hallernes nye direktør Gunnar Simonsen udnævnte anlægget til “Nordvestjyllands største koncerthal”.

Skive Badeland 1990

I forbindelse med at svømmebadet stod overfor omfattende renoveringer i 1987, kom bestyrelsen frem med planer om  at lave et “tropisk badeland” til mellem 6 og 10 mio. kroner, som skulle finansieres ved kreditforeningslån. Ved den endelige behandling i byrådet oktober 1989 var prisen steget til 24 mio. Der var stor begejstring og villighed til at dække evt. større underskud på trods af betænkeligheder ved evt. underskud.

12. august 1990 åbnede Skive Badeland med middelhavsklima og  58 m vandrutschebane, 50 m svømmebassin, bassin med legedyr, bølgebassin, terapibassin, børne-og babybassin, Spa-pool, sauna, sol-og motionscenter samt familiebistro.

Gæsterne strømmede til badelandet, men badelandets og hallernes driftsudgifter var store, og byrådet måtte i 1991 give ekstraordinært tilskud på 1,5 mio kr. En fejlslagen investering i Skive Idrætshøjskole og svigtende besøg i motionscenter og til arrangementer nødvendiggjorde en fordobling af kommunens tilskud til 6 mio kr. I 1993 overtog byrådet hallernes gæld på et tidspunkt, hvor aktieselskabet havde tabt egenkapitalen.

Skive Badeland blev med et besøgstal på 224.000 gæster årligt den største attraktion i Viborg og Ringkøbing amter foran Hjerl Hede og Jesperhus Blomsterpark på Mors.

Flere udvidelser i 90’erne

I løbet af 1990’erne blev Skive-Hallerne udvidet flere gange, så hallernes selskabs- og mødelokaler kunne rumme flere store og små selskaber, møder, kurser eller konferencer på samme tid.

I 2000 blev Laugsstuen som fra 1933 indtil begyndelsen af 1990’erne havde haft lokale i “Den ny Borger- og Håndværkerforening” i Frederiksgade 8 flyttet til Skivehallerne. Laugsstuens udsmykning og møblement var et eksempel på godt lokalt håndværk, udført af mesterforeningerne selv. Laugsstuen havde ligget i depot siden Salling Bank overtog lokalerne i Frederiksgade 8. Som led i en udvidelse af mødelokalerne gav Skive-hallerne plads til at Laugsstuen kunne genopføres der og benyttes af mesterforeningerne til møder eller i forbindelse med andre arrangementer i hallerne.

Kulturcenterplaner i 00’erne

I 00’erne spirede tanker om at udbygge området til et kulturcenter, som kunne rumme ikke bare sportshaller, motionsfaciliteter og messecenter men også f.ex. museer, musikskole, pigegarde. Et forsøg på at lave kulturcenter ved Resenlund var netop kuldsejlet. Ideen vakte stor debat og modstand, og ingen af kulturinstitutionerne ønskede at flytte ud til Skive-hallerne. I samme periode var der diskussioner om hvor en moderne Skive biograf skulle ligge. Den tilbageværende midtby-biograf var ved at være umoderne.

Som led i realisering af kulturcenter planerne skiftede Skive-hallerne A/S navn til Kulturcenter Limfjord A/S.

I 2003 blev ”Atlantis Motion” opført. Der var tale om en 800 kvadratmeter stor integreret tilbygning med fitnesscenter, spinningrum og 2 aerobicsale. Det nye motionscenter blev finansieret af Spar Vest Fonden.

Kulturcenterplanerne blev nu omformuleret til at indeholde en moderne biograf.

Cinema3 2006

12. oktober 2006 åbnede en 4.800 kvadratmeter stor tilbygning med 3 biografsale og herudover koncertsal med plads til 1200, restaurant, café, kiosk, billetsalg og nye lokaler til administrationen.

Konkurs og uro 2009

Men i 2009 gik det galt for det kulturcenter, der gennem årene havde været grundfæstet i først et, siden flere aktieselskaber. De gik konkurs.

Det fik ejerne af bygningerne, Skive Kommune og Spar Vest Fonden, til at stifte en erhvervsdrivende fond – Den Erhvervsdrivende Fond KulturCenter Limfjord – der ikke blot skulle rejse kulturcentret efter faldet men også sikre den fremtidige drift.

I 2011 måtte bestyrelsen afskedige og politianmelde den forrige direktør. Han blev senere dømt – sammen med den ene af de to forpagtere – i en straffesag ved Retten i Viborg.

Nyere årstal

2013 Renovering af Skive Badeland med ny spændende vandrutshebane, varmtvandsbassin, nyt børnbassin med bla et piratskib, nyt større spabad og nyt vandbehandlingsanlæg.

2017 Skive Forenede Håndboldklubber havde længe ønsket flere haltimer. Der blev bygget hal C med kontor og klublokaler for SfH.

2019 Nye moderne komfortable biografstole.

2020 Navneforandring til KulturCenter Skive. KCS  forpagter af Skive Theater – aftalen løber til udgangen af 2025.

2021 åbnede en ny sal med plads til 60 gæster beregnet på  Artcinema.

 

Kilder

Forfatter velling