Sønder Lem Vig er en lille vig næsten afsnøret ved aflejringer og dæmningsbyggeri fra Venø Bugt, så den fremstår som en lavvandet sø med en 200 meter lang kanalforbindelse til Venø Bugt. Vigen har tilløb fra Smalle Å, Trævel Å og Bustrup Bæk og ligger på grænsen mellem Skive og Holstebro kommuner, hvor Geddal Strandenge ligger på sydsiden i Holstebro kommune. (Illustration: Kort fra 1805. Kilde: Historiske kort)
Dæmningsbyggeri
Indtil 1876 kom man over vigen til og fra Vestsalling ved det smalle vadested ved Fælen eller med en robåd over vigen. I 1876‑77 opførte lodsejerne selv den første dæmning ud mod Venø Bugt. Den gav en beskyttelse mod Limfjordens oversvømmelser af indlandet og åbnede en genvej for nord-syd færdslen.
Dæmningen var en 1500 meter lang og 2,8 meter høj jordvold af grus og sand beklædt med græstørv. Materialet blev hentet i sydsiden af vigen. Midt på dæmningen var en manuelt betjent sluseport, som et af medlemmerne fra digelaget betjente. Først senere fik man en automatisk sluseport.
I Geddal Strandenge syd for Sønder Lem Vig (og i det nuværende Holstebro kommune) blev der opført et lavt sommerdige, som beskyttede høsten af hø på engene i løbet af sommerhalvåret.
Egnens to herregårde, Hostrup og Bustrup, havde begge interesser i Sønder Lem Vig. Proprietær C.C. von Bracht på Hostrup Hovedgård blev første formand for digelaget.
Flere udtørringsplaner blev ikke gennemført
Under Første Verdenskrig kom der gode indtjeningsmuligheder i landbruget og bønderne omkring Sønder Lem Vig ville nu tørlægge vigen. Hedeselskabet var klar med et projekt i 1916, og digelaget fik kongelig bevilling til at »udtørre samt erhverve ejendomsret over Sønder Lem Vig« med skattefrihed i de første 20 år. Det til trods blev projektet ikke til noget. Digelaget var godt klar over, at bunden ude i vigen var det rene sand og uegnet til dyrkning. Desuden havde man også en ikke uvæsentlig indtægt ved rørskær samt godt fiskeri og god jagt.
Den 20-årige koncession på tørlægning af vigen udløb i 1939. Efter en ny ansøgning blev fristen blev forlænget med nye 20 år frem til juli 1959.
Så kom den tyske besættelse og frygten for stigende arbejdsløshed. Allerede i november 1940 vedtog Rigsdagen den generøse landvindingslov, der rummede mulighed for tilskud på helt op til 66 procent af samtlige udgifter, når man indvandt nyt land.
I 1941 begyndte digelaget ny projektering, men da planerne blev kendt, udløste det protester fra Jagtrådet, Naturfredningsrådet og Reservatrådet, som henstillede til, at vandstanden ikke blev sænket. Den protest gjorde ikke stort indtryk.
Hedeselskabet havde mange opgaver efter vedtagelsen af den nye landvindingslov, og først i 1942 kom de i gang med opgaven. Sidst på sommeren 1944 fremlagde Hedeselskabets ingeniører et projekt med opdeling af hele vigen incl. Geddal Strandenge i 5 inddigede områder med talrige kanaler rundt om og på tværs af engene samt en stor pumpestation. Hensigten var, at gøre de enge, der kun kunne anvendes til høslæt og græsning, egnede til kornavl.
Den samlede pris ville være godt to mio. kr. (51.6 mio. kr. i 2025-værdi), heraf 66 % fra staten som direkte støtte og resten som et fordelagtigt lån over 20 år.
For samtlige områder blev projektet nedstemt. Lodsejerne troede ikke på, at jordkvaliteten ville kunne bære den store udgift.
Moderniseringer af dige og sluse
I 1947 støbte man en en betonbro og betonsluse, som fik sluseporte i egetræ. Slusen ville regulere vandstanden automatisk inde i vigen. Prisen blev 39.075 kr. (952.512 kr. i 2025-værdi).
Nyt projekt
Der havde ikke været fuld enighed om at sige nej til udtørringsprojektet, som dukkede op igen efter udskiftelser i digelaget. Selv om Hedeselskabet store vision var Venø Bugtprojektet, der blev præsenteret i januar 1953, hvorved man ville lave alle tiders store tørlægnings- og landvindingsprojekt med udtørring af hele Venø Bugt – et projekt som ville løse tørlægningen af Sønder Lem Vig – så støttede Hedeelskabet helt sikkert de “ildsjæle”, der stadig arbejdede for tørlægning af Sønder Lem Vig.
I 1955 søgte Digelaget for Sønder Lem Vig om statsstøtte til regulering af vandstanden i vigen. Hedeselskabet havde lavet et projekt, der omfattede et areal på ca. 750 hektar med opførelsen af en regulær pumpestation ved slusen til en pris på 360.000 kr. (6,4 mio. kr. i 2025-værdi). Nu ville staten kun give 50 % i støtte.
