Flemming Eskildsen er tidligere borgmester i Sundsøre kommune 1990-2006 og borgmester i Skive 2007-2013.
Eskildsen blev født på Djursland, og tilbragte sin barndom både der, på Mors og i Himmerland. Den første længere tilknytning til Skiveegnen kom da han lå ved Skive kasserne under sin værnepligt.
Eskildsen blev uddannet som lærer ved Nørre Nissum Seminarium 1966-71. Efter uddannelsen var Eskildsen lærer ved skoler nær Langå og Harlev.
I 1979 flyttede Eskildsen til Fur, hvor han var blevet tilbudt et arbejde som skoleinspektør og lærer ved Fur Skole.
Politiker i Sundsøre kommune
Eskildsen havde egentlig ikke nogen planer om at gå ind i politik, men blev kontaktet af Arne Jensen som var formand for skolebestyrelsen, og opfordret til at stille op til valget af kommunalbestyrelse, for at styrke Furs position. I 1985 blev Eskildsen en del af kommunalbestyrelsen for Sundsøre Kommune under Upolitisk liste.
Efter tre år meldte Eskildsen sig ind i Venstre, blev spidskandidat i 1989, og valgt til borgmester i Sundsøre kommune i 1990.
Som borgmester i Sundsøre arbejde Eskildsen i høj grad for omfordeling kommunerne i mellem. Han var i en årrække formand for “det Skæve Danmark”, sammenslutning af borgmestre fra 103 mindre kommuner som arbejde for at udkantskommunerne fik politiske fordele. Foreningen lukkede i forbindelse med strukturreformen 2006/7. Også efter Strukturreformen har Eskildsen været fortaler for at man ikke overser udkants Danmark.
Borgmester i Skive kommune
Efter strukturreformen og Sundsøre kommunens ophør, havde Eskildsen egentligt tænkt sig at trække sig fra politik, men efter opfordring fra Venstres gruppe fortsatte han, og endte med at blive borgmester for Skive storkommune 2007-2013, hvor efter at han gik på pension fra politik og overlod styret til Peder Kirkegaard.
Som person
Eskildsen er meget kendt for sin kærlighed for musik. Morgensangen på Fur Skole blev til Højskole sang til møderne i kommunerne. Han kan en lang række sange, og valgte i følge hans kolleger ofte de lidt mere obskure af slagsen. På samme måde tager Eskildsen ofte sin guitar med sig så han er klar til noget musik.
Frivillige foreninger er ikke blot noget Eskildsen talte for politisk, men har selv deltaget i en række af slagsen. Her kan nævnes Kassehuset i Glyngøre hvor han indtil 2022 arbejde for at arrangerer underholdning i byen.
Eskildsen er gift med Anne, og har to sønner.
Kilder
- Borgmester Flemming Eskildsen (furnyt.dk)
- Skive Folkeblad 11/9-2008, 13/12-2013, 13/9-2018, 3/11-2022