Svend Aage Eriksen (1924-2015)

Svend Aage Eriksen var radikal borgmester for Spøttrup Kommune fra kommunens oprettelse i 1970 til 1978. 

 

Eriksen voksede op i Haverslev i Himmerland, Han blev uddannet maler, og valgte at bosætte sig i Lem efter at byens lokale malerforretning blev sat til salg. Foruden malerforretningen ejede Eriksen i en periode Vejby autolaker. I forbindelse med valget som borgmester stoppede Eriksen i erhvervet og vendte ikke rigtig tilbage efter den lange pause.  

 

Eriksen var tidligt en stor kræft i lokalpolitik og var i årene 1956-70 sognerådsformand for Lem-Vejby. Ved valget som sognerådsformand var han den yngste af slagsen i Danmark.  

Efter Kommunesammenlægningen og oprettelsen af Spøttrup Kommune i 1970, blev Eriksen valgt som borgmester for den samlede kommune. 

Ved valget til 1978 kunne der ikke findes flertal for nogen borgmester, og det endte med en lodtrækning som Eriksen tabte til Axel Pedersen. Eriksen var noget ked af denne afslutning på borgmesterposten hvor lodtrækning blev hvad der gjorte udfaldet.  

Til det efterfølgende valg i 1981 stoppede Eriksen i lokalpolitik.  

 

Gift med Johanne i 1949, og havde to børn. Eriksen brugte sin fritid i naturen, med jagt, heste og fiskeri.  

 

Kilder

  • Skive Folkeblad 21/3-1978, 14/10-2015
Forfatter vedelslund