Baggrund
Bertel Dahlgaard blev født 7. november 1887 på Hesthave mellem Rødding og Krejbjerg i Salling som søn af proprietær Poul Dahlgaard og Johanne Primdahl. Han kom efter højskole og landbrugsskoleophold på blandt andet Dalum og Askov til København, hvor han tog studenterkursus. Efter polio havde han måttet opgive at overtage fødegården Hesthave og blev i stedet cand. polit. fra Københavns universitet i 1913. Han blev embedsmand ved Københavns kommunes statistiske kontor og var chef for kontoret fra 1922 til 1929.
Politisk baggrund og karriere
I 1911 var han med til at stifte radikal ungdom og var formand for ungdomsafdelingen fra 1915-1917. I 1918 stillede han op i Østbirkkredsen men opnåede ikke valg. I 1920 blev han valgt ind som folketingsmedlem for Radikale Venstre i Skivekredsen. Han kom til at tegne den gamle radikale højborg i 40 år, indtil han ikke længere genopstillede i 1960.
Bertel Dahlgaard bevarede hele tiden en snæver kontakt med sin vælgerforening og med de to redaktører af Skive Folkeblad, Carl og Elin Hansen.
Dahlgaard var indenrigsminister i Thorvald Staunings regering fra 1929-1940, hvor han efter rekonstruktionen af ministeriet Stauning i juli måned afgik. Bertel Dahlgaard havde ingen større lyst til at være minister under de rådende besættelsesforhold.
Dahlgaard var økonomiminister og minister for nordiske anliggender fra 1957 til 1961 i hhv. H. C. Hansens og i Viggo Kampmanns regeringer.
Politisk linje
Professor Tage Kaarsted beskriver Dahlgårds politiske linje efter krigen således i lex.dk : “Bertel Dahlgaard sig i selen for at forkynde læren om de tre strømninger: den socialistiske, den social-liberale og den konservative. Det radikale venstre skulle udgøre kernen i centrum. Trestrømningslæren lanceredes samtidig med begrebet om det samarbejdende folkestyre der byggede på den opfattelse at et demokrati med parlamentarisme og forholdstalsvalgmåde med et deraf flydende flerpartisystem ikke kan fungere uden vilje til samarbejde; men naturligvis var Bertel Dahlgaard ikke blind for at som partiforholdene var i efterkrigstiden ville det radikale venstre som tungen på vægten få en begunstiget placering dersom det kunne lykkes at få disse tanker til at slå an.”
Bertel Dahlgaard døde i 1972 og er begravet i Gentofte.
Kilder:
- Kaarsted, Tage: Bertel Dahlgaard i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 11. juni 2026 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Bertel_Dahlgaard
- https://www.ft.dk/medlemmer/fhvmf/b/berthel-dahlgaard