Skive Andelsmejeri

Skive Andelsmejeri (1893 – 1985) indvejede den første mælk 5. juli 1893 i mejeribygningen på Thomsensgade 18. I 1911 blev et nyt mejeri bygget bag det oprindelige, tegnet  af arkitekt Lind og med det karakteristiske Lind-mejeri udseende med central skummehal. Mejeriet tappede den sidste mælk 28. september 1985. Bygningerne er nu omdannet til lejligheder.

Starten

Det var 3 af egnens gårdmænd, der tog initiativ til at starte andelsmejeriet i Skive. Anders P. Larsen, St. Engborg, Laust Goul, Ll. Engborg og Carl Hansen mødtes ved nytårstide i Carl Hansens ejendom, Vinde Vestergård. Landbrugets problemer med smørproduktion og utilfredsstillende priser blev drøftet. Rundt omkring var der dukket andelsmejerier op som i Hem, Durup og Oddense, og de tre mente nok, at det kunne lykkes at samle andelshavere med i alt de ca.  300 køer, som minimum skulle til for at give et mejeri et grundlag. Geografisk skulle mejeriet dække Resen, Vinde, Lund, Egeris, Bilstrup, Skive Mark, Estvad og Kisum. Man regnede ikke med at Krabbesholm, Skivehus og Estvadgård ville være med.

Efter annoncering i Skive Folkeblad blev der holdt indledende møde og nedsat et udvalg i starten af februar 1893. Carl Hansen fra Vinde Vestergård, der kun var 22 år gammel, blev forhandlingsleder og senere gennem flere år mejeriets formand. Efter en lille måneds forarbejde havde der meldt sig landmænd, der repræsenterede 302 køer. Det var ikke imponerende, men ved et møde 21. februar 1893 blev det besluttet at mejeriet skulle bygges. Nu skulle der laves love og findes en grund. Halvdelen af udvalget ønskede at bygge i Kristiansgade, mens de øvrige ønskede at bygge i Skive Landsogn.

Man endte med at handle med garver Thomsen, da man fik presset prisen på den grund, han ville sælge ved gartnerboligen, ned fra 1 kr og 25 øre til 1 kr. pr kvadrat alen. Mejeribygningen på Thomsensgade 18, (Ny Skivehus jorder matr. nr. 7ab), kom til at stå i 22.400 kr.

Jens Tang (1861 – ?)blev ansat som bestyrer.  Han var uddannet mejerist i 1881 på Dueholm og fra 1885 bestyrer på Jandrup. 

I andet driftår var der 118 andelshavere, dette steg langsomt. Ved århundredskiftet var der 167 og ved 25 års jubilæet 243 andelshavere repræsenterende 1126 køer. Heraf havde 112 mindre end 4 køer hver.

Skive Andelsmejeri i Thomsensgade

Før havde byen været forsynet af de enkelte landmænd, men nu satsede mejeriet på bykunderne ved at sætte prisen pr. pot sødmælk forholdsvis lavt. Mejerimælken blev mødt af skepsis, fordi den var “sammenblandet”. Nogle troede der var tilsat noget fyldstof og man mente at fløden var tynd og smørret udrøjt.

Bønderne var heller ikke altid begejstrede over at blive mødt med store hygiejnekrav både i stalden og ved aflevering af mælken. Efter nogle år gik mejeriet igang med en systematisk kvalitetsbedømmelse bla. for lugt og smag.

Man præmierede den bedste mælk afleveret i de reneste spande. Man holdt mejerikredsens malkefest i Krabbesholm Skov og sang Malkepigens pris. Gradvist blev byens skepsis overvundet.

Nybygning apr. – nov. 1911

Ved starten blev der indvejet 1,25 mio pund mælk, i 1911 var det steget til 6 mio pund mælk. Trods udvidelser var der ikke længere plads nok i det gamle mejeri.

I 1911 vedtog man på en ekstraordinær generalforsamling af bygge nyt mejeri på den gamle grund ved at tilkøbe 2000 kv. alen fra naboen gartner H P Pedersen. Bygningen blev opført bagved og vinkelret på det oprindelige mejeri. Arkitekt Lind leverede tegningerne til et mejeri i hans typiske stil med et højt midterparti, der rummede skummesalen og med  de karakteristiske udluftningshætter. Bagved var der staldbygninger.

Prisen for det nye mejeri blev 50.000 kr.

50 års jubilæum

Ved 50 årsjubilæet, der blev fejret på “Rosenhøj”, kunne man konstatere at mejeriet trods 2. verdenskrig stod stærkt. Mejeribestyrer Tang var fratrådt i 1931, men den nye bestyrer V. Thomsen fik knyttet is-produktion til mejeriet og fik udnyttet situationen som by-mejeri. Thomsen var også hurtigt klar over, at der måtte ændringer til da 60’erne stod for døren.

Centraliseringer

De mange små mejerier blev allerede fra 1912 organiseret i De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. De små mejerier fik tiltagende vanskeligheder med at følge den teknologisk udvikling – f.eks. kom der øget hygiejnekontrol og tiltagende brug af engangsemballage. Mejeriforeningen fik fra 1958-1964 foretaget en omfattende analyse af hele den danske mejerisektor. På baggrund af denne analyse gennemførte man i 1960’erne en modernisering af mejerisektoren. Antallet af mejerier skulle reduceres  og så samlede man med tiden produktion og afsætning i en landsdækkende andelsorganisation Mejeriselskabet Danmark (MD), der blev dannet i 1970.

