Fabrikant Christen Sørensen var grundlægger af teglværkerne i Højslev og spillede en hovedrolle i fremvæksten af Højslev Stationsby. Han levede hele sit liv i Højslev sogn, selvom han havde interesser i andre teglværker, bl.a. Stoholm, Lundgård og Overhoved teglværker, i en periode var ejer af herregården Kjærgårdsholm og ejer af flere store ejendomme, bl.a. ”Postgården” i Torvegade i Skive.
Det første teglværk: Opture og nedture
I 1879 startede han sammen med gårdejer Per Odgaard, Tastumgård, det første teglværk i Højslev. Teglværket lå sydøst for jernbanestationen i Højslev. I 1880 købte han Bådsgård Teglværk i det nordvestlige Højslev sogn, som han udbyggede med bl.a. en dampmaskine, og han gik i gang med at anlægge jernbanespor fra teglværket til Højslev station. I 1885 købte han selve herregården Bådsgård, men allerede to år senere gik han konkurs. Derefter blev han bestyrer af teglværket i Højslev St., og hans aktiviteter måtte foregå i konens navn.
Det nuværende teglværk
I 1898 byggede Chr. Sørensen det nuværende Højslev Teglværk (nord for Viborgvej), men allerede året efter måtte Per Odgaard overtage halvdelen af det nye teglværk. I 1904 gik teglværket så godt, at Chr. Sørensen kunne købe Per Odgaard ud igen. Perioden fra 1898 var en god periode for Chr. Sørensen. Han kom økonomisk på fode og byggede den markante direktørbolig ved teglværket. Han anlagde et elektricitetsværk ved teglværket, som også leverede strøm til stationsbyen.
Højslev Stationsby vokser frem
Chr. Sørensen spillede en væsentlig rolle for fremvæksten af Højslev Stationsby. Han købte en af de tre gårde i området – Langmosegård – og herfra udstykkede han en væsentlig del af byggegrundene i stationsbyen. Han stod i spidsen for anlæggelsen af et vandværk i stationsbyen, og han skænkede jord og penge til opførelsen af den første skole i byen i 1908.
Chr. Sørensens mange initiativer og måske ikke altid lige givtige investeringer betød, at han i 1910 kørte fast rent økonomisk. Der manglede kapital, og alle ejendommene blev solgt til et nyoprettet aktieselskab, A/S Højslev Teglværker. I jagt på ler til teglværkerne købte Chr. Sørensen i 1917 herregården Lundgård ved Stoholm, hvor der blev opført et nyt, moderne teglværk. Derefter vendte den økonomiske situation på ny. Teglprodukterne faldt efter 1920 kraftigt i pris, og ved Chr. Sørensens død i 1925 havde A/S Højslev en stor gæld til Skive Bank.
Chr. Sørensens forhold til teglværksarbejderne
Chr. Sørensen havde et sammensat forhold til teglværksarbejderne. Han var solid Højremand, og ved Folketingsvalget i 1901 tvang han sine arbejdere til at være stillere for Højres kandidat. En af arbejderne nægtede og blev fyret på stedet – men genansat få dage efter! Fagforeninger var Chr. Sørensen også stærk modstander af, indtil han en dag vendte på en tallerken og opfordrede arbejderne til at danne en fagforening for teglværksarbejdere. Da fagforeningen holdt to stiftelsesfest, var Chr. Sørensen og hans hustru, Kathrine, indbudte gæster. Chr. Sørensen udbragte et Leve for fagforeningen – og arbejderne takkede med et Leve for fabrikanten! Der er ingen tvivl om, at Chr. Sørensens arbejdere nok syntes, at han kunne være en hård hund, men de har nok også beundret den initiativrige fabrikant. Og det er sikkert baggrunden for, at de satte en mindesten på Chr. Sørensens gravsted.
Kirkesagen i Højslev Stationsby. Chr. Sørensen dør
I november 1924 indbød Chr. Sørensen til et møde om opførelse af en kirke med kirkegård og præstebolig i Østerris, dvs. Højslev Stationsby. Chr. Sørensen tilbød på mødet at skænke grunden og murstenene til kirkebyggeriet, og der blev nedsat et udvalg til at arbejde for kirkesagen. Der blev indsamlet 24.000 kr. i støttetilsagn, men byggeriet var afhængig af et stort statstilskud, og det var kirkeministeren ikke villig til at give. Det viste sig også, at sognepræsten, provst Brandt, hellere ville nøjes med et kapel og en kirkegård. Den 9. november 1925 afholdtes et afgørende møde, hvor Chr. Sørensen, der var dødssyg på dette tidspunkt (han døde dagen efter), sagde nej til at overføre sin gave til et kapel. Dermed gik kirkesagen i Højslev St. i stå.
Og begraves på Skive Kirkegård
Måske har Chr. Sørensen anet, at sagen ville ende her. I hvert fald valgte han at blive begravet – ikke på Højslev eller Dommerby kirkegårde – men på Skive Kirkegård. Men han blev begravet i en zinkkiste, så han kunne flyttes, når den dag kom, hvor der var en kirkegård i Højslev Stationsby.
Kilder:
- Niels Mortensen: Højslev-Dommerby-Lundø 1880-1940. I: Skive kommunes historie fra 1880 til 1940, s. 83-140. 2002.