Stormfloden i 1825 var en begivenhed der skulle få stor indflydelse på livet i langs kysten i den vestlige Limfjord, herunder selvfølgelig Sallings kyststrækninger, og Skive by.
Før 1825 havde Limfjorden været lukket i vest siden tilsandingen omkring 1100, men denne stormflod var så kraftig at den åbnede fjorden ved den nyskabte Agger Kanal.
Åbningen af Limfjorden betød at saltvand strømmede ind i den ellers forholdsvis ferske fjord, samtidig åbnede det for at man i Salling ikke længere skulle den lange vej gennem Limfjorden og ud ved Hals. I stedet kunne man sejle direkte ud i Vesterhavet. Selv om der ikke var nogen direkte ofre for stormfloden, skulle den grundlæggende ændre livet på egnen.
Fiskeri
Mange mennesker levede af fiskeri, fisk som sild og ål var af stor betydning for de lokale fiskere. Tilstrømningen af salt fra Vesterhavet ændrede livsbetingelserne i Limfjorden, ålene flygtede op i mere ferskvand. Samtidig gjorte åbningen at vand og brandmænd kunne drive ind i fjorden, de spiste sildeynglen, og man måtte gennemgående ændre fiskemønstrene.
Der kom imidlertid også nye muligheder for fiskeri til området, med f.eks. tilgangen af rødspætter. Til at begynde med fiskede man efter rødspætterne ved hjælp af de samme redskaber man brugte til ål. Måske da fiskeriet på disse arter var forholdsvist nyt lokalt, gav det grobund for nytænkning, og Jens Væver fra Krejbjerg opfandt det nye fiskeredskab snurrevoddet.
Udlandshandel
Med åbningen af Limfjorden i Vest behøvedes man i Salling ikke længere at sejle den lange vej. Aalborg havde ligget som en prop sammen med de besværlige vande ved Løgstør.
Både fra de små ladepladser som lå langs Sallings kyst f.eks. Ålbæk Mølle Ladeplads og fra Skive, kunne man nu relativt nemt eksporterer vare til udlandet.
Samtidig var der en import idéer fra englandsfarerne der skabte nytænkning. Import af kul og metal gav mulighed for at Skive kunne industrialisere.
Kilder
- Poulsen, Bo, Stormflod, Århus Universitetsforlag 2019