I det nordøstlige Salling, ca. 6 km nordøst for Roslev, ligger den 83 ha store Brokholm Sø. Området har været beboet siden oldtiden. Ved skovrejsning i 1998, blev der fundet mange spor efter oldtidsbebyggelser – stolpehuller og hustomter. På borgbanken ved søens udløb i Hinnerup Å blev der udgravet en vandmølle fra middelalderen. Siden slutningen af 1700-tallet har søen været genstand for forsøg på afvanding. Først omkring årtusindskiftet blev søen genoprettet og ligger nu sammen med Havbjerg skov som en naturperle i det nordøstlige Salling. (Foto: Brokholm sø set fra vest fra indkørslen til gården Breumfod på Fur Landevej).
Den tidlige afvanding – Justitsråd Lange til Eskjær og Gl. Skivehus
Justitsråd Chr. Lange købte i 1781 godset Eskjær. Chr. Lange kom fra Fyn, hvor han havde været forpagter på Holckenhavn ved Nyborg, da han købte Eskjær for 49.100 Rigsdaler. Lange drev Eskjær fra 1781 til 1797 efter moderne landbrugsmetoder. Han omlagde driften af godsets eget hartkorn totalt. Han dyrkede tobak og hør og anlagde humlehave. Han plantede skov, afvandede og drænede og anlagde teglværk og kalkovn. Han lod opføre en stor vindmølle i Eskjær Skov til erstatning for små vandmøller.
Han tog også fat på reformer af bøndergodset og pressede på med udskiftning, udflytning, inddigning og mergling. I den forbindelse lagde han sig ud med både sine egne bønder, og nabogodsejere, selvejere, møllere og købmænd, som han kom i utallige processer og retssager med. Hans eftermæle som bondeplager var ikke ufortjent.
I 1780-erne påbegyndte han udtørring af den store Brokholm sø, der hørte under godset og afvanding af engene omkring den. Han havde forudfor købt og nedlagt Aasted vandmølle i Aasted sogn. Han uddybede blandt andet Hinnerup Å, for at forbedre afløbet fra søen og engene. Formålet var at skaffe mere græsningsjord og bedre enge til høslæt og ikke en egentlig tørlægning med efterfølgende dræning og kultivering. Projektet gav Justitsråd Lange omkring 100 læs hø mere om året.
Lange var i øvrigt også en periode ejer af Gl. Skivehus – fra 1791 til ca. 1805. Her gjorde han også reformer, idet han flyttede ladegården ud på den vestlige side af byen til det, der kom til at hedde Ny Skivehus på Skivehus mark.
Afvandingsprojekter
Indtil 1870 var Brokholm Sø en stor, lavvandet sø med mange fisk som blandt andet ål og gedder. De lave arealer ned mod søen blev oversvømmet om vinteren, men gav græsning og hø om sommeren.
I 1870’erne gik man for alvor i gang med at afvande og udtørre Brokholm Sø. Søen blev meget mindre, der var blot en lille rest på 3‑4 hektar af den oprindelige sø tilbage efter anstrengelserne. Selv om enge og moser stadig var oversvømmede om vinteren og fugtige om sommeren, så var søen så lille og udtørret om sommeren, at alle fiskene forsvandt.
I begyndelsen af 1900-tallet hørte Brokholm Sø for en stor del til gården Store Brokholm, der sammen med de øvrige lodsejere ønskede øget udtørring af søen gennem Hinnerup Å. Hedeselskabet udarbejdede et projekt som landvæsenskommissionen godkendte i 1908. Projektet var afsluttet i 1912. Omkostningerne ved vandstandsreguleringen var 11363 kr., (sv. til ca. 874.000 kr. i 2025-værdi), hvorved der blev indvundet 222 ha. Store dele af de våde enge blev til frugtbare marker. Nu forsvandt det store andetræk fra Limfjorden og dermed ophørte andejagten. På samme tid blev det lille stykke hede ved gården Store Brokholm plantet til med nåleskov.
Under 1. og 2. verdenskrig var der ekstra indtægter i form af intensiv tørvegravning på den gamle søbund og ved søens bredder.
Grundforbedrings- og landvindingslovene.
Grundforbedringsloven af 1. marts 1933 kom som et resultat af Kanslergadeforliget og skulle være med til at øge beskæftigelsen landet over.
Efter afvandingen af Brokholm sø før 1. verdenskrig kom der umiddelbart store afgrøder, men det viste sig snart, at den gamle søbund satte sig, og arealerne blev igen så vandlidende, at det trods uddybning af åen kneb med at høste på dem. Hedeselskabet kom igen på banen og udarbejdede i slutningen af 30’erne et projekt til at afvanding af søbunden med pumper, bortskaffelse af vandtilførsel via landkanaler rundt om søen og sikring af det tørlagte område med diger. Projektet ville kunne opnå statsstøtte via grundforbedringsloven. Man havde indregnet af søbunden ville sætte sig yderligere men regnede med en vandstandssænkning på 1,20 meter for at opnå fuldstændig tørlægning. Projektet var budgetteret til 50.000 kr.
