Margarinefabrikken “Dania” opført 1912 på hjørnet af Engvej og Jernbanegade (nu Viborgvej 1) i Skives “nye” industrikvarter tæt på banegården. Dania var virksom fra 1912 til 1938. Den statelige bygning husede senere Lervarefabrikken Dania og sidst inden nedrivningen en del af GYRO.
Den tidlige historie
Johs. Thuesen fra Randers – senere direktør på fabrikken – tog sammen med møller Jensen, Vinderup og grosserer Kastrup, Hadsten initiativ til at starte “Margarinefabrikken Dania”. Aktieselskabet startede 1911 med en aktiekapital på 50.000 kr , i 1914 udvidedes til 75.000 kr og i 1916 til 100.000 kr.
Aktieselskabets bestyrelse bestod af Møller Jensen, Vinderup, direktør Kastrup Hadsten Mølle, direktør Thuesen, godsejer Brasch, Haraldsmark og proprietær Ohm, Hadsten.
Fabrikken skulle ligge et centralt sted i Vestjylland. Man fik tilbud om gratis grund fra både Struer og Vinderup kommuner, men valget faldt på Skive, hvor man kunne få en billig grund med en udmærket beliggenhed nær ved banegården.
Udvikling af industriområdet øst for Skive å
Dania blev een af de første virksomheder i det nye industriområde på byfogedlodden.
Byfogedlodden var et stort engareal, der lå overfor Hovedbanegården. Navnet skyldtes, at indtægterne fra arealet tilfaldt byfogedembedet. Tiden var løbet fra denne måde at skaffe indtægter til “offentligt ansatte”, og byrådet var klar til at sælge jorden fra.
9. jan. 1912 omtalte Skive Folkeblad at byrådet i sit lukkede møde havde godkendt salget af 1 Td. land af byfogedlodden med 60 alen facade langs Jernbanegade til A/S Margarinefabrikken Dania for 4000 kr.
Folkebladets kommentar til placeringen af Margarinefabrikken i Skive lyder : “Efter hvad vi erfarer, er en af årsagerne til, at aktieselskabet har valgt at lægge fabrikken i Skive, det ganske fortrinlige vand, som man har hørt at Skive er forsynet med. Det lader altså til, at Skive nu bliver lige så berømt for sit gode vand, som det tidligere har været berygtet for sit dårlige vand.”
Etablering
Før der kunne bygges måtte man i gang med et nødvendigt “opfyldningsarbejde” med jordfyld hentet fra Nørresøgade.
Det gjalt dernæst om at finde en erfaren margarinemester. Det fandt man i margarinemester J. T. Hansen, der havde arbejdet hos Otto Mønsted i 18 år og var uddannet i Holland. Han havde været med til at anlægge Otto Mønsteds fabrik i Århus og senere en fabrik i England. Sidst havde han været ved Margarinefabrikken i Randers i 16 år og var nu tilfældigvis ledig.
Trafikassistent Hansen-Leth fra Randers tegnede bygningen, der blev udført af lokale håndværkere. Beskrivelsen i ovennævnte artikel lød : “Alt er solidt og godt udført, og Bygningen står således som et talende Vidnesbyrd om de Skive håndværkeres duelighed og snilde i det Herrens år 1912.”
Den store fabriksbygning var imponerende efter Skive forhold med fabrikkens navn i store bogstaver hen over tagryggen. Den samlede pris for byggeri og grund løb da også op i 100.000 kr.
Varemærket var en tegning af en kvindeskikkelse, der stod på en bro med en svømmende fisk nedenunder (Skives Byvåben). I den ene hånd holdt hun et sværd, ved den anden side en Dannebrogsfane og et skjold med en skydeskive.
Margarinens Danmarks-historie i “korte” træk
Margarinen blev opfundet af den franske kemiker Hippolyte Mége-Mouriés i 1869 efter en konkurrence udskrevet af kejser Napoleon 1. Målet var at opfinde et bedre alternativ til smør, nemlig et fedtstof med lang holdbarhed til brug ved hæren.
Indledningsvis brugte man overskydende okse- og svinefedt fra slagterierne samt hvalolie. Det blev kærnet med mælk og syrnet, der tilsattes salt, farve og kemikalier, så det til en vis grad lignede smør. Animalsk margarine (eller oleomargarine) lugtede og smagte dog af det, det indeholdt, så der blev gjort stor indsats for at raffinere smagen bedre.