I 1958 var projektet klart til at blive præsenteret til afstemning blandt lodsejerne. 38 lodsejere stemte for, mens 54 lodsejere var imod. Til trods for denne markante forskel blev det alligevel et ja, idet de 38 ja-sigere repræsenterede det største hartkorn (302 bidragsparter), mens de 54 nej-sigere kun udgjorde 275 bidragsparter.
Landvindingsudvalgets sekretær noterede på sagen: »Bemærk: Tilslutningen er ikke særlig stærk«.
Arbejdet var berettiget til tilskud og kunne gå i gang når arbejdsministeriet gav grønt lys, idet statsstøtteloven havde som hovedformål at bekæmpe arbejdsløshed. På det tidspunkt var ledigheden i Nordjylland stadig rekordhøj, og tilladelsen kom umiddelbart. Året efter styrtdykkede ledigheden fra 16‑18 pct. til noget nær fuld beskæftigelse i 1965, hvor landvindingsloven reelt blev afskaffet. Pumpestationen ved Sønder Lem Vig blev et af de allersidste statsstøttede projekter, Statens Landvindingsudvalg nåede at sætte i gang.
Selve projektet forløb planmæssigt. Ved udgangen af 1960 stod pumpehuset færdigt og nu kunne vandstanden i vigen reguleres.
I nutiden udpeget til habitatområde:
Dele af Sønder Lem Vig bliver udnyttet landbrugsmæssigt. Bl.a. til græsning og nogle få afgrøder. I engområderne omkring Sønder Lem Vig vokser fredede arter af gøgeurt og den sjældne kærfnokurt. Der er store rørsump-arealer omkring Sønder Lem Vig med et meget rigt fugleliv, hvor der er registreret flere end 130 fuglearter, som kan opleves fra fugletårnene i hhv. nordøst og syd. Der er flere ynglende arter som atlingand, rørdrum, rørhøg og skægmejse. Derudover er søen en vigtig rasteplads for en lang række andefugle, vadefugle og rovfugle. I efteråret kan ses fiskeørn, blå kærhøg og vandrefalk.
Vandet i vigen er klart og næringsrigt, og der er en artsrig undervandsvegetation. Der er en blandet fiskebestand af skaller, aborre, smelt og gedder. De mange fisk tiltrækker odderen.
Naturpark Flyndersø-Sønder Lem Vig
I 2009 begyndte Skive Kommune at udvikle på en naturpark, der strækker sig fra Karup/Skive Å over Hjelm Hede, Flyndersø og Sdr. Lem Vig til Venø Bugt. Området repræsenterer mange landskabstyper skabt efter sidste istids ophør for 12.000 år siden. Der er heder, enge, søer, mose, skove og vige. Naturpark Flyndersø og Naturpark Sønder Lem Vig blev i april 2023 optaget i mærkningsordningen Danske Naturparker, som administreres af Friluftsrådet.
Geddal Strandenge
I Geddal Strandenge arbejde man i slutningen af fyrrerne med et afvandingsprojekt, der kunne gøre engene dyrkbare ved gravning af en afvandingskanal og en landkanal, reparation af et stranddige mod Limfjorden og bygning af et dige langs landkanalen samt udpumpning af afløbsvandet i den sydvestlige del af Sønder Lem Vig. Ved vurderingen i det jyske underudvalg af Landvindingsudvalget kunne der ikke opnås anbefaling, idet kun to lodsejere med under halvdelen af jorden havde udtalt sig positivt om projektet.
10 år senere var der større opbakning. Projektet var stort set det samme. 47 hektar strandenge ville blive sikret mod oversvømmelser og kultiveret. Efter godkendelsen kom yderligere seks hektar til, da der meldte sig yderligere to lodsejere, og nogle måneder efter ville ejerne af de englodder, der lå mellem Sønder Lem Vig og det østlige dige, også være med for at få kultiveret 39 hektar.
Nu omfattede projektet 92 hektar til en pris af 122.638, 84 kr (2,04 mio. kr. i 2025-værdi). I 1958 var projektet færdigt, det eksisterende sommerdige var forhøjet, der var gravet afvandingskanaler og installeret en pumpe. Nu kunne vandet holdes væk og de gamle strandenge kunne pløjes op og kultiveres.
Stormskader
Men allerede i februar 1962 gik det galt med stormskade på fjorddiget som krævede reparationsarbejder for ca. 10.000 kr. (ca 140.000 kr. i 2025-værdi). En ansøgning fra landvindingslaget om statsstøtte til reparationsarbejderne gav afslag. Ikke en krone fik bønderne til at udbedre skaderne.
