Lem Kæmpegård

Lem Kæmpegård (eller Lem Kæmpegaard) er er en gård beliggende på Sønder Lemvej 10. Lem Kæmpegaard var kendt for sin naturskønneomgivelser skabt af Lem Kæmpegård Plantage, og gården blev tidligere brugt som samlingssted for fester i lokalområdet.  

Lem kæmpegård er oprindelsen til slægtsnavnet Kæmpegaard, der blandt andre har omfattet læge i Skive Andreas Espersen Kæmpegaard.

 

Det nuværende stuehus er fra 1957, men den ældste del af gården er dele af en lade fra 1862.  I 2005 skete en større ombygning på gården. 

 

Plantage  

På gården lå en plantage som blev brugt til grundlovsfester, høstfester og til skoleudflugter. Den første grundlovs fest blev holdt i 1886, og efterfølgende tog brugen af gårdens jorde til folkefester til. Gårdens natur blev beskrevet som noget helt særligt. Plantagen blev plantet mestendels af den ansatte på gården Just Andersen som kom til gården i 1877, i samarbejde med fruen på gården Maren Kæmpegård. Også haven var beskrevet som værende særlig skøn. 

Efter Kæmpegaards ikke længere ejede gården blev der bygget en pavillon for at lokalbefolkningen i endnu større grad kunne benytte sig af de naturskønne omgivelser.  

Omkring Besættelsen synes brugen af plantagen som folkeligt samlingspunkt for beboerne omkring Lem at formindskes, med den sidste omtale i Skive Folkeblad er i 1941, hvor gårdejeren beklager sig over manglende oprydning fra besøgende på gårdens jorde.  

 

Kilder  

  • Danske gårde i tekst og billeder – Viborg Amt bind 2 Fjends – Karup – Skive – Spøttrup Kommuner, Forlaget Dansk Landbrug 1988, s. 357-8 
  • Skive Folkeblad 10/4-1886, 3/9-1909, 10/6-1941 
  • 9704287 (weblager.dk) 
Forfatter vedelslund