Idrætshøjskole – Europæisk Folkehøjskole – Skive Sportscollege

Højskoler og Sportscollege ved Skive Hallerne, siden børnehuset “Hedemarken”.

Den korte historie om 3 forsøg:

Idrætshøjskole

I 1990 åbnede Skive Badeland. Kort efter åbningen blev det offentliggjort, at Skive-Hallerne skulle være bygherre og udlejer af en ny idrætshøjskole ved siden af hallerne.

Skive Idrætshøjskole, som blev startet af en gruppe tidligere lærere fra Oure Idrætshøjskole, kostede 8 millioner kroner at opføre. Byggeriet blev finansieret gennem lån. Idrætshøjskolen modtog ikke nok tilmeldinger, blandt andet fordi den ikke nåede at blive medtaget i højskolernes fælleskatalog. Derfor besluttede bestyrelsen at lukke skolen, inden den nåede at åbne.

Den Europæiske Folkehøjskole

I januar 1993 blev bygningerne overtaget af en nystiftet højskole, Den Europæiske Folkehøjskole. Skolen startede med kurser for offentligt ansatte fra Østeuropa i foråret 1993. Men da skolen udbød sit første lange kursus i efteråret, oplevede den samme skæbne som Idrætshøjskolen og lukkede i 1994.

Skive Sports College

Fra 1994 til 1996 blev bygningerne brugt af den selvejende institution Skive Sports College, som lejede bygningerne for et år ad gangen.

I 2012 gik Skive Handelsskole, nu Skive College,  i samarbejde med lokale sportsklubber om at oprette et nyt tilbud for unge med et særligt talent og passion for idræt, hvor de kan passe både skole og sport under navnet Skive Sports College.

Konsekvenser for Skive-Hallerne

Skive-Hallerne stod tilbage med bygningerne og renteudgifter på 100.000 kroner om måneden. Den fejlslagne investering i Skive Idrætshøjskole, sammen med faldende besøg i motionscentret og underskud på hallernes egne arrangementer, fik Skive-Hallernes underskud til at stige. Dette krævede en fordobling af det kommunale tilskud fra 3 millioner kroner i 1990 til 6 millioner kroner i 1991.

I 1993 overtog byrådet hallernes gæld, da aktieselskabet bag hallerne havde tabt egenkapitalen. I 1996 overtog Skive Kommune den tidligere idrætshøjskole, som blev omdannet til Børnehuset ”Hedemarken”.

Kilder 

Forfatter velling