Skive Tekniske Skole kan sporer sine rødder tilbage til 1868 hvor Borger- og Håndværkerforeningen oprettede søndagsskole for lærlinge og håndgerningsskole for små drenge under konfirmationsalderen.
Årene på Nordbanevej 6
Skolen regner dog traditionelt sin historie fra 1871, hvor der blev oprettet en lokalafdeling af “Vestjydsk Industriforening” i byen, hvis formål var at drive aften- og søndagsskoler for håndværk i byen, under formanden købmand Otto Jørgensen.
I begyndelsen benyttede man sig af borgerskolens lokaler, men ønsket var at få egen bygning. Den 7. juli 1891 indviede man bygningen på Nordbanevej, tegnet af arkitekt v jernbanerne Edvard Jensen, Nyborg (fra 1904 bosiddende Silkeborg. Tilsynsførende ved opførelsen af Skive Banegård, arkitekt for Silkeborg Tekniske Skole 1889).
Man udvidede i det små flere gange med inddragelser af lærerboliger ol., men det slog ikke til. I 1932 udvidede man med en fløj mod sydvest. Udvidelsen var tegnet af arkitekt Erik V. Lind, der også var medlem af bestyrelsen. Man fik nu 14 klasseværelser mod tidligere 8.
Der undervistes i dansk, regning, geometri, tegning og standardskrift. Der var fagundervisning for rørlæggere, blikkenslagere, formere, urmagere, elektrikere, automekanikere, murere, tømrere, snedkere, bødkere, tapetserere, børstetræsborere, malere, typografer, frisører, gartnere. Endvidere ude i byen praktisk værkstedsundervisning for bagere og slagtere.
Under besættelsens sidste år var det nødvendigt at leje sig ind forskellige steder i byen, da den tyske besættelsesmagt havde beslaglagt bygningen.
Efter krigen blev skolen hurtig for lille og igen i 1949/50 blev opført en ny fløj på bygningen, nu kom antallet af lokaler op på 23.
I årene 1952-59 gav man plads til, at det nyoprettede Skive Seminarium kunne være i bygningen.
Ny lærlingelov, centralisering og skolehjem
Lærlingeloven af 1956 betød ubetinget undervisningspligt for lærlinge. Loven var statsskuddet til det nuværende vekseluddannelsessystem – teori/praksis, hvor erhvervsuddannelserne blev integrerede i den samlede uddannelsespolitik og lagt ind under undervisningsministeriets ressortområde i 1961.
På Skive Tekniske Skole overgik man nu til fuld dagskole og centraliseringen holdt sit indtog – først jernfagene. De følgende år blev snedker- og tømrerfagene også centraliserede og kunne blive i Skive. Andre fagretninger som f. eks elektriker-, maler- og murerfaget blev centraliseret ved andre tekniske skoler. Senere i 1964 fulgte også centralisering for typografer, bagere, slagtere og frisører. Kun frisørfaget blev i byen.
Andre små fag blev ændret til landsfag og her blev der mulighed for at få lærlinge fra maskinsnedker- og tapetsererfagene, det krævede dog et skifte til at have kostelever. I første omgang blev Skive Folkeblads lokaler indrettet til skolehjem og undervisningen af maskinsnedkere og tapetserer samt flere små faggrupper kom midlertidigt til at finde sted i den gamle børstefabriks lokaler i Østergade 4A.
Ny organisering, nybyggeri i Egeris og nye opgaver
Skolen havde siden 1871 været drevet af Skive Industriforening. Ved overgang til fuld dagskole med tilhørende skolehjem og med centralisering af undervisningen besluttede foreningen på en ekstraordinær generalforsamling 17. marts 1965, at skolen skulle overgå til en selvejende institution. Industriforeningens formue – der væsentligst bestod af ejendommen på Nordbanevej – blev overdraget til den selvejende institution Skive Tekniske Skole.
I 1966-68 byggedes en ny skole og et nyt skolehjem tegnet af arkitektfirmaet Tage Hansen & Axel Ritto. Grunden beliggende var på 70.000 m2, skolen var projekteret til 6500 m2 og skolehjemmet til 3500 m2.