De følgende år var der mellem 1976 og 1990 4 digebrud, værst i 1981 hvor 50 meter af dæmningen forsvandt. Mellem 1976 og 1990 brød fjorden gennem diget fire gange, værst i 1981 hvor Geddal-dæmningen, der var anlagt med en krone i to meter over daglig vande, slet ikke kunne ses, da vandstanden var på sit højeste. Bølgerne slog også ind over Sdr. Lem Vig-dæmningen, men den holdt stand. 50 meter af Geddaldæmningen forsvandt helt. De dyrkede marker blev oversvømmet med saltvand og kunne ikke dyrkes den følgende sommer. Det kostede hver gang og bønderne måtte selv betale.
Som en plaster på såret blev jagten god, når det strømmede til med ænder og vadefugle på de oversvømmede marker.
Naturgenopretning og Naturpark
I 1990 havde lodsejerne i Geddal Strandenge fået nok og rettede henvendelse til amt og kommune med henblik at få staten med i et naturgenopretningsprojekt på arealerne. Det lykkedes ikke umiddelbart. På en ekstraordinær generalforsamling i Ejsing blev lodsejerne enige om, at det skulle være slut med Geddal pumpelag. Det var simpelthen for dyrt med de tilbagevendende reparationer.
Området var anbefalet som velegnet til retablering i marginaljordsrapporterne, så Ringkøbing Amt tog kontakt til Skov- og Naturstyrelsens v. Feldborg Skovdistrikt, og her formulerede man et naturgenopretningsprojekt for Geddal Strandenge. Man fik foretaget jordfordeling og i 1992 blev pumpen pillet ned. Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) overtog ejerskabet af 140 hektar, der atter skulle ligge hen som strandenge, men man bevarede det lave sommerdige. Det skulle sikre, at engene ikke blev oversvømmet i fuglenes yngletid om sommeren, hvorimod arealet fremover fik lov at stå vandfyldt i vinterhalvåret. For at hindre for kraftig tilgroning afgræsses strandengen desuden af kreaturer, hvilket specielt er vigtigt for områdets vadefugle.
Den samlede pris for hele herligheden landede på 3,8 mio. kr. (7,2 mio. kr. i 2025-værdi). I området rummes fortællingen om, hvordan økonomisk udvikling og politiske interesser har spillet en meget stor rolle i udviklingen af et stort natur- og landbrugsområde.
Der er lavet naturformidling i området med P-plads med informationstavler og et mindre fugletårn. Ejsing beboerforening har etableret vandre-, cykel- og ridestier. Det er særligt i forårs- og efterårstiden en stor oplevelse at besøge Geddal Strandenge. Trækfuglene ankommer, og der er et leben i området. Senere forsvinder trækgæsterne igen, men der er stadig en varieret bestand af ynglefugle i engene, som hele året giver spændende oplevelser.
Natura 2000 og del af Geopark Vestjylland
Området er udpeget som Natura 2000-område nr. 32 Sønderlem Vig og Geddal Strandenge. Natura 2000-området ligger dels i Holstebro kommune og Geopark Vestjylland og dels i Skive kommune. Udpegningen omfatter i alt 1.115 ha med naturtyperne lagune, strandeng, kransnålalge-sø og rigkær. Der er i alt 241 ha med åben vandflade. Naturstyrelsen ejer 118 ha i området – primært i Geddal Strandenge og resten er i privat eje. Udover ovennævnte naturtyper er forekomsten af odder en væsentlig del af udpegningsgrundlaget, og bestanden vurderes som robust og stabil. Området plejes med græsning og rydning af uønsket opvækst. Der er forberedelser til at søge midler fra EU’s LIFE-program til forbedring af naturtilstanden.
(Natura 2000 er et EU-netværk af beskyttede naturområder, udpeget for at sikre sjældne, truede eller karakteristiske arter og naturtyper)
(Geopark Vestjylland i Lemvig, Struer og Holstebro kommuner: en geopark er et geografisk område med unik geologi, der er udpeget for at beskytte landskabet, formidle dets historie og skabe lokal bæredygtig udvikling. Geopark Vestjylland blev 15. April 2021 godkendt som UNESCO Global Geopark).
Kilder:
- Kjeld Hansen, Det tabte Land. https://www.dettabteland.dk/midtjylland/soenderlemvig.pdf
- Skive Folkeblad 4. marts 2023
- Et statsskovbrug under forvandling. Skovrider på Feldborg 1983-2006 Jens Christian Briand Petersen, Skovhistorisk Selskab 2017
- Olsen, Søren: Sønder Lem Vig i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 13. marts 2026 fra https://trap.lex.dk/S%C3%B8nder_Lem_Vig
- Hentet 13. marts 2026 fra https://danskenaturparker.dk/oversigt/naturpark-flyndersoe-soender-lem-vig
- Hentet 13. marts 2026 fra https://www.geoparkvestjylland.dk/geopark/nongeologiske-sites/soenderlem-vig-geddal-strandenge
- Pjece om Håsum Enge https://skive.dk/kultur-natur-og-fritid/natur-og-friluftsliv/fugletaarne/soender-lem-vig/