Voldgade er opkaldt efter den vold som tidligere afgrænsede Skive by mod Skive Mark. Oprettet omkring 1890, navngivet 1897. Bebyggelserne her blev beskattet som markjord til 1892, hvor Skive bygrænse udvidedes. Gaden har altid primært været præget af udlejning til beboelse.
Erhverv ol.
På Voldgade 2 opført i 1905 lå indtil 1922 både Hotel Skive og Grand café. I 1922 blev hotellet nedlagt efter “Den biskoppelige metodistkirke” købte bygningen for at omdanne den til en kirke.
En Privat bade- og kuranstalt, med varme og medicinske bade, lå her en årrække. Eksisterede i hvert fald i en periode i 1950’erne og 60’erne.
“Skive døtreskole” fra 1901 til 1907, efter fejlslagen ansøgning om kommunalt tilskud.
Kilder
- Skive | Trap 5 (lex.dk)
- Thiesen, Charles: Bogen om Skive, 1926 s. 111, 259, 308