Den gamle Skive kommune fik udarbejdet et kommuneatlas i 1995. Ud over registrering af bevaringsværdige bygninger, er bevaringsværdige sammenhænge i kommunen beskrevet og vurderet. En del er ændret siden, men mange vurderinger er interessante.
Generelt
Et kommuneatlas er en registrant over over danske bevaringsværdige bygninger, værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer lavet i samarbejde mellem kommunerne og Planstyrelsen, fra 1993 Skov- og Naturstyrelsen og fra 2002 Kulturarvsstyrelsen. De første udkom i 1990. Den gamle Skive kommune fik lavet et kommuneatlas i 1995. Bevaringsværdige bygninger, er bygninger med særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning.
Kulturarvsstyrelsen videreudviklede atlas-projektet og oprettede databaser med et bredere udsnit af byer, bygninger og miljøer. De sidste er fra 2007 og Kulturarvsstyrelsen har stoppet udgivelsen af nye atlas. Fremover vil det være op til kommunalt initiativ at udarbejde nye atlas.
Det er statens ansvar at tage sig af de fredede fortidsminder og de fredede bygninger, mens kommunerne har fået opgaven at udpege og sikre de bevaringsværdige bygninger, værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer. Atlassene har dog ingen juridisk status i sig selv.
Kun hvis en kommune optager bevaringsværdige bygninger og steder i en lokalplan, får det juridisk beskyttende gyldighed.
Bevaringsværdige sammenhænge i byen.
Indledningsvist gennemgår kommunatlasset de dominerende træk i og omkring byen. Det er for eksempel byprofilen, som den ses når man nærmer sig østfra, udsigten op mod vandtårnet fra Rosenbakken og Ådalen.
Vurderinger og anbefalinger: Skive har som en af de få byer i Danmark en helstøbt og sammenhængende bysilhouet. Trods kraftig byvækst er Skives fjordmiljø næsten uberørt. Denne prisværdige byplanlægning må fastholdes hvis fjordlandskabets vådområder af høj rekreativ og landskabelig værdi skal bevares.
Efterfølgende gennemgås bebyggelsesmønstre i byen, som er præget af bybrandene i 1700-tallet og senere hårdhændede og omfattende saneringer i 1960’erne. Det fremhæves at gågaderne er domineret af aggressiv markedsføring og overflod af byinventar, men at man – når man hæver blikket – kan se fine karnapper og murdetaljer.
Torvet ved det gamle Rådhus fremhæves som et byrum af høj kvalitet – trods sanering, hvorimod Posthustorvet – efter ørkenvandringen fra Banegården ad Søndergade – har en “uindlevet” afslutning mod sydøst. Forløbet på tværs af bykernen fra Østertorv via Vestergade til kirkerne er oplevelesrigt, men afslutningen ved Møllegade har “dog ikke det format, som den byorienterede Skive Kirke fortjener.”
Visse gader, Frederiksgade, Allégade, Jyllandsgade, Brøndumsgade, Kielgastvej, Vestre Allé, Brårupvej, Dalgas Allé og Fiskerhusene er fremhævede som eksempler på karakteristiske bygningsmønstre. (Se under de enkelte gader).
Arkitekturstilen i byen er gennemgået og her fremhæves “det afskårne hjørne” (som var et lovgivningskrav, der skulle sikre at brandkøretøjer med stige fik plads til at komme omkring hjørnet), “Skivedøren” og byens tårne og spir.
Bevaringsværdige bygninger
SAVE systemet
Bygningerne blev registreret efter SAVE systemet på en skala fra 1 – 9. I vurderingerne indgik den arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt originalitet og tilstand.
Tidligere SAVE-undersøgelser i forbindelse med kommuneatlas har kun registreret bygninger opført indtil 1940. Dermed er mange af velfærdssamfundets og det sene industrisamfunds bygninger ikke er medtaget. Og deres bevaringsværdi er derfor heller ikke vurderet.
I dag anbefales det kommunerne at registrere bygninger helt frem til 1970, 1980 eller 1990 for få overblik over bevaringsværdierne for en større det af kommunens bygningsmasse.
I 1995 blev der i den gamle Skive Kommune vurderet 4400 bygninger (opført før 1940), af disse var 700 så ombyggede, at de ikke fik karakter på bevaringsskalaen. De helt fremragede huse var få, og flere var allerede fredet.
Vurdering fra 1 – 3 angiver høj bevaringsværdi, 4 – 6 middel bevaringsværdi og 7- 9 lav bevaringsværdi.
Der var 181 bygninger med høj bevaringsværdi, heraf 22 i kategori 1, 22 i kategori 2 og 137 i 3. (Kategori 1 er kirkerne, herregårde, Gl. Skivehus og lignende).
Der var 2022 bygninger med middel bevaringsværdi, heraf 338 i kategori 4, 875 i 5 og 809 i 6. Resten – 1478 – fordelte sig med 831 i kategori 7, 471 i 8 og 176 i kategori 9.
Fredede og bevaringsværdige bygninger kan findes på kortene i kommuneatlasset eller på nettet.
#Bevaringsværdig