I Nederbys villakvarter ligger vejen Bjerregårds Bakke. Navnet er dannet efter den store gård som førhen lå på bakketoppen, og som derfor kaldtes Bjerregård (bjerggården). Arkæologiske udgravninger viser bebyggelsesrester tilbage til år 1000.
Fur og Bjerregård lå i 1400 tallet under Viborg Domkapitel og skulle afstå en læst byg dertil hvert år. I årene op reformationen i 1536 boede Jep Nielsen på Bjerregård. Når hans navn kendes skyldes det at adelsmanden Iver Krabbe under en jagt red over gårdens jorde og derved dræbte 4 lam. Dette var en del af en større retssag der afgjorde at Iver Krabbe ingen rettigheder havde på Fur.
I foråret 1567 finder der et mord sted på Tinge. Offeret var Peder Bjerregård (antageligt kaldt således da han boede i Bjerregård) han var lensmandens repræsentant på Fur i stillingen delefoged. En anden furbo Niels Thomassen mødte op på tinge antastede Peder og stak ham med en kniv. Han trak selv kniven ud, men faldt så om. Da de omkringstående så det, blev de så forskrækkede, at de faldt på knæ og bad om, at Peder måtte “komme till skiell och schrifftmoll”, hvilket Gud ham nådigt tillod, som der står skrevet. Peder døde på tredje eller fjerdedagen, medens Niels Thomassen i forvirringen slap væk.
Bjerregaards bygninger findes opgjort i en jordebog fra 1696 hvor den den nordre længe angives til at være 40 fag, den søndre længe er på 45 fag, der er 20 fag i den østre længe og kun 7 fag i den vestre. Hvilket vidner om en gård af en betragtelig størrelse hvilket også gør sig gældende på kort fra 1800 tallet.
Ved udskiftningen i 1801 bor der tre familier på gården. De boede på et område på henved 60 m i tværmål lå i nord et ca. 40 m langt stuehus opdelt i tre parter til hver sin familie. De øvrige 7-8 bygninger lå nærmest hulter til bulter omkring gårdspladsen.
I 1807 købte den første af de tre familier sig ud af Bjerregård til selveje andet sted på øen. De to øvrige parter af Bjerregaard blev begge solgt til selveje i 1811, og på dette tidspunkt må den sidste part være blevet udflyttet. Nu fulgte en tid med nogen navneforvirring, idet både den gård, der blev liggende i Nederby og de to udflyttede gårde blev benævnt Bjerregaard administrativt. Dele af bygningerne er formentlig blev revet ned og genbrugt på de nye udflyttede selveejergårde. For i 1840 fik Niels Nielsen Karl, der var tjenestekarl i Bjerregaard i Nederby tildelt et stykke af den tidligere gårdsplads til leje, hvor han byggede det første Bjerregaardshus. Gården i Nederby bliver i 1882 omtalt som Bjerggaard. De udflyttede gårde kaldes Pighede Gårde. Da gården i Nederby blev nedlagt og udstykket i 1920’erne overgik navnet til den ene gård på Pikhede.
I 1948 blev to villalodder oppe på den gamle gårdsplads på bakken udstykket, og omtrent 1960 blev et hus mere opført. I begyndelsen af 1970’erne blev et større villakvarter og en vej anlagt. Da postvæsenet nogle år senere krævede, at alle veje fik officielle navne, var det naturligt at kalde den Bjerregårds Bakke, selv om de færreste vel tænker på, at her lå gennem mange hundrede år en af Furs allerstørste gårde.
Kilder:
Jens V. Olsen, Bjerregård fra hovedgård til villakvarter, Skiveegnens Jul 1988. Side 41-43
https://laangmikkelsslaw.dk
Fur Lokalarkiv