Ønske om jernbane
Jernbanen mellem Skive og Spøttrup i Vestsalling blev indviet d. 10. december 1924. Jernbanen havde både passagerer og godstrafik og fra 1947/48 nåede man op på 7 daglige afgange i hver sin retning. Forinden at jernbanen åbnede havde borgerne i Vestsalling-området, ad flere omgange med års mellemrum, gives udtryk for at de var meget uheldigt stillet med hensyn til transportmidler, idet der var 2-3 mil til jernbanen.
Omkring 1900-tallet blev jernbanesagen i Vestsalling igen drøftet og beregnet, men blev heller ikke denne gang til noget. Beboerne i Vestsalling gav dog ikke op og sidste opstart på at få en jernbane i Vestsalling skete i 1905, hvor ønsket gik i opfyldelse 20 år senere.
Forberedelserne til jernbanen
Der blev i 1909 afholdt møde om Vestsalling-banen i det rummelige ottekantede forsamlingshus i Ramsing. Mødet blev afholdt med deltagelse af 300 mennesker fra de berørte sogne.
Der blev nedsat et udvalgt der skulle arbejde med forberedelserne til den kommende jernbane. I 1913 blev der igen afholdt stormøde i Ramsing forsamlingshus om udvalgets arbejde og bestemmelse af det fremtidige arbejde. Senere på året skulle det dog vise sig, at Vestsalling-beboernes anstrengelser næsten var spildte, idet et nødvendigt statstilskud krævede at Jernbaneloven af 1908, først skulle udløbe.
Det var meget nedslående for Vestsalling, og især for det gamle jernbaneudvalg, at erfarer Viborg Amtsråds holdning i denne sag. Havde amtsrådets holdning blot været kendt 6 år tidligere, ville det store udvalgsarbejde der var lagt i denne sag, været sparet. Yderligere ville befolkningen også kunne have rettet sine bestræbelser mod dampbanen og denne ville for længst have været i gang.
I 1914 var baneudvalgets formand og driftsbestyrer til møde med stiftamtmanden. Det blev på dette møde bestemt, at tre medlemmer af amtsudvalget skulle indtræde i banens forretningsudvalg og stiftamtmanden skulle lede arbejdet. Amtsudvalget kom til egnene for at besigtige forholdende og forhandle med de lokale baneudvalg om blandt andet garantier. I marts 1915 blev i Skive afholdt et stort møde, hvor der efter justeringer, blev opnået enighed om forløbet med Skive-Vestsalling-banen. Der var tale om en enkeltbane med damplokomotiv.
Den eneste kommune der ikke ønskede at yde nogen økonomisk garanti under de daværende forhold, var Brøndum-Hvidbjerg kommune. Det blev derfor besluttet, at banen skulle gå direkte fra Hem til Balling uden nogen mellemstation i Brøndum.
I 1916 meddelte ministeren at forhandlingerne mellem kommunerne og ministeriets tekniske tilsyn var tilendebragt og at tilladelsen kunne gives til udførslen af jernbanen, så snart den påtrængende ændring i jernbaneloven, blev foretaget.
Besigtigelseskommisionen var i 1919 ude i terrænet for at se på forholdende, for dels at træffe bestemmelse for linjeføringen, men også for at se sig om efter kapital til omkostninger ved anlægget. I 1920 var arbejdsløsheden stor og regeringen overvejede at støtte anlæggelse af privatbaner for at skaffe arbejde, deriblandt til Vestsalling-banen. Omkostningerne løb dog løbsk, så en strækning der før kostede 2 millioner kroner at anlægge, nu kostede 8 millioner kroner.
I 1921 ville regeringen, for at afhjælpe arbejdsløsheden, give lån til iværksættere. Derfor blev der søgt om at få jordarbejdet ved Vestsalling-banen sat i gang, hvor arbejdet fortrinsvist skulle udføres af arbejdsløse i Skive og Salling.
Vestsalling-banens første passager
Skive Folkeblad skrev den 2. juni 1924 følgende morsomhed:
“Just som man forleden var nået frem til Brøndum-vejen med sporlægning på Vestsalling-banen og skulle køre tilbage igen, kom forhenværende gårdejer J. Espersen, Brøndum og skulle en tur til Hem. Han blev tilbudt at tage med og derved indledte han Vestsalling-banen, dog som uofficielpassager – og så var turen tilmed gratis.
Indvielse af banen skete den 10. december 1924.
Kilder
Julekort 2024, side 28-87