Projektet blev dog ikke i første omgang sat i gang, fordi 2. verdenskrig kom på tværs. Der var masser af tørv på bunden af søen, og tørvegravning gav en god indtægt. Der var ellers åbnet for yderligere økonomisk støtte med landindvindingsloven af november 1940.
I 1950-51 blev projektet gennemført med forskellige ændringer til en pris af 230.000 kr ( sv.t. 5,2 mio. kr. i 2025-værdi). Nu blev den sidste rest af søen kunstigt afvandet ved brug af elektriske pumper og cirka 160-170 tønder land blev omdannet til marker.
Afvanding, naturgenopretning eller vindmøller?
Op gennem 1980’erne blev det mindre økonomisk fordelagtigt at dyrke de afvandede lavbundsjorder, fordi der efter en årrække igen skete betydelige sætninger i jordbunden. En opmåling i 1980 tydede på, at den udtørrede søbund nogle steder havde sat sig med 1,4 meter i forhold til søbredden. Udgifterne til drift af de afvandede jorder var stadig stigende. Det ville være nødvendigt at gendræne hele området, hvis der fortsat skulle dyrkes landbrugsafgrøder.
Samtidig var der i Europa voksende fødevareoverskud af korn, smør og mælkepulver, og presset på økonomien voksede fordi subsidierne til landmændene i EF eksploderede. De store afsætningsproblemer førte til, at der i Danmark blev udarbejdet en en marginaljordsredegørelse, der bl.a. foreslog en ændret anvendelse af landbrugets dårligste jordtyper. I 1987 lod Skov- og Naturstyrelsen 36 pilotprojekter undersøge med henblik på retablering som naturområder, her var Brokholm-afvandingen med.
Marginaljordsredegørelsen viste at retablering af søen udgjorde en oplagt mulighed for at øge biodiversiteten, nedsætte udløbet af næringsstoffer til Limfjorden og genskabe de oprindelige landskabsværdier i området.
Samtidig var der planer om 20 store vindmøller i området. Brokholm Sø lå i to kommuner: Sundsøre og Sallingsund. Kommunerne havde i fællesskab udarbejdet en lokalplan, hvorefter der umiddelbart vest for området skulle placeres en vindmøllepark med 20 store møller. Mølleplanerne vakte modstand både blandt lokalbefolkningen og i landvindingslauget. Dette sammen med de vanskelige dyrkningsforhold førte til, at møllelauget – med den største lodsejer, Brokholm Søgårds ejer Kristen Henriksen i spidsen – i 1992 henvendte sig til Feldborg Skovdistrikt ved skovrider Jens Christian Briand Petersen med forslag om at omdanne området til et naturområde. Statsskovrideren i Feldborg Skovdistrikt tog handsken op, for Brokholm var jo netop blandt de 36 mulige pilotprojekter.
Hedeselskabet kom igen på banen og udarbejdede en rapport, der skulle belyse de naturmæssige og miljømæssige fordele. Resultatet blev en rapport, der viste at Østsallings største sø kunne genskabes med markante positive effekter på landskab, flora og fauna, og samtidig ville det kunne nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor fra landbrugsjorderne til Limfjorden markant.
Der var bare et stort MEN ved projektet. Skov- og Naturstyrelsen var ikke indstillet på at bevillige penge til et naturprojekt klods op af en vindmøllepark. Sundsøre Kommune med borgmester Flemming Eskildsen i spidsen gik stærkt ind for naturgenopretningen og ophævede deres del af lokalplanen. I Sallingsund kommune var man villige til at flytte dele af vindmølleparken længere væk, men 4 møller ville stadig være tæt op ad projektområdet.
Der var allerede truffet aftale med investorer om at gå ind i vindmølleprojektet, og fundamenterne til de første møller var blevet støbt. Det fik Naturforvaltningsudvalget, der sad på pengekassen i Miljøministeriet, til at droppe projektet. Hvis der skulle stå vindmøller i området, ville man hellere anvende midlerne på andre projekter. Der blev forsøgt med en klage til Naturklagenævnet , som ikke gav klageren medhold. Varsling af en fredningssag fik heller ikke åbnet pengekassen, så sagen var kørt fast.
Sagen kørt fast
Nu kom godsejeren fra Eskjær, Birger Schütte med et forslag om at supplere det eksisterende naturgenopretningsprojekt med at inddrage et landbrugsområde øst for søen som nyt skovrejsningsområde. På den måde ville naturgenopretningen blive en langt større og mere sammentømret helhed: Sø, engarealer omkring søen, skov, mose og omgivende landbrugsland. Såvel flora som fauna og andre miljømæssige aspekter ville blive tilgodeset tillige med landskabsmæssige og rekreative hensyn.