Danmarks første “kunstsmør-fabrik” blev grundlagt af Otto Mønsted, Aarhus i 1883.
For at beskytte landbrugets smøreksport til England kom den første margarinelov allerede i 1885. Sigtet var at forhindre forveksling mellem det kunstige “smør” og den ægte vare. Loven krævede bl.a., at kunstsmør kun måtte produceres, sælges og eksporteres med ordet Margarine indrammet i en ellipse og i indpakning, der adskilte sig fra smørrets. Senere kom regler om farvning af margarine, der skulle være blegt til forskel fra smørret, der måtte farves gult.
Fremstilling af margarine fra planteolier blev mulig omkring år 1900 efter opfindelsen af en metode til at hærde planteolie baseret på kokosolie eller palmekærnefedt. Hvad man ikke vidste var, at hærdningsprocessen medførte dannelse af de usunde transfedtsyrer.
Margarine var billigere end smør, lettere at producere hurtigt i store mængder, holdbart og stabilt og ikke mindst næringsrigt og mættende.
I Danmark voksede den samlede margarineproduktion fra 1 ton i 1888-89 til 11,9 tons i 1897-98 og kulminerede under Første Verdenskrig med en produktion på 56,5 tons i 1916.
Efter århundredskiftet var der over 100 forskellige margarineproducenter i Danmark, hvoraf den største var Otto Mønsted (OMA) der havde en markedsandel på 45% i 1912. Mønsteds margarinefabrikker stod bag revolutionerede markedsføringsmetoder – sloganet “Sig navnet – OMA” var kendt i hele landet og OMA var hovedsponsor for Frk. Jensens kogebog. Hendes opskrifter var med margarine og ikke med “tarveligt smør”.
I 1920’erne var der betydelig øget konkurrence og faldende priser, da hollandske virksomheder købte op af danske fabrikker. De hollandske og engelske fabrikker samledes i firmaet Unilever i 1929.
I 1931 var der 131 margarinefabrikker i Danmark. Konkurrencen var hård og frygten for forstærket udenlandsk konkurrence fik i 1931 Otto Mønsted, Solo og Korsør (ejet af Unilever), Alfa og Ålborg Margarinefabrikker til at lave en aftale om fælles prispolitik og regulering af markedet.
Margarine fabrikken Dania overlevede for en tid
Behovet for ny kapital opstod dog snart. De første 2 år kunne der noteres et underskud på 60.000 kr og først i 1915 begyndte der at komme overskud og man kunne udbetale 10 pct. i udbytte. “Dania” var da blevet omdannet til et aktieselskab med 30 lokale aktionærer. Udbytterne var svingende over årene, fabrikken havde sin glansperiode under dir. Thuesens ledelse.
Produktionen bestod hovedsagelig af plante-spisemargarine, der var 20-22 ansatte.
Direktør Thuesen døde i 1927. Hans efterfølger direktør Olesen gennemførte modernisering af fabrikken i 1935. Herefter blev antallet af ansatte bragt ned på 16.
Lukning
I slutningen af 30’erne var konkurrencen hård og selskabet valgte i 1938 at gå i frivillig likvidation. De store margarinefabrikker med stordriftsfordele og de små med billige produktion klarede sig godt, men de mellemstore blev klemt og Dania var den sidste tilbageværende af de mellemstore. Dania havde ved lukningen 10-12 medarbejdere.
Da margarinefabrikken lukkede i 1938 blev bygningerne blev overtaget af Nordvestjydsk Salgscentral, en sammenslutning af gartnere og frugtavlere, som ville bruge bygningerne til en gros salg af frugt og grøntsager. Det blev ingen succes.
Jens Martin Skov, der var formand for foreningen , overtog herefter selv fabrikken, hvor han opstartede virksomheden Lervarefabrikken “Dania”.
Margarinemester Eriksen fra Dania, startede efter lukningen af Dania sin egen margarinefabrik – Skive Margarinefabrik fra lejede lokaler i Adelgade.
Kilder
- Dansk Margarineindustri 1883-1993 Einar Cohn 1933 og Gert Als 1996 udgivet af Margarine Industri Foreningen 1996
- Medicinsk Museion : 22.marts – 22. december 2024 Margarine – en udstilling om blodbaner og hverdagsliv – Tidslinje
- Skive-egnens Jul 2012. To 100 års jubilæer på Viborgvej, Niels Mortensen s. 54-55.
- Skive Folkeblad marts – april 1938
#Margarinefabrik