Små private selskaber havde stået for elforsyningen på egnen fra 1892. Salling, Fjends og Ginding Herreders Højspændingsanlæg (SFGHH) blev stiftet i 1916. I 2000 fusioneredes med Skive Elværk til SE Energi og efter yderligere fusion i 2002 blev det til Energi Midt, som samledes med andre jyske elselskaber i 2020 til NORLYS.
De første små elværker på Skiveegnen
Formentlig var en fest i Borger- og Håndværkerforeningen i Skive i 1892 premiere på elektrisk belyste lokaler. Men der gik nogle år, inden elforsyning i bred forstand var etableret.
De første små elværker producerede strøm på samme vis som Edisons systemer i form af 110/220 V jævnstrøm. Det blev lavet med energi fra dampmaskiner eller gas/dieselmotorer. Værkerne kunne pga. spændingstabet i ledningsnettet kun forsyne kunder inden for en mindre radius af 5 km, og der kom massevis af disse små værker i hele landet også i Salling bla. til brug i mejerier.
Mejeribestyrer Esper Andersen og hans tidl. mejerist Siliam Bjerre installerede elektricitet på Jebjerg Andelsmejeri. Deres fælles firma lavede efterfølgende elinstallationer over hele landet, bla. på mejerier. Andre virksomheder ønskede også el til at drive maskiner og fik egne elektricitetsværker, det gjaldt f.eks. Skive Jernstøberi og Maskinfabrik, S. Nielsen og Søns Farveri og Uldspinderi, Skive Andelsmejeri og Skive Andelsslagteri. Slagteriet havde egen dampmaskine, eget gasværk og eget elektricitetsværk, der også leverede strøm til naboerne i Brårupgade.
Ny Skivehus Elektricitetsværk og elektrificeringen af Salling og Fjends
Per Odgård anlagde i 1904 et elektricitetsværk ved sin gård Ny Skivehus som en kombination af en vindmølle og en gasmotor. Odgård var også i gang inde i Købstaden. Sammen med manufakturhandlerne Gregers Hansen og Jørgen Suurballe blev der lavet et værk i haven bag Gregers Hansens ejendom på Adelgade 7. Begge værker var i gang i 1905. Ude i oplandet var fabrikanter i Sparkjær, Højslev og Glyngøre på samme tid i gang med at etablere lokale elektricitetsværker, som forsynede deres virksomheder, men også gav forsyning til småbyerne. I de følgende år fulgte værker over hele Salling, men de fleste blev nu etableret på andelsbasis.
Skive Elektricitetsværk
De 2 private værker i Skive forsynede kun noget af byen. Byrådet var ved at undersøge muligheden for at etablere et kommunalt Elektricitetsværk. Man havde erfaring fra etablering af gasværket, det var blevet en god indtægtskilde, og sådan kunne det også gå med et elværk. 1905 ansøgte de private værker kommunen om tilladelse til at føre el-ledninger over Adelgade til butikkerne på den anden side. Det blev afslået, for kommunen ville fastholde muligheden for selv at få indtægten fra el til byen. Kort tid efter blev der afholdt informationsmøde for borgerne. Interessen var stor, og i 1906 kunne Skive Elektricitetsværk med bygninger ved siden af gasværket i Brårupgade tænde for “det hvide lys”.
I 1912 overtog Skive Elektricitetsværk Gregershus Elektricitetsværk, og i 1913 var det de 119 forbrugere fra Ny Skivehus El-værk som overgik til kommunens værk. Begge værker blev nedlagt, og Elværket på Brårupgade udvidede med tilbygning og nye maskiner. I 1920 blev gadebelysningen elektrisk i stedet for de gamle gaslamper, der havde været i drift siden 1896.
Stiftelse af højspændingsværket SFGHH
De små jævnstrømsværker havde deres begrænsninger både kapacitetsmæssigt, men også i forhold til hvor langt strømmen kunne transporteres. Udenfor byerne var der stigende ønske om at blive forsynet med el og få mere stabil kraft end det, en gårdmølle kunne levere.
