Skive Industriforening – Vestjysk Industriforening

I 1871 oprettedes Vestjydsk Industriforening dækkende byerne Ribe, Varde, Ringkøbing, Lemvig, Holstebro og Skive.

Skive  Industriforening, stiftet 1871, var fra begyndelsen en lokalafdeling af Vestjydsk Industriforening.

Skive Industriforening

22. maj 1871 blev der oprettet en lokalafdeling af “Vestjydsk Industriforening” i byen med købmand Otto Jørgensen som formand. Formålet var at ophjælpe industrien, fremme afsætningen og yde den unge håndværker en teknisk dannelse. Efter det første halve år havde foreningen 108 medlemmer.

Calundann indvalgtes i Industriforeningens bestyrelse i 1872, og fra 1873 til sin død i 1905 var han formand for Industriforeningen.

Formålet var bla.  at drive aften- og søndagsskoler for håndværk i byen. Det blev en fortsættelse af den opgave som Skive Borger- og Håndværkerforening var startet på i 1868. Skolen var på dette tidspunkt en søndagsskole for lærlinge.

De første år var undervisningen 6 ugentlige undervisningstimer, der var plads til 10 lærlinge/konfirmerede drenge. Der bliver undervist i matematik, tegning og håndarbejde. Med tiden blev det til en egentlig teknisk skole og behovet for egnede lokaler var påtrængende.

Midlerne til drift af skolen kom bla. fra varelotteriet. Foreningen løste også sociale opgaver som at oprette et legat for værdige trængende håndværkere og deres enker.

Historisk baggrund

Som resultat af oplysningstiden rejstes i  slutningen af 1700-tallet en bevægelse for at komme “den uvidende håndværkerstand” til hjælp. Der blev oprettet tegneklasser på Kunstakademiet og 1798 stiftedes et selskab til unge håndværkeres dannelse,  efterfulgt i 1800 af de Massmannske søndagsskoler, hvor unge håndværkere gratis kunne få undervisning i regning, dansk, skrivning og tegning.

I 1838 dannedes Industriforeningen i København, som var en  interesseforening for industrielle virksomheder – ikke en arbejdsgiverforening. Foreningen optog enhver, der havde interesse for håndværk og industri, uden hensyn til hans livsstilling. Foreningen skulle “virke til Industriens Fremme i den danske Stat”.

Foreningen lagde ikke skjul på, at den så laugsvæsenet som en overflødig hindring for håndværkernes udfoldelse.

I Juni-grundlovens § 88  lød det således: »Alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skulle hæves ved lov«, som konsekvens heraf kom næringsfrihedsloven 1857.

De nye håndværkerforeninger (og flere som kom de følgende år), der var opstået rundt om i landet, sigtede mod at få ændret loven og i et eller andet omfang at opretholde laugsbestemmelserne.

Det lykkedes som bekendt ikke og i 1862 trådte næringsfrihedsloven fuldt i kraft.

Indenrigsministeriet udsendte et cirkulære, der præciserede, at det nu gjaldt om at danne frie foreninger, hvor kræfterne kunne forenes for håndværkets og håndværkernes dygtiggørelse. Det var opgaver som at anlægge  industriskoler, afholde udstillinger, uddele rejseunderstøttelser, grundlægge  kreditanstalter, oprette stiftelser for syge og gamle, uddele begravelseshjælp mm.

Fra Industriforeningen i København lød det, at håndværk og industri måtte ikke isolere sig men skulle arbejde sammen med enhver, der kunne og ville fremme deres interesser.

Vestjydsk Industriforening

I de dannede håndværkerforeninger, som af og til var håndværker- og sangforeninger, andre steder – som i Skive – håndværker- og borgerforeninger havde man optagelseskrav. Enkelte steder – som i Nykøbing Mors –  havde man dannet håndværker- og industriforeninger.

Opgaverne, som blev anført i cirkulæret, krævede økonomiske midler. Til det brug fik foreningerne bevillinger til Industri- eller Varelotterier.  Gevinsterne var industrielt fremstillede produkter eller varer.

For at lave et vestjysk lotteri gik købstæderne Ribe, Varde, Ringkøbing, Lemvig, Holstebro og Skive i 1871 sammen og det blev starten på Vestjysk Industriforening. Skive var fra begyndelsen en lokalafdeling af denne. Overskuddet skulle gå til Vestjydsk Industriforenings Understøttelsesfond for værdigt trængende.

Senere i 1873 blev der dannet et stort varelotteri – Jyllands Varelotteri, som dækkede næsten hele Jylland.

Foreningen stod for at arrangere Industriudstillinger i de pågældende byer.

Teknisk skole

Formand for Industriforeningen købmand Calundann  fungerede som forstander for Teknisk Skole  til sin død i 1905. Under Calundanns ledelse blev undervisningen mere omfattende og elevtallet voksede. I 1890 var der 88 elever, og undervisningstiden var udvidet til 25 timer om ugen.

1888 søgte man kommunen om at få bevilliget en grund til skolebyggeri.

I 1890 blev grundstenen bliver lagt til en ny håndværkerskole på Nordbanevej 6. Byrådet stillede grunden til rådighed for Skive Industriforening. Elevtallet var oppe på 82 elever og det ugentlige timetal på 25 timer (vel at mærke oveni en 48 timers arbejdsuge). Skolen blev udvidet flere gange frem til 1932. Til sidst var der 23 undervisningslokaler.

Efter Calundanns død oprettede Skive Industriforening ”Cancelliråd Calundanns mindelegat, stiftet 1906”.
Legatet skulle uddeles til en flink og flittig elev på Teknisk Skole, og det skulle udbetales den dag, modtageren blev svend.

Foreningen blev til Skive Håndværker- og Industriforening

På en ekstraordinær generalforsamling  i Industriforeningen d. 17. marts 1965, besluttede man, at Skives Tekniske Skole skulle overgå til en selvejende institution. Industriforeningens formue – der væsentligst bestod af skole-ejendommen på Nordbanevej – blev overdraget til den selvejende institution Skive Tekniske Skole.

Ved samme lejlighed skiftede Industriforeningen navn til Skive Håndværker- og Industriforening.  I de første år havde foreningen 5 repræsentanter i Teknisk Skoles bestyrelse. Fra 1978 blev det reduceret til 2 repræsentanter.

#håndværkerforening #Industriforeninge