Gyro, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik

Gyro, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik var et stort jernstøberi i Skive beliggende på Østerbro.

Oprindeligt grundlagt som Skive ny Jernstøberi for at adskille det fra Skive Jernstøberi på Frederiksgade. I 1919 skiftede man navn til Skive Jernstøberi og Maskinfabrik, og blev siden kendt under navnet ”GYRO” efter deres skelsættende ”gyro-kværn”.

 

Den første tid

Skive Jernstøberi blev grundlagt af de to brødre Anders og Jens Christian Johansen. De to brødre havde oprindeligt haft et træskoværksted i deres hjemby Ytterup lidt nord for Roslev, hvor de fremstillede træsko på maskine. Da brødrene ofte havde problemer med at skaffe de ting, de havde brug for til maskinerne, startede de et lille metalstøberi i byen.

Der blev hurtigt pladsmangel og brødrene købte en grund på Skive Holme i 1880 – et opfyldt engområde mellem Skive Å og Skive Banegård, der senere ville blive kendt som Østerbro. Flytningen skete på foranledning af træhandler Jesper Christensen, Skive, der skød penge i virksomheden.

I 1882 blev der yderligere bygget forhus og lager. Tidligere møller på Skive MølleChristian Nielsen, investerede overskuddet fra salget af møllen i Jernstøberiet og indtrådte samtidig i den daglige ledelse som forretningsfører.

Allerede i 1890 var der 40 mand ansat, og virksomheden var dermed Skives største industrivirksomhed. Virksomheden leverede produkter til bla. landbrug og mejerier.

Som virksomheden voksede blev der ønske om yderligere tilførsel af kapital. I 1897 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab med en aktiekapital på 100.000 kr – halvdelen af aktiekapitalen stod 10 lokale investorer for.  Christian Nielsen og Jens Christian Johansen beholdt den anden halvdel af aktiekapitalen. Anders Johansen var død i 1891 og senere i udvidelsesåret 1897 trådte stifteren Jens Chr. Johansen ud af ledelsen. Som teknisk direktør ansattes i stedet C. C. Hansen og under dennes ledelse udvidedes produktionen i alsidighed og omfang.

Efter Christian Nielsens død i 1909 blev virksomheden solgt et par gange, i 1919 til Silliam Bjerre.

Han havde en stor interesse for elektricitet of udvidede driften med el-installation. Dette resulterede blandt andet i elektrisk installation til Tange værket og derved fast strøm i Skive.

Gyro-kværnen. Villemoes kunstgødningsspreder og WYTA-anhængeren

I 1924 skete den store omvæltning for virksomheden, hvor man opfandt og patenterede Gyro-kværnen. Kværnen som havde mange fordele (stabil opsætning, selvregulerende tilførsel af korn samt en opbygning, der begrænsede mængden af korn, der blev malet til støv) endte med at blive, hvad der reddede virksomheden. 1920’erne var ellers præget af rod i regnskabet samt Skive Banks konkurs.

I 1927 vandt Skive Jernstøberi eneretten til produktion af Villemoes kunstgødningsspreder, en moderne gødningsspreder som fordelte gødningen effektivt, og derfor var ganske eftertragtet for  landbruget i ind- og udland.

Virksomheden fik nye ejere i 1929, da brødrene Erling og Torben Foss overtog den. Efter i en lang årrække at have givet underskud, viste regnskabet for 1930 et beskedent overskud. Salget voksede støt og roligt på trods af landbrugskrisen.

Gyro-kværnen blev så vigtig for jernstøberiet, at man i 1933 navngav hele virksomheden efter den – A/S Gyro, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik

Med den voksende bilisme i Danmark tog Gyro patent på en lille et-hjulet lukket eller åben anhænger til biler kaldet WYTA. I tiden før varevogne var almindelige, var den udbredt blandt små forretningsdrivende, som således nemt kunne anvende bilen til både erhvervs- og privatkørsel.

Besættelsen

Under besættelsen undgik Gyros bevidst næsten alt arbejde for den tyske værnemagt, og var derfor ikke et mål for sabotage ol.. Manglen på råvarer var et stort problem, og for at undgå at skulle afskedige ansatte, som derved kunne blive tvunget ud i at arbejde for tyskerne, foretog virksomheden helt andet arbejde, f.eks. ved at opkøbe og drive en tørvemose.

Fra udvidelse til nedlukning

I 1950’erne begyndte pladsen at blive meget trang på adressen på Østerbro og man forsøgte sig med forskellige udvidelser. Først Viborgvej 1, og siden de tilstødende bygninger på Østerbro

Man fortsatte produktionen af de tre succes produkter, men foruden dem var den eneste nye succes GYRO-kaffekværne, der kom til at stå i butikker i hele landet.

I slutningen af 60’erne begyndte det at gå hastigt ned af bakke for virksomheden. Strejker, afskedigelser, og skiftehold prægede fabrikken. Da nye ordrer kom ind, viste det sig hurtigt, at den gamle fabrik på Østerbro ikke kunne rumme det, og en nybygning vest for byen i Lundhede blev sat i gang. Den gamle fabrik på Østerbro blev solgt til Skive kommune.

I 1970 havde virksomheden i alt ca. 150 medarbejdere. Produktionen var koncentreret omkring gødningsspredere, frontlæssere og grønthøstere.

Sidst i oktober 1973 var produktionen i gang i den nye fabrik  Gyrovej 1-5.

Samme år erhvervede Gyro også SKB-kraner som lå i Nordsjælland. Afsætningen af kraner så så lovende ud, at man begyndte at producere kraner i Skive og udvide med endnu en fabrikshal, der kunne tages i brug i 1975. Det gik imidlertid ikke godt for den nye samlede virksomhed. Forventningerne på kranmarkedet blev ikke indfriet og afsætningen af landbrugsmaskiner faldt. SBK kraner kom ud af regnsskabsåret med stort underskud og dette blev dækket ind med lån hos Gyro. Dermed var der 2 virksomheder i krise.

I 1976 blev Gyro overtaget af Thrige-Titan.

Under fællesbetegnelsen T-T Agro Industri A/S samlede Thrige-Titan i årene 1976-81 flere virksomheder : Gyro, Veto (frontlæssere), Holstebro Jernstøberi, Roland (bla. aflæsservogne), Lindinger (marksprøjter), Nordsten (såmaskiner).

T-T Agro Industri A/S var hermed den største landbrugsmaskinproducent i Danmark med ca. 420 medarbejdere.

Med overtagelsen af Holstebro Jernstøberi var der ikke plads til Skive Jernstøberi i det nye firma og sidste støbning fandt sted på Østerbro d. 8. juni 1978.

I 2000 solgte T-T Agro Veto til svenske Ålö (Nordsten solgt til Kongskilde) og T-T Agro ophørte.
Produktionen i Skive ophørte ligeledes.

Direktører

1882-1891 Anders og Jens Christian Johansen & Christian Nielsen

1891-1897 Jens Christian Johansen & Christian Nielsen

1897-1909 Christian Nielsen

1909-1910 C.C. Hansen

1910-1912 Starche og Amstrup

1912- 1919 Johannes Johansen

1919- 1932 Silliam Bjerre

1932-1946 Mads Gad

1946-1952 Torben Fos

1952-1966 Poul Møller og Einar Foss

1966-1967 Arne Kristensen

1967-1969 Kai Gørtz

1969-1976 Ulf Nielsen

 

Kilder

Forfatter vedelslund