Sigurd Rambusch var læge i Sjørup, hvor han arbejde for generel bedring i sundhed i det fattige område. Desuden er Rambusch kendt for sit venskab med Jeppe Aakjær, og hustruen kvindesagsforkæmperen Johanne Rambusch.
Liv
Rambusch blev født i Sønder Omme i 1861, og uddannet cand.med. i 1888.
Efter sin uddannelse blev Rambusch læge, først i Selde i et år 1888-1889, siden i Sjørup 1889-1910. Sjørup lægedistrikt dækkede sognene Vroue, Resen, Daugbjerg, Smollerup, Vridsted, Haderup og Grove, og var blandt de fattigste lægedistrikter i Danmark.
I Sjørup blev han en meget markant lokal skikkelse, han knyttede sig stærkt til egnen, og blev meget vellidt.
I 1910 blev han stiftsfysikus (højere embedslæge) i Aalborg, og måtte derfor fraflytte Sjørup. Døde i Skørping i 1919.
Rambusch var gift med den prominente kvindesagsforkæmper Johanne Rambusch født Faartoft, med hvem han fik fem børn.
Lægegerning og lokale forhold
Rambusch var læge af en type der måske nærmere kan beskrives som værende mere generelt videnskabeligt interesseret. Rambusch udgav således bøger der i lige så høj grad som det medicinske interesserer sig for natur, topografi og sociale forhold. Ved siden af det lægelige arbejde skrev Rambusch afhandlinger der dækkede natur forhold ved Ringkøbing Fjord samt forholdene i lægedistriktet hvor han arbejde.
Forholdet til de lokale var kritisk med kritik af særligt de hygiejniske forhold i distriktet, og hvordan man ved at ændrer på de traditionelle måder at agerer på, kunne øge folkesundheden ganske markant.
På den anden side holdt han meget af både området og indbyggerne som han tydeligt udtrykkende efter sin flytning til Aalborg.
Lægegerningen på Rambuschs tid var til tider ganske lavpraktisk. Kaneture i snevejr rundt i det geografisk ganske store distrikt. Der fortælles en historie om hvordan han efter en tur til de vestligste egne af distriktet havde glemt sin recept bog, og efter man ikke kunne opdrive hverken noget at skrive på eller med på gården blev recepten skrevet med kridt på en træ låge som bonden måtte tage med sig in på apoteket i Holstebro hvor han fik udleveret sin medicin.
Selv om Rambusch var født i Sønder Omme og døde i Skørping valgte han at blive begravet lokalt i Fjends på Vroue Kirkegård. Ved hans grav er rejst et mindesmærke med et vers af Aakjær
“Han bragte hjælp, hvorhen han kom
Thi selv hans smil var lægedom
Han elsked højt hint barske land
Her rundenom hans gravhøjs rand
Nu har den trætte lagt sig ned
i midten af sin virksomhed
Med sorg vi gjemte vennen væk
Her under savnets fugletræk.”
Venskab med Jeppe Aakjær
For eftertiden er særligt den venskabelige forhold til Jeppe Aakjær. Aakjær var personligt venner med ægteparret og boede en overgang på 1. sal i deres lægebolig den stadig eksisterende Holstebrovej 254. Her skrev han sig lyriske hovedværk “Rugens Sange” med de tydelige tråde til det lokale miljø.
Da Aakjær flyttede ind i boligen, var han ikke en populær skikkelse på egnen, med sin kritik af f.eks. Indre Mission, forholdene for de ansatte på gårdene, og opfordring til dannelse af tyendeforeninger. Derfor måtte Rambusch tydeligt markere at det var ham selv og ikke lokalbefolkningen der bestemte hvilke gæster han måtte have.
I Aakjærs romaner kan man også genkende skikkelser der er inspireret af Rambuschs lægegerning, med turer på kane til de syge og den gode lægebehandling som et lyspunkt for de fattige.
Kilder
- Rambusch, S.H.A., Iagttagelser fra Midtjyllands Hedeegne, Bianco Lunos bogtrykkeri 1906
- Christophersen, V og Johnsson, J.W.S., Den Danske Lægestand 1915-1925 tiende udgave, Jacob Lunds Forlag København 1925, s. 649
- Hauge, Niels, Aakjærs venner i lægeboligen i Sjørup, i Fra Viborg Amt 1994 s. 140-148
- Skive Folkeblad 24/2-1961 s. 5, 15/1-1919 s. 3, 7/5-1951 s. 3
- Vroue Kirke | Vestfjends Pastorat – www.vestfjendspastorat.dk