Roslev Mølle

 

Den nuværende mølles historie begynder med 27-årige Mads Christian Sørensen, søn af husmand Søren Henriksen i Jebjerg, der var
bygherren. Der blev foruden møllen opført en bygning med møllerbolig i den ene ende og stald og lade i den anden.  Roslev Mølle kan beundres på Sallingsundvej 63A centralt placeret i det gamle Roslev. Det er en vindmølle af hollandsk type med jordomgang
med løgformet hat. Den blev opført 1883. Møllen stoppede med at male mel i 1949.

Den var oprindelig ikke den eneste vindmølle i Roslev, for den hed Roslev Vestre Mølle. En brandtaksation den 7. november 1882 viser, at der netop var opført en mølle som kaldtes Roslev Østre Mølle, stående ved Sallingsundvej 3. Bygherren hed Jens Madsen. Det er
den eneste mølle i Roslev, der ses på kort fra 1800- tallet. Den brændte sandsynligvis omkring 1908, da Jens Madsen dette år brandforsikrede en nyopført gård, men der nævnes ingen mølle.

På egne stod også en mindre gårdmølle på et grundstykke, der på gamle kort kaldes Stjernholm Mølletofte, og som på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1791 er benævnt Roslev Mølle. Møllen blev, da optegnelserne til kortet fandt sted, brugt som fikspunkt.

Ved en vurderingen 19. april 1883 af den nuværende mølle i Roslev fandt sted den 19. april 1883 blev møllen beskrevet således;

Roslev Vestre Mølle blev bygget som en treetages ottekantet hollandsk vindmølle, der står på en sokkel af hvidkalket
pudset grundmur med en højde af 1 alen (0,63meter), mens møllen fra hatten til soklen når en
højde af 11 alen. Trædelene blev fremstillet i Skive og fragtet til Roslev på hestevogn for at blive samlet på byggepladsen. Overmøllen eller »skroget«, som taksationen til brandforsikringen skriver, var tækket med fyrretræsspåner, mens den løgformede hats »skrog« var tækket med egespåner. Møllen krøjede dengang som nu manuelt med svans, og hjul og kæde eksister stadig. Vingerne, der var
fremstillet af eg, havde et vingefang på 27 alen (knap 17 meter) og var vinger til kludesejl.
Inventaret bestod af de mest nødvendige dele, for at møllen kunne tilfredsstille kundernes behov: to kværne til formaling af korn, den ene 7 kvarter (1 kvarter = 15,69 centimer) og 4 tommer (1 tomme = 2,6 centimeter), den anden 7 kvarter og 2 tommer, en skallekværn (pille eller grubbekværn) på 10 kvarter, en sigte og en blæsemaskine. Mølleren var der også tænkt på, for da der var  installeret et hejseværk, undgik han at løbe op og ned ad trapperne med de tunge sække. Vurderingssummen lød på 10.000 rigsdaler for møllebygningen med alt inventar.  På et tidspunkt før 1915 blev det halve vingefang udskiftet med klapper (jalousier), og der
nævnes et 1 alen kortere vingefang (26 alen = 16,50 meter) i Danske Møller fra 1934, men ellers skete der ingen modernisering af Roslev Mølle bortset fra, at der blev installeret et valseværk. Skallestenen til grynmølleriet er senere fjernet.

Roslev Mølle, Sallingsund Lokalarkiv.

kilde: Anna Marie Lebech-Sørensen, Vindmøller og Vandmøller i Danmark, Bind 3. Skib forlag 2006.

Forfatter rapsak