Alex Lind var socialdemokratisk borgmester i Spøttrup Kommune 1986-1997.
Politisk liv
Lind blev i 1978 valgt ind i Spøttrup kommunalbestyrelse som spidskandidat for Socialdemokratiet. I 1986 blev Lind borgmester efter det lykkedes at få flertal og Aksel Pedersen måtte trække sig.
Som borgmester var Lind medstifter af foreningen “Det skæve Danmark” som arbejde for øget omfordeling til de fattigere kommuner. Lind sad som formand for organisationen alle de år han var borgmester. Sikring af yderområder og decentralisering var i det hele taget mærkesager for Lind. Desuden arbejde han altid for at der var rigeligt økonomiske råderum i kommunekassen.
Lind besluttede selv at gå af som borgmester. Efter borgmesterposten blev Lind valgt ind i Amtsrådet og sad der til nedlæggelsen af amterne i 2007.
Privat
Lind voksede op i Blåhøj nær Brande. Han blev uddannet lærer ved Herning Seminarium. Efter uddannelsen tog han en tur rundt og ledte efter arbejdspladser, faldt for Salling-egnen, og blev i 1968 ansat på Rødding Skole.
Lind var gift med Anna Marie, og havde tre børn herunder politiker Annette Lind.
I sin fritid holdt Lind meget af fodbold.
I 2005 blev Lind tildelt et ridderkors.
Kilder
- Skive Folkeblad 29/1-2017, 21/1-2017, 25/1-2017, 10/12-1985