I 1915 mødtes 28 sognekommuner på Hotel Phønix i Skive til et orienterende møde ledet af sognrådsformand Søren Primdahl med foredrag ved ingeniør Eriksen Århus. Der blev nedsat et udvalg, som havde til opgave at tegne andelshavere og forberede dannelsen af andelsselskab.
11. august 1916 blev der holdt stiftende generalforsamling i Salling Fjends Ginding Herreders Højspændingsanlæg (siden kendt som SFGHH). Den igangværende 1. verdenskrig gav vanskeligheder med at skaffe materialer men også brændsel, og flere steder afsøgte man mulighederne for at basere sig på andre energikilder. Til en begyndelse fik SFGHH strøm fra Skive Elværk, men i 1920 blev Gudenåcentralen – som fik strøm fra vandkraftværket Tangeværket – en realitet.
Gudenåværket
En undersøgelseskommision havde allerede i 1909 set på mulighederne for at opstemme Gudenåen og lave et vandkraftanlæg, men det var opgivet dengang, fordi man ikke troede, man kunne afsætte al den producerede strøm. Forholdene efter 1. verdenskrig gav anledning til genoplivning af projektet og lovgivningen om Gudenåcentralen – også kaldet Tangeværket – gled igennem Rigsdagen på en måned.
Andelsselskabet Gudenåcentralen, som bestod af Århus, Skive, Skanderborg og Ebeltoft samt flere el-værker omkring Århus, stod for opførelsen af værket med opstemning af Gudenåen ved Ans og dannelse af den kunstige Tange sø.
Siliam Bjerre og hans folk rejste de store el-master til 50 kV ledningen hen tværs over landet til Gudenåcentralens “endestation” på Brårupvej, hvor strømmen blev omformet til 10kV. I december 1920 kom der strøm i ledningerne fra Gudenåcentralens turbiner. På den anden side af Brårupvej blev SFGHH’s administrationsbygning med værksted, lager, kontorer og lejligheder til ansatte opført
Udbygning af SFGHH
Højspændingsnettet blev langsomt udbygget. Ved starten i 1920 var der 80 tilsluttede stationer, 10 år efter kunne transformator nr. 100 tilsluttes. Fur blev koblet på med et søkabel i 1927 og ved 20 års jubilæet var der 137 stationer tilsluttet.
Bortset fra søkablet til Fur var alle ledninger luftledninger på høje master, og landskabet var præget af højspændings- og elmaster. De første mange år var masterne gravet 2 m. ned i jorden ved håndkraft af SFGHH egne folk. De små jævnstrømsværker rundt om i SFGHH’s forsyningsområde blev langsomt nedlagt, de var måske stabilt leveringsdygtige men var dyre i drift. Som de sidste blev Glyngøre nedlagt i 1961 og Durup i 1962.
Skive Elværk
Forbruget af el i Skive elværks forsyningsområde voksede. Gudenåcentralen havde brug for reservekapacitet, så forbruget kunne dækkes, hvis der var problemer med vandværkets produktion. Skives beliggenhed som endestation for Gudenåcentralen gjorde det velegnet som produktionssted for reservekapacitet. Det betød udbygning af Skive elværk med ny stor dieselmotor, dynamo og en nyopført hal mod nordvest i 1924. Igen i 1931 og 34 blev der udvidet med tilbygning mod syd til dels en større batteri kapacitet og dels en større dieselmotor.
I 1948 begyndte Skive at omlægge fra jævnstrøm til vekselstrøm, hvilket for forbrugerne kunne kræve ændringer i deres apparatur f. eks. radio og støvsugere. Det skete med tilskud på 100 kr. fra elværket etapevist. Det blev afsluttet i værkets forsyningsområde i 1956, samtidig blev elnettet fornyet.
Den generelle vækst i 60’erne medførte stor stigning i el-forbruget, samtidig kom der flere og flere strømforbrugende installationer i hjemmene. Det helt elektriske køkken blev almindeligt i 60’erne, i bryggerset stod vaskemaskinen og i stuen fjernsynet. I løbet af 1960 steg elforbruget i Skive med 18 procent. Gasværket i Skive blev lukket 1975, og der var nu stort set kun elkomfurer i køkkenerne.