Med det reviderede projektforslag i hånden – som var støttet af Sundsøre kommune og Viborg amt – blev der holdt møder med Sallingsund Kommune og investorerne for vindmølleparken. Først var der store økonomiske krav fra investorerne for at opgive vindmøllerne, men efter flere forhandlinger kom der skred i tingene. Sallingsund Kommune indvilligede i at hele vindmølleområdet kunne flyttes et pænt stykke væk, og i et forlig fik vindmøllelauget en erstatning på knap 1,4 mill. kr., mod at Feldborg Statsskovdistrikt skulle fjerne de allerede etablerede to møllefundamenter uden udgift for ejerne.
Grønt lys for genetablering af Brokholm Sø og Havbjerg Skov
Så kom der tilsagn om bevillinger fra Skov-og Naturstyrelsen.
I de følgende år blev der arbejdet på projektet, hvor resultatet efter forhandlinger med lodsejerne, kommunen og de grønne organisationer blev, at søen fik et areal på 83 ha med en max. kote på 5,00 over DDN (gennemsnitlig daglig vandstand i havet) ved sommertid, hvoraf 16 ha blev beregnet til at være dybere end 1,5 m.
Skovrejsningsprojektet Havbjerg Skov udgjorde det tredje ben i det store naturgenopretningsprojekt: Brokholm Sø – eng/mose – skov. Indvielsen af skovprojektet kunne finde sted allerede november 1998 med deltagelse af 300 mennesker heriblandt borgmester Flemming Eskildsen, Sundsøre Kommune. Ved samme lejlighed blev den nye skov døbt Havbjerg Skov – efter ejendommen Havbjerg, som lå der, hvor der nu er p-plads og bålplads.
Tilladelsen til søprojeket kom fra amtet i 1999 og i august måned gik Salling Maskinstation i gang med det tekniske projekt. Få måneder senere var der vand i søen, og fuglene væltede ind. Pris for hele herligheden: 30 mio. kr. (49 mio. kr. i 2025-værdi).
Det gamle pumpehus blev bevaret og ombygget til udsigtstårn med en karnap monteret som udsigtsplatform. Der blev etableret tre fugleøer hvoraf de 2 ligger ud for pumpehuset. På den tidligere »Brokholm Søgaard« blev der indrettet Naturskole. I stuehuset blev der lavet klasseværelse i stueetagen og primitiv overnatning på 1. sal – i laden blev der indrettet en mindre udstilling om den historiske landskabsudvikling i området. I okt. 2003 blev naturskolen indviet af miljøminister Hans Chr. Schmidt og de følgende næsten 20 år drev Naturstyrelsen naturskolen, hvor der var ansat naturvejleder.
Faciliteterne er senere blevet udvidet. De gamle driftsbygninger blev nedrevet og erstattet af en moderne skolebygning pænt udført i træ.
I dag fremstår Brokholm Sø som en lavvandet sø omgivet af enge. Øst for søen ligger Havbjerg Skov og Gåsemose. Søen har afløb til Limdfjorden via Hinnerup Å. Fiskebestanden i søen omfatter skalle, karusse, trepigget hundestejle og gedde. Der er også odderbestand ved søen. Der er observeret mere end 120 forskellige fuglearter ved søen. Ynglefuglene tæller bl.a. knopsvane, grågås og gråand og også nilgås har ynglet ved søen. I træktiden ses flere forskellige andefugle som skeand, pibeand, gråand og troldand vejen forbi i træktiden.
I 2021 overtog Skive Kommune selv Naturcenter Brokholm fra Naturstyrelsen, som havde besluttet ikke længere at levere naturformidling. Kommunen lejer bygninger og den omkringliggende grund af Naturstyrelsen. Skive Kommunes skoler og daginstitutioner har været flittige brugere af det kommunale tilbud om naturformidling, hvor der var indtil 2024 var ansat en naturvejleder 30 timer ugentligt.
Fra 2024 blev naturvejledningen sparet væk, men faciliteterne kan fortsat benyttes af skoler og daginstitutioner.
Kilder:
- Kjeld Hansen, Det tabte Land. https://www.dettabteland.dk/midtjylland/brokholm.pdf
- Skive Folkeblad 7. september 1938
- Et statsskovbrug under forvandling. Skovrider på Feldborg 1983-2006 Jens Christian Briand Petersen, Skovhistorisk Selskab 2017
- Olsen, Søren; Hansen, Kjeld: Brokholm Sø i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 2. marts 2026 fra https://trap.lex.dk/Brokholm_S%C3%B8
- Skivebogen 1923, Jeppe Aakjær: Herren til Eskjær og Gl. Skivehus.
- Jul i Skive 1947, Hvem var lensmændene på Gl. Skivehus
- Større Danske Landbrug 6. bind, Randers og Viborg amter 1934
#Afvanding #Grundforbedring #Naturgenopretning #Hedeselskabet