Peter Kjærgaard var socialdemokratisk borgmester i Skive kommune i perioden 1967-81. Som borgmester regerede han således på begge sider af kommunesammenlægningen. Ved sammenlægningen i 1970 voksede Skive Kommune med Estvad-Rønbjerg, Hindborg-Hem-Dølby, samt den nordlige del af Fjends.
Baggrund
Peter Kjærgaard blev født i 1908 i Nautrup, hvor han voksede op i en husmandsfamilie. Interessen lå ikke i at drive husmandsstedet videre så Peter Kjærgaard blev udlært på mejeriet Danelykke i Hem, hvorefter han som 18-årig i 1926 fik en stilling på Skive Andelsmejeri. Her blev han politisk engageret i arbejderbevægelsen og var formand for mejeriarbejderne i Skive 1933-36.
Derfra gik det ind i Socialdemokratiet i Skive, hvor han blev medlem af bestyrelsen i 1937. Året efter blev han kasserer i medlemsforeningen, en post han skulle besidde i 40 år, selv efter at han blev borgmester.
Kjærgaards indgang til politik var præget af meget af det nødvendige rugbrødsarbejde. Han var medlem af ligningskommissionen fra 1943 og skatterådsformand fra 1949, fra 1955 – 1979 var han amtsskatterådsformand. Peter Kjærgaard blev først medlem af byrådet i 1958.
Politik og borgmester
I Skive Byråd fortsatte Kjærgaard sit udadtil forholdsvist ubemærkede arbejde med poster i ejendomsskatte- og skoleudvalg. Da Skives borgmester Woldhardt Madsen trak sig tilbage som borgmester i 1967, kom det derfor som en overraskelse af Kjærgaard blev valgt fremfor de tre fremtrædende “kronprinser” i partiet.
Peter Kjærgaard blev af mange regnet som en overgangs borgmester, men Kjærgård kom til at sidde på posten helt frem til 1981, og fik ved valget flere personlige stemmer end nogen før ham, dog godt hjulpet på vej af kommunesammenlægningen i 1970.
Peter Kjærgaard beskriver selv sin embedsperiode som en af de mest udviklende i Skives historie. Kjærsgaard fremhæveder nybygning af rensningsanlæg, skoleudbygninger og en stor ny hal.
Af stor betydning var ligeledes den store udvidelse af kommunegrænserne, der fungerede frem til 2006. Der var en lang række spørgsmål, der skulle tages stilling til, når de forskellige administrationer skulle lægges sammen, samt hvor præcist grænsen skulle gå. Særligt den østlige del af Nordfjends var et vanskeligt område. Kjærgaard forhandlede sig kyndigt igennem og fortsatte også efter sammenlægningen som borgmester uden problemer.
I 1981 valgte Peter Kjærgaard selv at trække sig grundet alder og helbred, og var derfor efter 14 års virke på posten alt andet end en overgangsborgmester.
Sideløbende og efter borgmesterposten varetog Kjærgaard en række forskellige tillidshverv. Kjærgaard var amtsrådmedlem 1970-74 og folketingskandidat (mere af praktiske årsager end fordi der var håb om at blive valgt). Kjærgaard var desuden formand for seminariet og for gigtplejehjemmet i Resen.
Personligt
Kjærgaard blev betegnet som en besindig mand, i hvert fald til man forsøgte at løbe om hjørner med ham. Kjærgaard talte det lokale sallingbomål selv efter at være kommet ind til byen, noget som ellers var atypisk.
I 1929 blev Kjærgaard gift med Dagmar og de fik sammen syv børn.
Kilder
- Skive Folkeblad 9/6-1983, 21/6-1988
- Mortensen Niels, Skive kommunes historie bind III, Skive Museums Forlag 2003, s. 1939-40+379-382+407-411