Dienesmindes Venner

Dienesmindes Venner er en velgørende forening hjemmehørende i Salling. Foreningen har gennem mange år stået for nødhjælp, hjælp og ferier til østeuropæere. 

Foreningen blev grundlagt i 1991 af ægteparret Dan og Ellen Dissing-Madsen, efter at de var blevet meget påvirket af en udsendelse om forholdene på børnehjem i Rumænien. Parret havde allerede en tilknytning til forholdene i Østeuropa, og havde af flere gange haft børn i pleje i kortere perioder efter katastrofer -I 1986 Tjernobyl-ulykken og senere 25 armenske børn fra jordskælvsramte områder. 

 

Frem til 2005, hvor gården blev solgt, var mere end 6000 østeuropæiske børn på 14-dages ferie på ægteparrets gård “Dienesminde” i Thorum. 

 

Efter foreningens start i 1991 indkøbte de en lastvogn, og begyndte at fragte fornødenheder til mange Østeuropæiske lande bl.a. Hviderusland, Letland, Rumænien, Ukraine, Litauen, Polen, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Armenien.  

 

I tiden omkring årtusindeskiftet, var foreningen i økonomiske problemer, grundet fald i tilskud og behovet for en ny lastbil.  

 

I forbindelse med den russiske invasion af Krim-halvøen og Donbas i Ukraine i 2014 og den efterfølgende krig, blev foreningen kontaktet om mulighed for at sende nødhjælp til Ukraine hvilket de indvilligede i. 

Da invasionen af resten af Ukraine begyndte i 2022, sendte foreningen en del yderligere nødhjælp til Ukraine, men udelte også nødhjælp i Danmark til de ukrainske krigsflygtninge.  

 

 

 

Kilder 

om foreningen (dienesminde.dk) 

Skive folkeblad 29/8-2016, 17/11-1990, 3/8-2000, 28/4-2022 

Forfatter vedelslund