Fusion til SE Energi – Energi Midt – Eniig – NORLYS
SFGHH voksede ud af rammerne ved den første administrationsbygning på Brårupvej i halvfjerdserne, og man overtog derfor nabogrunden, hvor Gammelgårds Teglværk havde ligget. I november 1981 kunne man flytte ind i en ny administrationsbygning. 80’erne var også årene hvor el-masterne blev erstattet af nedgravede kabler.
I 2000 fusionerede Skive Elværk efter lange overvejelser for og imod med SFGHH under navnet SE energi. Kort efter begyndte man forhandlinger med de to midt-jyske selskaber Midtjysk Elforsyning i Silkeborg og En-Con i Brædstrup, som man fusionerede med i 2002 under navnet EnergiMidt. Direktion og administration blev flyttet til Silkeborg
EnergiMidt har siden 2005 arbejdet på at etablere et fiberbredbåndsnet i sit forsyningsområde.
I 2013 fusionerede EnergiMidt med ELRO (elforsyningsselskab fra Randersegnen) stadig under navnet EnergiMidt. I 2016 fusionerede selskabet så med Himmerlands Elforsyning (HEF) til Eniig. I 2019 godkendtes fusion mellem Eniig og SE. Den 1. april 2020 fuldendtes fusionen med, at alle kunder blev flyttet til det nye fælles selskab NORLYS.
SFGHH formænd:
Gdr. Søren Primdahl 1916 – 1937
Gdr. P. Chr. Søndergaard 1937-1938
Gdr. J. Møller Lidegaard 1938 – 1956
Gdr. Sigurd Fruergaard 1956 – 1979
Gdr. Johannes Nielsen 1979 –
Gdr. Jens Justesen
Bygningerne:
SFGHH’s adminstrationsbygning fra 1922 på Brårupvej, der var blevet for lille i halvfjerdserne, blev revet ned. Administrationsbygningen og den store tidligere Gammelgårds Teglværksgrund blev i 2020 købt af byggefirmaet Knudsgård med henblik på at bygge boliger i Energiparken.
Den gamle Elværksbygning på Brårupgade 18 blev efter fusionen i 2002 solgt til Danish Crown men med tilbagekøbsret. Som en del af handlen blev gasværksbygningen ved siden af revet ned for at skaffe parkeringspladser. Danish Crown renoverede bygningen og benyttede den indtil 2009 til datterselskabet for øko-kød, Friland Food. Skive Kommune brugte sin tilbagekøbsret i 2008, og fra 2010 fik Skive Museum administrationsbygning og afdeling for arkæologi på adressen.
I 2017 blev Museum Sallings administration og magasin flyttet til den gamle skole i Rønbjerg. Et byråd besluttede sig for at sælge bygningen, men et nyt byråd satte salget i bero og lejede ud til Business Skive som flyttede Skiveegnens Erhvervs-og Turistcenter til bygningen i 2018.
Efterfølgende er Elværket blevet Skives innovations- og iværksættermiljø med kontorfællesskab og andre faciliteter for virksomheder, iværksættere, uddannelser og studerende.
I fremtiden vil de gamle industriområder, som omfatter den gamle slagterigrund og elværksgrunden på begge sider af Brårupvej som en del af byudviklingsplanen BigBlue Skive blive til Elværkskvarteret, et nyt boligområde, der også rummer ny bypark, velkomstplads og nye stiforbindelser, der forbinder området med resten af byen.
Kilder:
- Elforsyningen SFGHH 75 år i elektricitetens tjeneste, ved Rasmus Viuff 1991
- Elforsyning på Skiveegnen 1892 – 2016, v. Niels Mortensen, Jens Utoft og Anna Brandborg. Limfjordsforlaget 2010
- Skive Folkeblad: 104 år med elektricitet i Skive 21.8.2010
- Skive Kommune https://skive.dk/news/stabe-hr-og-kommunikation/elvaerkskvarteret-paa-vej/
#Elforsyning #Elværk #Højspænding #SFGHH #Elværkskvarteret