Starten i 1973
Bikuben kom til Skive i 1973 efter at have fusioneret med J.A.K. banken, der havde haft filial i Fredensgade 27 siden 1968.
Landsforeningen J.A.K. (Jord – Arbejde – Kapital) blev startet i 1931 med det formål at oplyse om et pengesystem uden renter og økonomisk spekulation, samt opbygge praktiske funktioner til fremme af dette mål. Det resulterede i oprettelsen af JAK-Banken i 1958, som praktiserede rentefrit pengesystem indtil 1973, hvor den blev fusioneret med Sparekassen Bikuben.
Sparekassen Bikuben var en selvstændig institution i mange år og en ren Københavnsk sparekasse, men blev landsdækkende ved fusioner med mindre pengeinstitutter.

Flytning til Nørregade 17
I 1976 blev pladsforholdene i Fredensgade for trange og Bikuben købte garver Thomsens ejendom på Nørregade 17 for 670.000. Der havde indtil bankens overtagelse været forretning for Jens Borum Poulsen igennem 28 år.
Ejendommen blev ombygget og restaureret indvendigt for 1,2 mio. kroner, mens den karakteristiske facade blev bibeholdt. Bikuben kunne under stor virak med reception og Skive-garde flytte ind d. 23. oktober 1973.
Ejendommen på Fredensgade 27 blev solgt til Snedker- og Tømrerforbunder i Skive.
I 1989 blev banken omdannet til aktieselskab.
Først GiroBank, så RealDanmark, sidst købt af Danske Bank koncernen.
I 1995 fusionerede Bikuben med GiroBank og dannede derved BG bank. BG bank indgik siden i et samarbejde med Realkredit Danmark og i 1998 fusionerede BG bank og Realkredit Danmark. Fra 2000 under holdingselskabet RealDanmark som i oktober 2000 blev købt af Danske bank. Fra 2001 var RealDanmark helt integreret i Danske Bank koncernen.
Danske Bank sammenlagde i 2017 sin Skiveafdeling med Viborg afdelingen.
#J.A.K.