Skiveegnens Mejeriselskab SMS

Resultatet blev at man dannede Skiveegnens Mejeriselskab ved sammenlægningen med Danelykke i Hem. Rønbjerg mejeri overgik til udelukkende at lave isproduktion, så mælkeleverandørerne leverede i stedet til Skive Andelsmejeri. I 1967 blev der lavet en tappecentral på Skive Andelsmejeri for 12 landmejerier, og der blev leveret konsummælk til det meste af Salling, Fur og Højslev. Samtidig overgik man til engangsemballage.

I 1970 blev Højslev mejeri optaget i Skiveegnens Mejeriselskab og nu aftalte man, at konsummælk blev lavet i Skive, smørret i Hem og osten i Højslev. Snart kom Saugstrup med og 1. maj 1970 afløste mejeribestyrer / direktør Jens L. Bach den tidl. bestyrer Vagn Thomsen.

I august 1970 lykkedes en sammenlægning af 12 mejerier på egnen : Jebjerg, Krejbjerg, Kjeldbjerg, Trevad, Breum, Gamstrup v. Roslev, Nordsalling i Lindum, Durup, Balling, Daugbjerg og Sdr. Resen og endelige Skiveegnens Mejeriselskab under dette navn og med Skive som hjemsted. Den hidtidige formand for Skiveegnens Mejeriselskab husmand Henry Andersen, Vinde valgtes som formand efter sammenslutningen. Mejeriet blev et af landets største mejeriselskaber med indvejning af 104 mio. kg mælk årligt. De følgende måneder og år kom yderligere mejerier til og snart var der i Salling kun Dybbækdal i Thise, Rødding og Brodal uden for Mejeriselskabet. De 2 sidstnævnte mejerier sluttede sig sammen i 1971 og gik endelig sammen med SMS i 1972.

Sammenlægning med Mejeriselskabet Danmark

Det nye mejeriselskab, der nu havde 2300 andelshavere, lukkede i løbet af få år halvdelen af mejerierne. Nogle fortsatte som ostemejerier og ostelagre. Balling fortsatte som kærnecentral og Skive som konsummælksmejeri.

Allerede ved samlingen af Sallings mejerier i 1970 talte man om at sammenlægningerne nok ikke stoppede der. Den store sammenslutning Mejeriselskabet Danmark (senere MD Foods)  var blevet dannet samme år.

Fra Kløvermælk til Mejeriselskabet Danmark

I  1978 tilsluttede SMS sig det nye distributionsselskab Jydsk Kløvermælk, som var en fusion af Jydsk Mælk og Dansk Mejerikonsum. Der var nu 2 store spillere på markedet, Mejeriselskabet Danmark og Kløvermælk med hver ca. 40 % af konsummælksmarkedet og ret hurtigt kom man ind i en langvarig priskrig. SMS fandt at medlemsskabet af Kløvermælk var for dyrt, man fik for lidt for mælken og søgte sammenlægning med konkurrenten.

I efteråret 1985 blev fusionen mellem Skiveegnens Mejeriselskab og Mejeriselskabet Danmark til en realitet. Det medførte lukning af smørproduktion i Balling 27/9 og konsummælk i Skive 28/9. De 16 ansatte blev tilbudt arbejde på MD i Holstebro. Durup, Jebjerg og Højslev fortsatte osteproduktionen. Højslev mejeri  blev lukket i 1989,  Jebjerg mejeri lukkede i 1993 og sidst blev Durup lukket 1999.

Formænd :

• Carl Hansen, Vinde Vestergård  1893—1903
• R. Christensen, Hesselbjerg 1903— 07
• Chr. Lidegaard, Ø. Lidegård 1907—08
• Peder Næsted, Vinde  1908-1915
• A. Larsen-Sund, Lund  1915 – 
• Jørgen Jensen, Lund ? – 1923
• C. Faarkrog, Resen 1923 –
• Jonas Dahl, Hvidbjerg
• Erik Haugaard, Skovshoved 1926 – 1933
• Salkvist Nielsen, Vinde
• …
• Husmand Henry Andersen, Vinde

Bygningerne blev til “Smørhullet”

I september 1986 var tømrermester Steen Ginnerup i gang med at ombygge det gamle Lind mejeri til ejerlejligheder tegnet af arkitekt Verner Lang, Skive. Mejeriets hovedbygning blev lavet om til 9 lejligheder af vekslende størrelse, hvor den store tappehal blev indrettet til fællesrum for beboerne. På grunden blev der endvidere opført 3 nye huse i halvandet plan. Ejerlejlighedsforeningen blev meget passende kaldt “Smørhullet”.

“Smørhullet” 2025

Kilder :

• Håndbog for mejeribruget i Danmark 1917
• Skive Folkeblad 5. juli 1918
• Skive Folkeblad 5. april 1911
• Skive Folkeblad 26. september 1985
• Skive Folkeblad 9. september 1986
• Fotos fra Skive Byarkiv