Rønbjerg rakkere og natmænd

Rakkere og natmænd i Rønbjerg og omegn

 

Kort om erhvervene og deres oprindelse: Rakkere og natmænd ca. 1500-1850

 

Rakkere blev indført ved lov i 1522 af Christian 2., men meget tyder på, at de var til stede i nogle danske byer inden da. Christian 2. var i denne henseende som i andre inspireret af tyske forbilleder. Deres arbejde bestod af to hovedopgaver; for det første at skaffe døde af vejen og begrave dem i ”rakkerkulen” uden for bymurene og for det andet at assistere bødlerne i deres gerning.

Natmændenes beskæftigelse var nærmere tilkoblet til tømning af latrinerne, som for borgerne var under deres værdighed og forbundet med sygdom, uærlighed og djævlen.

Som for bødlerne medførte arbejdet udstødelse af samfundet på baggrund af erhvervets kontakt med ”beskidte ting” og uhumske handlinger i form af døde dyr, korporlig straf og tømning af latriner. Denne tankegang var udbredt og kan forstås som en del af en fremherskende miasma-forståelse i perioden.  Endnu et punkt, hvor erhvervet var nært beslægtet med bødlens gerning, var, at kriminelle kunne dømmes til at påpege sig jobbet.

Skellet mellem erhvervstitlerne blev med tiden udvasket og anvendt som funktionelle synonymer. På samme måde blev de oprindelige erhverv med tiden ikke nødvendigvis det bærende element for alle rakkere og deres efterkommere. Bibeskæftigelse som glarmester og blikkenslager blev ikke ualmindelig for mandlige rakkere, mens både kvinder og mænd kunne ernære sig ved betleri (tiggeri). Senere var en del på fattiggårdene.

De sociale konsekvenser var sidenhen mange, og der kendes eksempler på, at børn af natfolk og rakkere blev forment adgang til skolegang i 1700-tallet. Ligeledes findes der beretning om jordemødre, der nægtede at bistå fødslen, da det var et rakkerbarn, der skulle fødes. Begravelser af rakkerfolk foregik heller ikke altid på kirkegårdens viede jord, da de også her blev forment adgang.

Natmændene og rakkerne blev i romantikken genstand for beundring af Steen Steensen Blicher og Jeppe Aakjær.

 

Rønbjerg rakkerne:

 

Rønbjerg Hede var tilholdssted for rakkere i mange generationer. De boede og byggede, hvor de kunne, af og til på jord som ikke var deres egen. På det sidste kendes et eksempel fra ca. 1770, da Morten Hansen havde opført et hus på Estvadgårds jord uden tilladelse dertil. I første omgang fik familien en fæsteaftale, men kunne ikke opretholde kravene til denne. Derefter fik Morten Hansens efterkommer, Abraham Mortensen, en kontrakt på en egentlig overtagelse af huset, hvor det benævnes ”Natmandshuset”.

Den såkaldte Abrahamslægt var udbredt i egnen omkring Rønbjerg og Estvad, og det var også denne slægt Abraham Mortensen var en del af. Navnet på familien og betegnelsen natmandshuset understøtter, at de, som var en del af Abrahamslægten, formodentligt var efterkommere af natmandsfolk og ikke tatere el.

Det er vanskeligt at opgøre antallet af rakkere, der var i området på et givent tidspunkt, da der hersker tvivl om, de er blevet talt med i de forskellige optællinger igennem tiden.

I løbet af 1800-tallet skete der en gradvis integration af rakkerne og natmændene ind i samfundet og særligt i erhvervslivet. De mange nye fremvoksende industriforetagender krævede arbejdskraft. På Rønbjerg-egnen kan nogen af dem formodes at have indgået i tørvegravningen, der voksede sig stor med jernbanens fremkomst og industrialiseringen af erhvervet i anden halvdel af 1800-tallet.

Der kendes tilnavnene på nogle af de sidste rakkere. Trine Smut/Mimme, Stærke Hans, Smal Hans og Røde Mads er nogle af de bevarede navne på rakkerne.

I Estvad kan man se Taterstenen, der blev rejst som et minde i 1984 for en af rakkerslægterne på egnen.

 

Litteratur:

 

Krogh, Tyge: ”Bødlens og Natmandens Uterlighed” i Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 3 (1994) 1, 1994, fra https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/download/53590/71632?inline=1, senest besøgt 19-12-2024

Laustsen, Svend: ”Estvad og Rønbjerg sogne. 1. del : Hovedtræk af sognenes historie indtil 1880”, Skive Museums Forlag, 2000

Skive Byarkiv: ”Taterstenen ved Estvad, ca. 1984” fra https://arkiv.dk/vis/5369315, senest besøgt 18-12-2024

Tulinius, Bjørg: ”På dasset råder Djævelen og alle hans gerninger” fra https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/paa-dasset-raader-djaevelen-og-alle-hans-gerninger, senest besøgt 18-12-2024

 

 

Forfatter tosc