Efter åbningen af den nye skole blev lærlinge fra Skive og omegn undervist indenfor tømrer-, snedker-, maskinsnedker- og frisørfaget og nogen tid endnu også metalfagene : smede- og maskinarbejder- samt automekanikerfaget. Endvidere tapetserer-, autosadelmager-, kurvemager-, sejlmager-, skomager- og forgylderfaget samt og rejsetøj- og portefølgemagerfaget.
Kort efter skolens ibrugtagning blev frisørfaget, smede- og maskinarbejderfaget samt automekanikerfaget centraliseret og kun metalforskolen fik lov til at blive i Skive.
De gode forhold på den nye skole gav plads til nye uddannelser som industrisnedkere og skolen tilbød også en række efteruddannelser, f.eks. en kursusrække i værktøjsmageruddannelsen, som var tilpasset behovet i industrien i Skive og omegn.
I 1976 indgik skolen lejemål på Frisenborgvej (havde tidligere huset fabrikken Eta-Tau) med henblik på at starte den nye Erhvervsfaglige Grunduddannelse (EFG), der var tænkt som en afløser for mesterlæren. I Skive var der plads til 120 elever – men som ved mange andre tekniske skoler var søgningen lille og der startede kun 70 elever. De fleste valgte mesterlæreuddannelsen, hvor der var løn under hele uddannelsen. Samtidig gav manglen på praktikpladser efter basisåret problemer, selv med efter tilføjelsen af mulighed for skolepraktik.
Reformer af erhvervsuddannelserne
EFG blev aldrig den helt store succes og ved reformen i 1991 med indførelsen af EUD, skete der en sammenføring af de to spor og erhvervsuddannelserne bestod herefter af grundforløb på skole og hovedforløb med vekslende praktik og skole
Fra 2001 blev der lagt større vægt på individualiseret undervisning med indførelse af kontaktlærerordning, uddannelsesplan og individuelle forløb. Erhvervsuddannelserne blev tildelt en afgørende rolle i realiseringen af målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang skulle gennemføre en ungdomsuddannelse.
I 2014 vedtog Folketinget en reform af erhvervsuddannelserne med det mål, at mindst 25 % i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at mindst 60 % skal fuldføre uddannelsen.
Som mange andre erhvervsuddannelser led man i Skive under svigtende elevtal.
Fusion til Skive College
I 2017 fusionerede Skive Tekniske Skole og Skive Handelsskole og blev til Skive College. Skolen er i dag beliggende på flere adresser. Erhvervsuddannelserne holder til på Kongsvingervej, mens de gymnasiale uddannelser har til huse på Arvikavej. På H. C. Ørsteds Vej finder man skolens praktikcenter.
Nogle af de uddannelser, der ikke længere eksisterer, er blandt andet kurvemagerfaget og skomagerfaget, mens tømrerfaget stadig er en af de store uddannelser på skolen.
Skive har været landsskole for flere uddannelser, og i dag er Skive College den eneste skole i Danmark, der uddanner forsyningsoperatører, møbelpolstrere, autosadelmagere og gardindekoratører. Skolen er desuden førende på væktøjsmageruddannelsen, hvor over 90 procent af alle lærlinge i Danmark bliver uddannet i Skive. Mange elever fra hele Danmark bor på erhvervskollegiet.
Som noget af det nyeste (2021) har skolen oprettet en branchetilpasset elektrikeruddannelse med fokus på grøn energi.
I 2021 festligholdt Skive College 150 års fødselsdagen bla. med udgivelse af en video med skolen historie.
Forstander / Direktører
Overlærer Becker 1890-1918
Kommunelærer N. Mortensen 1919-1936
Arkitekt Tage Hansen 1936-1965
Jørgen Lauritsen 1965-1993
Ingeniør Hans Simonsen1993-2005
Ann K. Østergaard 2005- 2015
Lene Dall (konstitueret)
Desiré Christoffersen 2016-2017
Ophørt
Kilder
- Gamle traditioner og ny teknologi Skive tekniske Skole gennem 125 år, Pan tryk Skive 1996
- Skive tekniske skole 100 år, Skive Folkeblads Bogtryk 1971
- Skive folkeblad 27/5-1936, 27/4-1965, 15/12-2005, 20/10-2021
- a-1969-werner-rasmussen.pdf (uddannelseshistorie.dk)