Skive Gasværk

Skive kommunale gasværk blev anlagt i 1896. Gasværket blev bygget på Brårupvej 1 km fra den daværende Skive by ved siden af Skive Hovedbanegård, som dengang lå på Viborgvej. Med den placering var det let at transportere det kul, som gasværket udvandt gas fra.

Gasværksbygningen var indtil nedrivningen i 2002 Skives ældst bevarede industribygning. Bygningen var et eksempel på kvalitetsbyggeri i en periode hvor industrien kom til Skive. Bygningen var tegnet af konstruktør Isidor von Essen, der blev gasværkets første bestyrer.

I trediverne var gasværket blevet for lille og i 1934 åbnede det nye gasværk på Skive Nordhavn. Gasværket på havnen blev lukket i 1975 og fungerede en periode som lager for Skive kommunes vejvæsen.

Forfatter velling