Sundet:
Sallingsund er et stræde i Limfjorden. Strædet løber mellem øen Mors og halvøen Salling. Sundets nuværende dybde overstiger stedvist 20 meter. Undergrunden består af Danienkalk, tertiært glimmerler, salthorsten, smeltevandsler, smeltevandssand og moræneler. Terrænet er formet af glacialt smeltevand.
Færgerne:
Sallingsund havde siden middelalderen faste færgepladser. De bedst kendte færgesteder var Pinen på Salling og Plagen på Mors, som ligger ved sundets smalleste sted.
En anden færgerute blev oprettet mellem Nykøbing og Glyngøre i 1873. Den blev ovetaget af statsbanerne i 1885, og fra 1889 drevet som jernbanefærge. Som et led af jernbanelinjen Sallingbanen mellem Skive og Nykøbing.
Kilder:
Sallingsund Lokalarkiv
Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse.